Hvilken restitution virker bedst?

Ekspert var skeptisk overfor metoden, men resultaterne viste sig at være forbløffende

Hvilken restitution virker bedst?

Ekspert var skeptisk overfor metoden, men resultaterne viste sig at være forbløffende

Forestil dig, at du skal kæmpe om i at komme i en OL-finale. Du skal give dig fuldt ud på en cykel i et baneløb. Det er marginaler, der vil skille dig og konkurrenten ad. Der skal trædes hårdt i pedalerne for at nå den finale du har trænet til i så mange år.  Du er lige ved at kaste op. Så hårdt er det. Hele din krop syrer til. Men nu mangler du kun 100 meter, så er det overstået. Og du gør det. Du når over målstregen akkurat lige før din konkurrent. Forstil dig så, at du skal gøre det hele en gang til lige om lidt – og så endda til en OL-finale! 

Testpersoner: To cykelryttere der forstår at give sig fuldt ud

Til banecykelløbene er det ofte marginaler der afgør, om man får medalje eller ej. Det danske banelandshold var til OL i Rio bare 0,1 sekund fra at nå OL-finalen. Og når man i forvejen har optimeret der hvor man kan, så er der måske et sted, hvor man hente det sidste – nemlig i restitutionen.
To af Danmarks bedste enkeltstartryttere, det 18-årige stortalent Mikkel Bjerg og banerytteren fra OL i Rio Rasmus Quaade, kender begge til at skulle præstere flere gange på en dag. Og med to konkurrencer som ligger tæt op ad hinanden, så ved de også, at de aldrig præsterer lige så godt på den anden tur. 
Restitution er vigtigt. Mellem to løb med så kort tid imellem, som for eksempel til OL, der er det jo medaljer vi snakker om.
Rasmus Quaade – professionel cykelrytter

Hvilke former for restitution kan man bruge?

Til OL i Rio var der for banerytterne kun halvanden time mellem semifinale og bronzefinale. Og hurtig restitution er derfor vigtig. Dette forsøgs setup bliver det samme som til OL – vi udskifter bare konkurrencen med to maxtest. I pausen mellem de to ture tester vi tre forskellige restitutionsformer - hvile, nedkøling og cupping. Cupping er en slags massageform, hvor sugekopper bliver placeret på de muskler, som er belastet. 
 
 
Det her er det eneste tidspunkt, hvor det er helt kritisk, at man sikrer den optimale restitution. Det er klart, at 24-timers restitution også er vigtigt, men der har man langt flere muligheder, end man har i den her situation. Derfor er den speciel interessant.
Jens Bangsbo – humanfysiolog, Københavns Universitet

Skepsis omkring cupping

Det er professor i humanfysiologi, Jens Bangsbo, som står for testen. Han har tidligere været assistenttræner for den italienske fodboldklub Juventus, hvor ansvarsområderne var teknik, taktik og den fysiske træning. Jens Bangsbo har også været tilknyttet det danske fodboldlandshold som fysisk træner før og under slutrunder. Den erfarne humanfysiolog har tidligere lavet forsøg om restitution. Men det er første gang han er med til at teste cuppings effekt på atleter – og netop cupping er en metode han er skeptisk overfor. 
Problemet er, at det ikke har en særlig stor effekt. Den øgede blodtilstrømning er så beskeden, og man er ikke sikker på at ramme de rigtige dele af musklen, fordi det er lidt tilfældigt hvor man lige placerer de her sugekopper. Derfor er jeg skeptisk om det får en effekt.
Jens Bangsbo – humanfysiolog, Københavns Universitet

Kan hvile være restitution nok?

For Rasmus Quaade og Mikkel Bjerg gælder det om at holde kadencen - også selvom testen gradvist bliver hårdere og hårdere. Men ingen af rytterne formår at opretholde deres præstationsevne anden gang på cyklen. Hvile har altså umiddelbart ikke den optimale restitutionseffekt.
Med hvile som restitution gik Rasmus Quaade ned i præstationsevne. Cirka to procent gik han ned, og det svarer til cirka 4 sekunder. Og 4 sekunder i et baneforfølgelsesløb er jo rigtig meget.
Jens Bangsbo – Humanfysiolog, Københavns Universitet

UH, det er koooldt…

Mange atleter bruger nedkøling eller kuldebad som restitution. Men nedkøling har ikke den ønskede effekt for Rasmus Quaade og Mikkel Bjerg. De formår nemlig ikke at opretholde deres præstationsevne ved anden tur på cyklen. Faktisk er Mikkel Bjergs nedgang markant større, end da han brugte hvile som restitution. En nedgang på fem procent svarer til 15-20 sekunder i en konkurrence.  
Jeg troede nedkøling i form af vandbad ville passe mig bedre. Men jeg fandt så ud af, at jeg havde en større nedgang, da jeg brugte det vandbassin.
Mikkel Bjerg, Professionel cykelrytter

Lidt som at få et sugemærke…

Ved cupping stopper man nærmest blodgennemstrømningen, mens koppen sidder på musklen. Når man så slipper koppen, kommer der ekstra tryk på blodgennemstrømningen og dermed en hurtigere udrensning af affaldsstofferne. 
Den amerikanske svømmer Michael Phelps brugte under OL i Rio cupping som restitution. Her kan man se flere sugemærker på hans krop. Foto: Scanpix

Rasmus Quaade overrasker med vildt resultat!

Cupping er altså den form for restitution der har den bedste effekt ud af de tre former for restitution vi har undersøgt. Mikkel Bjerg fik kun en lille nedgang, mens Rasmus Quaade formåede at køre med samme antal watt på både første og anden testkørsel. 
Det er da interessant, for hvis man kan det, så er der rigtig meget vundet.
Jens Bangsbo, Humanfysiolog, Københavns Universitet

Cupping kan måske give medaljer...

Det er sjældent at man ser en cykelrytter, som kan opretholde præstationsevnen på anden testkørsel eller i en konkurrence. Men det kunne Rasmus Quaade, efter han var blevet behandlet med cupping. Og selvom banelandsholdet fik bronze i Rio, så kan den rigtige restitution måske næste gang betyde, at medaljen bliver en anden karat. 
Jeg synes, det er inspirerende, at vi kan se noget der ligner en effekt. Og det gør også, at det kan give mening at prøve at forfølge den linje.
Jens Bangsbo, Humanfysiolog, Københavns Universitet