På Mont Ventoux gik det op for mig, jeg ikke var god nok

Flere års modgang kulminerede for Chris Anker Sørensen på toppen af Mont Ventoux sidste sommer. I dag er han klar til et nyt liv uden Tour de France.

Aldrig nogensinde mere.

Bemærkningen faldt i det sekund Chris Anker Sørensen klikkede ud af cykelpedalerne efter sidste års Tour de France. Det var hans comeback til Touren efter fire års fravær, men det blev også hans sidste i sadlen. Det besluttede han sig for lige der.

Rundturen i det franske blev nemlig alt andet end god for den danske cykelrytter. Han fandt aldrig rytmen i det ubarmhjertige terræn. Det er der flere årsager til. For Chris Anker Sørensen var mæt af cykling efter flere års modgang.

- Det blev bestemt ikke det comeback til Touren jeg havde regnet med. Det gik rigtig skidt. Jeg havde virkelig satset benhårdt på at være klar og brugt mange måneder på at forberede mig. Jeg havde været på højdetræningslejr og brugt løbene op til Touren på at time formen. Jeg trænede nok for hårdt op til Tour de France.

- Jeg kunne allerede mærke trætheden komme snigende en uge inde i Touren, og som det ofte sker, når man presser sig selv derud, så bliver man syg.

Hør hele interviewet med Chris Anker i TV 2 SPORTs cykelpodcast

Derfor måtte Chris Anker Sørensen se den sidste drøm om den helt store prestige forsvinde op ad en bjergskråning ved navn Mont Ventoux en julidag i 2016. Han havde ramt det helt rigtige udbrud, men han havde ikke kroppen med sig. Og det nødvendige mentale overskud befandt sig et sted meget langt fra Frankrig.

Det var den længste opkørsel ad Mont Ventoux, jeg nogensinde har oplevet. Jeg havde mest af alt bare lyst til at kaste cyklen ad helvede til.

Chris Anker Sørensen
Chris Anker Sørensen slider sig i mål på Mont Ventoux-etapen i 2016-udgaven af Tour de France.
Chris Anker Sørensen slider sig i mål på Mont Ventoux-etapen i 2016-udgaven af Tour de France. Foto: TV 2 SPORT

- Det var en dag, jeg glædede mig til. Det var en god etape for mig. Jeg ville sindssygt gerne vinde på en legendarisk stigning som Mont Ventoux.

- Jeg kunne godt mærke om morgenen, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Jeg var dog stadig motiveret. Jeg ramte udbruddet, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg var slidt. Jeg havde det ikke godt på cyklen. Og ligeså snart vi ramte Mont Ventoux, var det bare ren overlevelse.

Allerede i bunden af den mytiske Tour-stigning måtte danskeren slippe de forreste. Tømt for kræfter klamrede han sig til den sidste lille flig af vilje, han havde i kroppen.

- Jeg kunne bare mærke, at der ikke var noget i benene at køre med. Det var den længste opkørsel ad Mont Ventoux, jeg nogensinde har oplevet. Jeg sad bare der med min egen kamp og min egen skuffelse. Jeg havde mest af alt bare lyst til at kaste cyklen ad helvede til og sige ’fuck det’, fordi det var så frustrerende.

- Det var medvirkende til, at jeg lettere kunne træffe beslutningen om, at jeg ikke længere skulle konkurrere på allerøverste niveau. Jeg tænkte, at det ikke længere var sliddet værd.

- Oplevelsen sad i mig resten af Touren. Det er ikke sjovt at erkende, at man ikke er god nok længere. Jeg måtte ændre min tilgang til Touren totalt, fordi jeg godt kunne mærke, at min tilstand ikke forbedrede sig i de efterfølgende dage. Jeg blev ved med at håbe, men jeg trængte bare til en pause. Det var ikke muligt, så jeg måtte bare klø på. Jeg kiggede ikke på, hvilke muligheder jeg havde på etaperne, for jeg var nødt til at fokusere på, hvordan jeg skulle komme igennem dagene.

- Jeg er trods alt glad for, at jeg gennemførte løbet og ikke bare opgav. Jeg holdt fast i mig selv og viste mit kendetegn som cykelrytter. Jeg giver aldrig op.

- Tinkov kaldte mig en vatpik

Strabadserne på de stejle procenter i Provence blev på sin vis kulminationen på en nedtur, som allerede begyndte år forinden på Tinkoff-holdet. Det var dengang, Chris Anker Sørensen blev sendt ud i kulden, da en russer ved navn Oleg Tinkov kom ind i varmen.

Flere danske ryttere har beskrevet, hvordan klimaet ændrede sig på holdet, da det gik fra at være Bjarne Riis' hold til at være Oleg Tinkovs. Chris Anker Sørensens oplevelser bekræfter kun historierne.

- Olegs ledelsesstil var markant anderledes. Han truede os på mail, hvis han synes, vi ikke gjorde det godt nok. Det brød jeg mig ikke om. Han kunne finde på at skrive, at vi ville blive fyret, hvis han ikke var tilfreds med vores indsats.

- Det er ikke en behagelig mail at få fra chefen.

/
/ Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Men det blev ikke kun ved de interne anmærkninger på E-mail. Chris Anker Sørensen fik også russerens vrede at føle en dag ved aftensmaden under Schweiz Rundt i 2014. Bare en måned efter at han pådrog sig en hjernerystelse i Giro d'Italia, styrtede danskeren igen. Denne gang med flere brækkede ribben til følge.

Han sagde, at jeg var en vatpik, der burde være blevet hjemme.

Chris Anker Sørensen

- Et par dage efter kom han og skældte mig ud og var ubehagelig overfor mig ved aftensmaden. Jeg havde det virkelig skidt, så det var frustrerende. Jeg var helt smadret. Jeg kæmpede for bare at komme igennem løbet. Det var ikke særlig motiverende at få sådan en sviner, når man var helt nede i sækken.

- Han sagde, at jeg var en vatpik, der burde være blevet hjemme, og at jeg skulle tage mig sammen. Han sagde alle mulige grimme ting, og jeg kan ikke huske alt ordret. Men han var efter mig, fordi han ikke synes, jeg leverede, hvilket jeg synes var helt urimeligt, fordi jeg led med en hjernerystelse og to-tre brækkede ribben. 

/
/ Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

- Det var hårde ord, fordi jeg brænder for min sport. Det skabte usikkerhed for min jobsikkerhed. Jeg blev nervøs for, om han kunne finde på at fyre mig.

- Han var i hvert fald ikke fremmende for min karriere, men jeg går ikke og er bitter på ham i dag. Jeg har lært nogle ting, som jeg tager med mig.

Hjem til trygheden i Danmark

Usikkerheden savner Chris Anker Sørensen ikke. Tværtimod. Godt nok er han er trådt ned i niveau siden dengang. Først for det franske pro-kontinalhold Fortuneo-Vital Concept, som han kørte Tour de France for sidste år, og nu for danske Riwal Platform Cycling Team, som begår sig på kontinental-niveau. Men trygheden er i dag en helt anden. Det italienske postnummer blev i efteråret ændret til et dansk af slagsen. Og det er noget, cykelrytteren nyder.

Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er mere far end professionel cykelrytter. Og skal man yde sit allerbedste, bliver man nødt til at være mere professionel cykelrytter end familiefar.

Chris Anker Sørensen

- Der har været lange overvejelser mellem min hustru og jeg. Nu har vi besluttet os for, at tiden var moden til at vende tilbage til Danmark.

- Det giver også mig ro på bagsmækken. For jeg må indrømme, at jeg har kunne mærke lidt stress derhjemme i de sidste par år. De har ikke været helt glade. Og så har jeg nogle gange valgt at køre mindre på cykel. De gange, hvor jeg normalt ville køre en time ekstra, kørte jeg måske en time mindre. Og så endte det med, at jeg cyklede to timer mindre, end jeg ellers ville have gjort. Det kunne ses på resultaterne, fordi jeg ikke altid fik trænet det, jeg skulle.

- Jeg har også kunne mærke en vis mæthed. Jeg har siddet i mange løb og tænkt: ’Hvad laver jeg egentlig her?’. Cyklingen og de løb, jeg havde kørt 1000 gange før, blev trivielt for mig.

- Jeg er også nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er mere far end professionel cykelrytter. Og skal man være på det højeste og yde det allerbedste, så bliver man nødt til at være mere professionel cykelrytter end familiefar.

- Jeg har så valgt at prioritere familien lidt mere, og det har jeg det rigtig fint med. Jeg kan mærke, jeg er meget gladere, og jeg kan mærke, at familien har det bedre.

Chris Anker Sørensen under optagelsen af TV 2 SPORTs cykelpodcast.
Chris Anker Sørensen under optagelsen af TV 2 SPORTs cykelpodcast. Foto: Mass Lisby

Nu er Chris Anker Sørensen klar til at give noget videre. Lære fra sig. Så de unge talenter på Riwal Platform-mandskabet ikke begår nogle af de samme fejl, som han selv har begået i løbet af karrieren, hvor iveren for at træne nogle gange har resulteret i overtræning og træthed på de forkerte tidspunkter i sæsonen.

- Jeg vil gerne dele ud min store erfaring og lære dem, hvad det vil sige at være professionel. Nogle gange skal det være mig, der siger, at nu gør vi det, selvom det er surt i træningen. Jeg skal også hjælpe med at holde humøret højt, når de har brug for det.

- Jeg vil gerne slutte min karriere af med at give noget videre til de unge ryttere. Det er noget af det, som har hjulpet mig rigtig meget dengang, jeg selv startede. Det gjorde mig klar til at blive professionel.

Og selvom trangen til at hjælpe de nye og unge holdkammerater er stor, så skal der også helst føjes lidt ekstra meritter til samlingen.

 - I år håber jeg på at få lidt sejre på kontoen. Jeg håber på at få det sjovt med cyklingen efter et par år, hvor jeg ikke har moret mig så meget med at køre på cykel.

- Jeg er næsten ligeglad med, om det er en etapesejr i Danmark Rundt, eller om det bliver et løb i Bov. Jeg vil bare gerne vinde noget.