Voldsom blæst aflyser tradionsrigt cykelløb for første gang

Den 40. udgave af Cape Town Cycle Tour blev aflyst på grund af voldsom blæst. Det er første gang i løbets historie, at arrangørerne måtte aflyse.

En opmærksom vestjyde ved, at det sommetider blæser på havnen, men meget sjældent er det med så voldsom styrke, som det var tilfældet i Sydafrika søndag.

Her blev det traditionsrige cykelløb Cape Town Cycle Tour aflyst grundet vindstød på op mod 100 kilometer i timen.

- Vi så os nødsaget til at aflyse den 40. udgave af Cape Town Cycle Tour. Der var en del udfordringer om morgenen. Ikke mindst var vindstyrken højere, end vi havde forventet dagen før og højere end vejrudsigterne forudså, sagde løbsdirektøren David Bellairs.

- Derudover udbrød der en stor brand i Hout Bay i de tidlige morgentimer, og der var risiko for demonstrationer undervejs på etapen, fortsatte han på pressebriefingen.

The Independent skriver, at den voldsomme blæst tvang deltagerne til at gå over startstregen.

Det er første gang i løbets 40-årige historie, at det blev aflyst. Ifølge arrangørerne stillede 35.000 ryttere til start på den 109 kilometer lange tur.