- En sidste omgang for en af denne generations største

Det er en af cykelsportens allerstørste figurer, der siger farvel med 2017 udgaven af Paris-Roubaix.

Jeg bilder mig ind, at jeg er rimeligt objektiv som journalist. Indrømmet, jeg vil helst, at de danske ryttere vinder. Dels fordi det er dem, jeg kender bedst, men også fordi det som regel gør mit arbejde så meget sjovere. Det er bare mere underholdende at være udsendt cykelreporter, når de danske ryttere vinder, end når man skal snakke om ærefyldte top 10 placeringer.

Alligevel er jeg parat til at smide en del af min objektivitet overbords og indrømme helt åbent, at når Paris-Roubaix køres, så håber jeg næsten lige så meget, at Tom Boonen vinder, som at Matti Breschel gør det.

'Tornado Tom' kører sit livs sidste professionelle cykelløb, og det bliver naturligvis med Paris-Roubaix som afslutning. Det løb han indtil nu har vundet fire gange, og det løb som han elsker højere end alle andre løb.

Jeg var selv på Velodromen i Roubaix første gang i 2007. Det år vandt Stuart O’Grady løbet. Men det jeg faktisk husker bedst fra cykelløbet det år, var det sus, der fløj henover den vindblæste cykelbane, da Tom Boonen kom ind efter cirka 250 kilometers cykling. De mange karakteristiske Flandern-flag blafrede i vinden, og folk brølede, som var de til en rockkoncert.

For mig er Tom Boonen en perfekt eksponent for moderne cykelsport, og jeg tøver ikke med at kalde ham for en af den her generations største. Hans meritter taler for sig selv. Han har vundet Flandern Rundt, Paris-Roubaix, VM og et væld af andre store løb. Faktisk er han noteret for knap 150 sejre i alt. Og er dermed en naturlig hovedperson i denne epoke. Men udover hans imponerende Palmares, så er det mennesket Tom Boonen, der bliver savnet i alverdens cykelfelter efter i morgen.

16x9
Tom Boonen rækker fire fingre i vejret som symbol på de fire Paris-Roubaix-sejre, han har vundet. Foto: FRANCOIS LENOIR / Scanpix Denmark

I sidste uge var jeg i Belgien for at dække Flandern Rundt og på torvet i Antwerpen forud for løbet, stod jeg med min fotograf og ventede. Pludselig kunne vi høre jublen bryde ud på den anden side af et 90 graders sving. Jeg sagde til min fotograf, at jeg havde på fornemmelsen, at lige om lidt ville Tom Boonen dukke op. Ganske korrekt. Få øjeblikke senere trillede cirka 80 kilo Quick-step Floors rytter frem mod scenen. Belgierne elsker Tom Boonen, hans skæve smil, hans store sejre og hans dybe brune øjne.

Men de elsker også hans historie og hans karakter, der på ingen måde er et glansbillede. Tom Boonen er også et rigtigt menneske, med alt hvad det fører med sig af fejl og mangler. Han er for eksempel flere gange testet positiv for kokain. Ligesom hans tidligere bil – en skriggul Lamborghini Gallardo – har kastet både fartbøder og trafikuheld af sig.

Jeg tror, at heri ligger en del af forklaringen på Boonens popularitet. At han også rummer en mørk side, og til en hvis grad er stået ved den.

16x9
Tom Boonen giver interview til TV 2. Foto: Dennis Ritter / TV 2

Jeg har flere gange haft den fornøjelse at interviewe Tom Boonen, og det har altid været en fin oplevelse. Uanset om det har været før en Tour de France-etape, eller om det har været på torvet i Compiegne, hvor Paris–Roubaix løbet starter, så har Tom Boonen altid taget sig tid til at svare på spørgsmålene, og givet et seriøst svar.

I skærende kontrast til for eksempel Peter Sagan, så har han altid haft et smil og et øjeblik til overs, når journalister og fotografer tropper op. Billedet ovenover er taget før Paris-Roubaix i 2012. Det løb som han senere vandt i overbevisende stil, da han kørte alene de sidste 53 kilometer af cykelløbet. Umiddelbart efter præsentationen kom Tom Boonen gående hen mod sin team-bil, men han havde naturligvis tid til at svare på et par spørgsmål fra dansk TV 2.

Jeg var desværre ikke selv til stede, da Tom Boonen holdt pressemøde for et par dage siden forud for hans sidste cykelløb. Han blev på pressemødet spurgt, hvordan han regnede med at have det mandag morgen, når han ikke længere var cykelrytter. Hans svar var typisk Tom Boonensk. Han regnede med at have gevaldige tømmermænd. Journalisten spurgte igen, om han ville være glad for at karrieren var ovre, og der ikke var udsigt til flere pinsler, eller om han ville være ked af det og trist. Mennesket Tom Boonen svarede igen, at han altid var trist, når han havde tømmermænd. Naturligvis efterfulgt af et skævt smil.

Tom Boonen, tak for oplevelserne. Tak for, at du leverede en masse gode svar til min mikrofon. Og ikke mindst tak for at du har leveret så mange cykeloplevelser.