For doven, useriøs og velsignet med stort talent – Alex Rasmussen kørte med hjertet fra start til slut

16x9
Alex Rasmussen - en usædvanlig cykelrytter, der gik sine egne veje i en overkontrolleret verden. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Han er blevet hyldet som mester. Og skældt ud for at fejle. Alex Rasmussen har aldrig været som de fleste andre ryttere. På både godt og ondt.

Musikken er slukket og røgen har lagt sig. Det er ved at være nogle uger siden, at Alex Rasmussen kørte 6-dagesløb i Ballerup super Arena. Sit sidste løb. Nogensinde. Game over.

Se hyldesten fra dette års 6-dagesløb her

I andre og mere rolige omgivelser - Den Fynske Landsby - i udkanten af Odense, står han nu og kigger på stilheden.

Han er vokset op her i Danmarks tredjestørste by, hvor karrieren startede på Odense Cyklebane. Det oplagte havde derfor været at mødes, hvor det hele startede. Bare ikke for Alex Rasmussen.

- Den kulisse er blevet brugt hele mit liv. Jeg tænker bare; nu er der et nyt kapitel, så er det også meget passende, at man mødes et andet sted.

Jeg har nok haft ADHD hele mit liv, uden rigtig at gøre noget ved det.

Alex Rasmussen

Alex Rasmussen startede med at cykle, da han var helt lille. Hans far Claus Rasmussen var selv cykelrytter og stod for banen i Odense, og selvom cyklingen dermed har været en del af hele hans liv, så er den 32-årige rytter helt afklaret med, at det er slut.

- Ja! Ja. Helt vildt. Overraskende meget. Jeg er HELT afklaret, jeg glæder mig virkelig til at lave noget andet, hvor jeg er min egen chef.    

I virkeligheden blev Alex Rasmussen også i cykelsporten lidt for længe. Men når det har været hele éns liv, er det svært at give slip.

- Jeg har jo overvejet det og taget tilløb til det i et års tid. Men der var nok en mening med det, så jeg var klar til det.

Årsagen til karrierestoppet skal findes i livet uden for banen, der de seneste år har vendt op og ned på tingene for Alex Rasmussen. I  mange år har han haft svært ved at finde fokus i en hverdag og i en sport, der nærmest er synonym med fokus og determination.

- Hvis ikke jeg var blevet gift og havde fået min datter, så havde jeg nok ikke taget tilløbet. Så tror jeg bare, jeg havde kørt, til jeg ikke kunne mere, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad mit næste skridt skulle være, lyder det fra Alex Rasmussen, mens turen går rundt om søerne i Den Fynske Landsby.

Alex insisterer på at gå på den glatte is. Det er mest udfordrende, konstaterer han med ordene om at leve livet farligt.

Bare ikke længere som cykelrytter. Og det er lige netop i de ord, kompleksiteten i Alex Rasmussen ligger. For at blive far betyder alt. Men det har også forandret ham.

- Jeg har slet ikke den vildskab længere. Man bliver lidt mere forsigtig i massespurter og måske lidt mere velovervejet i sin risikovurdering, når man kører spurter og nedkørsler.

- Det kan man jo så tage som et lille minus, fordi man ikke tør tage helt så store chancer, men det kan også give noget; at man føler sig mere… sådan på plads i sit liv. Jeg tror, man kan finde mere ro i sjælen, når man har en familie.

For doven, useriøs og tyk

Og netop ro;  i sjælen – og ikke mindst i hovedet – er ellers ikke et ord, der har været vedhæftet Alex Rasmussen igennem hans liv og karriere.

- Det har altid været et issue, kommer det ret konsekvent fra Alex Rasmussen.

- Jeg har nok haft ADHD hele mit liv, uden rigtig at gøre noget ved det. Men jeg har bare kunne brænde det hele af på cykling, så derfor har jeg aldrig rigtig søgt noget som helst hjælp til det.

En gut med et kæmpe talent, og sådan en af dem, man godt kunne blive sur på, fordi han ikke fik det bedste ud af sit talent

Bjarne Riis

Til gengæld har ord som; for doven. For tyk. For useriøs. Et spildt talent, altid klistret sig til Alex Rasmussen, som dækket fra en sprinters cykel til sin 'leadout' mand.

Og ordene klistrer stadig til ham, når man taler med nogle af de mennesker, der har arbejdet med ham igennem hans karriere.

- Hans begrænsninger har vel egentlig altid været der. Jeg kan huske engang, jeg gav ham en chance på landevejsholdet til et U23 EM i Holland, hvor vi aftalte en taktik, hvor han skulle vente og så se, om han kunne vente helt til mål. Og det første han gør, på første omgang, det er at gå i tidligt udbrud. Så sådan noget, hvor man tænker, hvad fanden sker der?, er blot et af minderne fra den tidligere landstræner og sportschef i Dansk Cykle Union, Lars Bonde, der har haft med Alex Rasmussen at gøre i omkring 15 år.

- Men vi kan jo godt lide, når nogen bryder normen og kommer lidt let til det og grinende og smilende, det synes vi, er meget sjovt, men samtidig når man så står i det, så bliver man så frustreret, fordi man bliver ved med at tænke, hvad kunne det ikke være blevet til.

Nogenlunde de samme frustrationer sætter Bjarne Riis ord på, da han i 2009 gav Alex Rasmussen en chance på det daværende Saxo Bank-hold.

- En gut med et kæmpe talent, og sådan en af dem, man godt kunne blive sur på, fordi han ikke fik det bedste ud af sit talent. Det var frustrerende, for han havde en kæmpe motor til at gå hele vejen, og det er frustrerende at se, hvis folk ikke vil udnytte det. Han kunne have vundet så meget.

Her ses Rasmussen ved DM i enkeltstart i 2010.
Her ses Rasmussen ved DM i enkeltstart i 2010. Foto: Henning Bagger / Scanpix

Men sådan ser Alex Rasmussen det ikke. For netop hans tilgang til cykling, har bragt ham lige præcis dertil, hvor det kunne.

- Jamen, jeg har jo fået det ud af det, som jeg kunne få ud af det. Ellers havde jeg jo fået mere ud af det, lyder det med et lille grin fra Alex Rasmussen, der understreger selvfølgeligheden i det svar.

Se Alex Rasmussen vinde sit første VM i scratch i 2005.

Men han forstår samtidig godt andre folks frustrationer på hans vegne, for her i bagklogskabens klare lys skinner selverkendelsen endnu stærkere.

- Jeg er så dårlig til at tage imod ordre, jeg har meget svært ved at respektere autoriteter, og det er jo det, man skal konstant, når man er på et hold. Der skal man bare gøre alt, hvad folk siger hele tiden, og man har intet selv at sige, så den der med ikke at have kontrollen selv, det har jeg svært ved. Og det var jo også derfor, at jeg ikke trænede, som jeg skulle.

- Men på den anden side, så tror jeg også, der var en mening med, at jeg skulle igennem det på den her måde.

Der er bare sådan et eller andet i maven, der gør, at jeg bare ikke gider gøre, hvad folk siger.

Alex Rasmussen

Men ifølge Alex Rasmussen, er det bare sådan, han er. For ham har ’konsekvens’ og ’ond vilje’ bare ikke været en del af ordforrådet.

- Hele min karriere, har jeg været fuldstændig ligeglad med, hvad der kan ske. Hvis jeg ikke gad, så gad jeg det ikke. Og der var ikke nogen, der skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre.

- Det har været ubevidste handlinger, men de har ligget i baghovedet. Jeg tror ikke, jeg har tænkt så meget over, hvor rebelsk jeg egentlig var. Der er bare sådan et eller andet i maven, der gør, at jeg bare ikke gider gøre, hvad folk siger.

Alex Rasmussen har i flere omgange været en del af det legendariske Par nummer 7 ved seksdagesløbet i Ballerup.
Alex Rasmussen har i flere omgange været en del af det legendariske Par nummer 7 ved seksdagesløbet i Ballerup. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Det er svært at forestille sig, at den mand, der reflekterende og med roligt stemmeleje her i 2017 fortæller om sit liv på cyklen, har levet et liv med en udpræget; ’jeg giver ikke en skid for andre-attitude’. Men det har været lige netop det, han har kunne bruge cyklingen til. At komme af med sine aggressioner og sin vildskab. Det var en måde at slippe for sin uro i hovedet.

- Jeg føler mig fuldstændig usårlig på en cykel.

- Og det har jeg taget som noget, jeg kunne bruge positivt, jeg har aldrig tænkt over, hvad der ville ske efterfølgende. Og det er også meget i tråd med resten af mit liv. Jeg tænker ikke rigtig på konsekvenserne.

Og selvom Alex Rasmussen den seneste tid har brugt meget tid på at tænke over, om mere fokus eller bedre kost havde ændret noget, så har han ikke brugt ret meget tid på at ærgre sig eller fortryde. For han er ret afklaret med, at det ikke kunne være anderledes, når man er skruet sammen som ham.

- Jeg er jo bare ikke den personlighed. Og det er jo svært at lave sin personlighed om.

Benbrud eller gennembrud

Og det er lige netop Alex Rasmussens personlighed, der har sikret ham både hæder og ære. Men også nogle slag over næsen, han nok aldrig helt glemmer.

- Tit, så har det været sådan, at enten har det været benbrud, eller også har det været gennembrud, lyder det fra Lars Bonde, når han bliver spurgt til Alex Rasmussen.

- Og når det har været benbrud, så har jeg sagt til folk: Det er den pakke, der følger med. Det er 'Alex Rasmussen'-pakken. Der er de store triumfer og den fantastiske kørsel, og alle de der vilde ting. Og så er det altså også nogle gange, så kan han ikke binde sine egne snørebånd,

Og Alex Rasmussen ved det jo godt selv. Han kan bare ikke styre det.

- Jeg kørte etapeløbet; Jours de Dunkerque, hvor jeg vandt første etape, blev sidst på anden etape, vandt tredje etape og udgik på fjerde etape, så det viser måske meget godt, hvor meget, det kan variere. Jeg er sådan meget; så er jeg på. Og så dagen efter, så er jeg total… af!

For vildskaben er også årsagen til, at Alex Rasmussens generalieblad er mere imponerende end de flestes. Et CV, der blandt andet, vidner om fire verdensmesterskaber og en OL-sølvmedalje på banen. Et dansk mesterskab på landevej i 2007. En anden og en tredjeplads på enkelstarten i Giro d'Italia. Og ikke mindst fem sejre ved det københavnske 6-dagesløb. Fire af dem med sin evige makker i par nummer 7 - og gode ven - Michael Mørkøv.

Se Rasmussens Mørkøvs sidste 6-dagesløb sammen i 2015 her.

- Det er det der ekstra med, at jeg lige kan køre 20 procent over evne, når jeg kommer hen i nærheden af en finale, i forhold til hvad jeg rent fysisk kan, hvis jeg er ude og træne. Jeg træner ikke så hårdt, men når jeg kører cykelløb, så kan jeg give den 20 procent ekstra.

Karantæneramt: Var totalt ødelagt

Men lige så meget vildskaben, ubekymretheden og uroen i hovedet har givet Alex Rasmussen masser af resultater, lige så afgørende var det også for at sende ham ud i sin karrieres og livs største nedtur, da det i september 2011 kom frem, at han havde misset tre ’whereabouts’, som er antidopingmyndighedernes kontrol af atleters opholdssted.

- Hvis jeg skulle udfylde whereabouts, så kunne jeg ikke få mig selv til det, for jeg synes slet ikke, jeg havde fortjent at skulle udfylde det der, fordi jeg følte, at det var fortidens synder, at vi alle sammen betalte for.

Han gør tingene, som de falder ham ind. Ikke fordi, han bevidst vil være et svin og skabe ballade. Det hele vender bare konstant tilbage til Alex Rasmussen indre ild og glød.

- Jeg har ikke rigtig troet på nogensinde, at whereabouts har givet ret meget i forhold til at gøre sporten renere. Jeg tror mere, det bare er for at sætte et eksempel og for at kunne fælde nogen, så UCI har nået deres kvote.

Der er heller ingen i baglandet, der for alvor tror på, at Alex Rasmussen bevidst forsøgte at snyde med sine whereabouts. Det var jo bare en klassisk 'Alex Rasmussen'.

- Han har jo altid været ustruktureret og et rodehoved, der ikke altid havde styr på, hvornår vi skulle rejse, eller hvordan næste dags træningsprogram så ud. Han bruger ikke ret mange ressourcer på at sætte sig ind i tingene og er ikke så god til at planlægge. Det ultimative udtryk for det er jo også hans whereabouts, det er jo bare en udløber at hele den måde, han er på, lyder det fra Casper Jørgensen.

Se Alex Rasmussens reaktion på karantænen i 2011 her

Men bare fordi, man ikke gør ting af ond vilje, kan det sagtens gøre ondt alligevel. Og det gjorde særligt dette slag på Alex Rasmussen.

- Jeg var jo totalt ødelagt.

Og på mange måder ændrede sagen også hele Alex Rasmussen karriere.

- Jeg aner jo ikke, hvordan det havde set ud uden, men så var jeg i hvert fald kommet til VM i København, måske lavet et top fem eller et top ti i enkeltstarten, eller måske i samlet start, måske. Jeg ved det ikke, men jeg var rigtig godt kørende lige der. Så var jeg også kommet til OL, og så havde Lasse og jeg også fået en OL-medalje i holdløb, fordi vi lå jo og kørte nogle vanvittige gode tider som hold, så vi kunne have fået en medalje der. Så det havde i hvert fald givet lidt mere på CV’et under alle omstændigheder, fortæller han med en understregning, at det missede OL i 2012 stadig gør rigtig ondt.

Men uanset alles enighed om, at Alex Rasmussen har været et rodehoved, så er der også bred enighed om, at han har betydet alverden for dansk cykelsport, og banesporten i særdeleshed.

- Der er jo ingen tvivl om, at han fysisk var rigtig god, men han manglede bare meget mentalt, og var måske mentalt bare ikke klar til at ofre det, der skulle til. Det er jo et valg, man tager som atlet, og der ville Alex bare gerne nyde mange af de andre ting her i livet. Jeg synes altså tit, det er lidt hårdt, at slutningen er, at han har spildt sit store talent. Han har resultater, mange danske cykelryttere både på landevej og bane vil gøre alt for at komme i nærheden af, lyder det fra banelandstræner Casper Jørgensen.

Her ses Alex Rasmussen og resten af banelandsholdet, der vandt sølv ved OL i 2008.
Her ses Alex Rasmussen og resten af banelandsholdet, der vandt sølv ved OL i 2008. Foto: STEFANO RELLANDINI / Scanpix Denmark

Det er Bjarne Riis enig i, selvom han nok aldrig helt holder op med at ærgre sig på Alex Rasmussens vegne.

- Han har jo gjort meget for banesporten i Danmark. Han har jo meget flotte resultater. Han har jo også været et flagskib på firekilometer-holdet og inden for de discipliner, han har stillet op i, det har han da. Meget flotte resultater. Derfor er der jo heller ingen tvivl om, at alle har kunne se potentialet i ham. Kæmpe potentiale. Han har bare ikke fået det sidste med. Det er ærgerligt, lyder det fra Riis.

Styr på hoved og følelser

Det sidse pedaltråd er taget. Og det er det i lige så høj grad fordi, Alex Rasmussen er en anden person i dag. Han har fundet roen i hovedet - og livet. Til gengæld er vildskaben på cyklen forsvundet.

- Jeg har jo været total egoist, der bare ville fremad. Jeg skulle vinde og gjorde, hvad der passede mig og var ligeglad med, om jeg sårede nogen. Både personligt og på cyklen. Det var bare fuld fart frem ad. Og det kommer du jo langt med i cykelsporten, det er jo en ego-sport, men det kommer du ikke langt med i livet.

Det der står tilbage for mange, er dog stadig frustrationerne over, at Alex Rasmussen ikke noget tidligere fik styr på sig selv og dermed sin karriere. Men han har affundet sig med, at folk nok aldrig helt kommer til at forstå, hvad det vil sige at være Alex Rasmussen.

- Uden mit hoved, så havde jeg nok ikke fået så meget ud af cyklingen, og var måske bare blevet en middelmådig rytter, for så havde jeg fået styr på mine aggressioner, og så havde jeg måske nået et niveau, der var 20 procent lavere - men måske haft lidt mere ro i mit liv.

- Jeg tror, hvis jeg som 18-årig havde sat mig ned og fået totalt renset ud i mig selv, så tror jeg slet ikke, jeg havde haft brug for at være sådan, og så tror jeg, at jeg havde været alt for flink på en cykel.

Jeg tror, at folk vil blive overrasket over, når jeg kommer i gang med min nye virksomhed, hvor meget det kommer til at spille, og hvor meget styr, der er på tingene.

Alex Rasmussen

Men i en alder 32 år og med en over 20 år lang cykelkarriere bag sig har Alex Rasmussen ved hjælp af sin kone og datter nu fundet roen. Og derfor, var det tid til at sætte cyklen i garagen.

- Det sidste halve år er jeg begyndt at meditere, og jeg har fået en helt anden indsigt i, hvilke værdier, der er vigtige.

Har du nogensinde tænkt; hvor ville jeg gerne være fri for det hoved, jeg har? Altså bare at have et normalt hoved…

- Ja! ja… og et normalt liv. Ja, det har jeg tænkt meget over det sidste stykke tid. Derfor er jeg også meget mere afklaret med det nu, at det er det rigtige.

Og til trods for omverdens ønsker, så kunne roen og strukturen ikke have indfundet sig tidligere.

- Det ved jeg ikke. Hvornår skulle jeg være blevet det, altså… jeg blev det, da jeg var klar, så det kan jeg ikke ændre på.

På den anden side venter der nu Alex Rasmussen et liv, hvor han starter eget firma op, som blandt andet skal arrangere events, foredrag og cykelrejser for almindelige danskere. Det står umiddelbar i skærende kontrast til den Alex Rasmussen, der altid er blevet kaldt rodet.

- Folk udvikler sig jo og vokser med opgaven, så det tror jeg, er tilfældet for mig. Og jeg tror også, at folk vil blive overrasket over, når jeg kommer i gang, hvor meget det kommer til at spille, og hvor meget styr, der er på tingene.

Cyklen har han ikke helt lagt på hylden endnu. Til daglig kører han i Frederikshøj Cycling Club i Aarhus.

Billedgalleri Alex Rasmussen
En kort gennemgang af nogle af Alex Rasmussens øjeblikke som cykelrytter