Polakker fik stjålet alle deres cykler: Nu er de fundet

16x9
Cykelholdet CCC SprandiPolkowice kan næsten ikke fatte, at deres stjålne cykler er blevet fundet igen. Foto: QUIQUE GARCIA / Scanpix Denmark

Det polske cykelhold CCC SprandiPolkowice kalder det et påskemirakel, at deres 18 stjålne cykler er blevet fundet.

CCC SprandiPolkowice fik en regulær møgoptakt til søndagens Amstel Gold Race.

Da holdet vågnede op fredag morgen havde de fået stjålet alle deres cykler og reservehjul.

Det polske cykelhold gik straks på de sociale medier og hev fat det hollandske politi i håbet om at få cyklerne tilbage.

Lørdagen morgen lykkedes mission så for det cykelløse cykelhold.

- Det er et påskemirakel. De stjålne cykler er blevet fundet i en forladt bil. Tak for jeres hjælp med at få spredt nyheden. Vi slog tyveknægtene, skriver holdet på Twitter.

Indbruddet hos cykelholdet skete på en bevogtet parkeringsplads foran holdets hotel i den hollandske by Valkenburg. Alle deres 18 cykler blev stjålet, selvom bilen de stod i var udstyret med en bilalarm.

Selvom alle cykler var væk, så bekendtgjorde holdet med det samme, at de fortsat ville stille til start i Amstel Gold Race. Altså så snart, at de havde skaffet nogle nye cykler.

Heldigvis for polakkerne, så har de altså nu fundet de 18 stjålne cykler, og dermed kan de altså fortsat stille til start ved Amstel Gold Race på de cykler, som de oprindeligt havde planlagt at bruge.