Dødsfaldet, der ændrede synet på cykelhjelmen

16x9
Billeder fra dagen omkring Andrei Kivilevs tragiske død under løbet Paris-Nice. Foto: Scanpix

En cykelhjelm ville givetvis have reddet Andrey Kivilevs liv. Efter hans dødsfald under Paris-Nice i 2003 blev cykelhjelme påbudt i landevejsløb.

For 14 år siden ville en cykelhjelm givetvis have reddet Andrey Kivilevs liv, da han styrtede i Paris-Nice. I dag får rytterne ikke lov at køre ud på vejene, hvis de ikke har hjelm på.

Og de to ting hører sammen.

For det var efter den 29-årige Cofidis-rytters dødsfald på anden etape i 2003, at det internationale cykleforbund UCI fik gennemtrumfet obligatorisk brug af cykelhjelme.

16x9
Andrei Kivilev for holdet Cofidis, kører individuel tidskørsel på den 11. etape af Tour de France i 2001. Foto: PATRICK KOVARIK / Scanpix Danmark

Indtil da havde rytternes modstand mod et hjelmpåbud været for stor. I 1991 gik rytterne endda i strejke, da UCI forsøgte sig med et påbud. Det var ligeledes under Paris-Nice, der således spiller en stor rolle i historien om hjelmenes indtog i cykelsporten.

Det så ikke voldsomt ud

Kazakheren Andrey Kivilev kørte som så mange andre ryttere uden hjelm i 2003-udgaven af det traditionsrige løb, der har været kørt siden 1933. Og hans styrt var ifølge iagttagerne ikke på nogen måde voldsomt.

Som jeg husker det, sad han på hjul på en mindre stigning og ramte baghjulet på rytteren foran. Han stødte sammen med en mere og røg ned med ret lav fart, måske 30 km/t, men han faldt simpelthen så uheldigt mod fortovet, som man kan.

Rolf Sørensen

Danske Rolf Sørensen havde stoppet sin egen karriere året forinden og kommenterede løbet for TV 2.

Styrtet skete 11. marts i Saint Chamond, omkring 40 km fra mål i et område, hvor Kivilev - nummer fire i Tour de France i 2001 - var bosat og trænede efter tre år på franske mandskaber. Den 29-årige kazakher blev bevidstløs ført til det lokale hospital og siden fløjet til et større hospital i målbyen Saint Etienne.

I en artikel fra VeloNews er det beskrevet, at hans kone ventede i målområdet med deres seks måneder gamle søn, og at hun havde håbet at se sin mand køre først over stregen. I stedet måtte hun begrave ham seks dage senere.

Andrey Kivilev vågnede nemlig aldrig af sin koma og døde næste formiddag på hospitalet på grund af kraniebrud fra styrtet.

Cofidis-teamets læge udtalte efterfølgende, at han ville have reddet livet, hvis han havde kørt med hjelm. Rolf Sørensen vurderede det på samme måde, og det gør han også i dag.

- Jeg er helt sikker på, han havde overlevet, hvis han havde hjelm på, fordi lige nøjagtig med den type styrt ville den have hjulpet. Hvis man styrter med 80-100 km/t på en nedkørsel og ryger ind i en mur, som det skete med Wouter Weylandt i 2011, er det måske lige meget. Men der er større chance for at overleve, hvis man har hjelm på. Og i Kivilevs tilfælde ville det have reddet liv, vurderer Rolf Sørensen.

Dagen efter kørte Kivilevs syv holdkammerater fra Copfidis alle med hjelm. Side om side i front for feltet fra start til mål på en etape, der blev indledt med et minuts stilhed - og ikke talte i det samlede klassement.

To dage længere fremme i kalenderen stak Kivilevs landsmand og gode ven, Alexander Vinokourov, af fra feltet og kørte først over målstregen. I øvrigt uden hjelm.

Vinokourov trak med tårer i øjnene den gule førertrøje over hovedet. Han forsvarede føringen til løbets afslutning, og til sejrsceremonien hædrede han på podiet sin afdøde kammerat.

Da starten gik til Giro d'Italia to måneder efter det fatale styrt, havde alle rytterne hjelm på. UCI havde fået gennemført påbuddet om at køre med hjelm. Der var dog i en kort periode stadig mulighed for at smide hjelmen de sidste fem kilometer af et løb, der sluttede med en stigning, men den mulighed findes heller ikke længere.

- Der er også sket meget med udviklingen af hjelmene, siger Rolf Sørensen.

- Da UCI forsøgte med et påbud i 1991, var hjelmene så lukkede og varme, at de var frygtelige at køre med. I dag er de fantastisk gode. Der er så meget ventilering i dem, at det nærmest er et plus. Det er kun på de allervarmeste dage op ad bjergene, at de kan være generende, siger TV 2's cykelekspert og fortsætter:

- Jeg kommer selv fra en generation, hvor de fleste kørte uden hjelm. Det var bare en anden tid, en anden generation. I dag skal de havde hjelm på, men jeg vil skyde på, at mere end 90 procent af de fleste professionelle cykelryttere også træner med hjelm, så det er ikke kun noget, der er dem pålagt. Og hvis du sætter dem ind i en vindtunnel, bliver de sikkert også mere aerodynamiske af at have hjelm på, så der er kun gode ting at sige om hjelmene i dag, siger Rolf Sørensen.

Og Andrey Kivilevs dødsfald ændrede på holdningen til at køre med cykelhjelm.