Muren i Huy: Syrefesten hvor invitationen er skrevet med smerte

Cykelklassikeren Flèche Wallones afslutning er den berømte og berygtede Mur de Huy. En stigning der aftvinger rytterne ængstelig respekt.

Det er bestemt ikke længden, der kan få folk til at ryste i cykelbukserne, når talen falder på Mur de Huy, Flèche Wallonnes ikoniske, afsluttende stigning.

Det er tværtimod de procenter, som muren i Huy skødesløst kaster efter de slidte cykelben, når klassikeren Flèche Wallonne skal afgøres.

Dem, der aldrig har testet en cykelrytters fornemste arbejdsredskab af på Mur de Huy, frygter den. Og dem, der allerede har haft ”fornøjelsen”, er stadig ikke specielt glade for den. For de ved, hvor ondt den vil gøre i benene.

- Vi har været ude og køre lidt af ruten i dag, og det er bestemt ikke nogen nemme stigninger. Det er med spænding, jeg går ind til løbet, siger Flèche Wallonne-debutanten Mads Würtz Schmidt til TV 2 SPORT.

- Ryttertyper som mig, vi frygter alle stigninger. Den er hård, fordi det også er her, at løbet skal afgøres - og så er den jo bare en ren syrefest, lyder det med et lidt nervøst grin fra løbets anden debuterende dansker, Christopher Juul Jensen fra ORICA-Scott.

Som i alle andre cykelløb er det en fordel at kende ruten. Derfor er det også en fordel for rytterne at kende Mur de Huy. Og det er måske også en fordel at vide præcis, hvor ondt Huys hæslige himmelfart gør i bentøjet.

- Jeg kan egentlig godt lide at køre den, for det tager kun tre minutter. Du har slet ikke tid til at tænke så meget over, hvordan du skal køre. For du kører bare, til du er totalt tømt for kræfter. Det er hårdt og smertefuldt, og efter målstregen har du intet tilbage, fortæller sidste års nummer ni, Warren Barguil fra Team Sunweb, der i år kører sit femte Flèche Wallonne.

16x9
Bo Hamburger på vej mod sejren i Fleche Wallone i 1998. Han og Kim Andersen er de to eneste danske vindere af løbet. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN / Scanpix Danmark

Det kan virke bemærkelsesværdigt, at respekten, og måske ligefrem frygten, for en stigning på ”bare” 1300 meter er så stor. Selv når man spørger nogle af de bedste klatrere, der er lige nu. Folk der har kørt stigninger på 10, 20 eller ligefrem 30 kilometer i cykelløb.

Men muren i Huy føles netop som en sådan, fordi rytterne rammer den med 203,2 hæsblæsende og hektiske kuperede kilometer fra Ardennernes prøvende terræn. Når det sker, så føles selv den korte Mur de Huy som en ubestigelig gigant.

- Den er meget stejl. men jo egentlig ikke særlig lang. Jeg kan dog love dig for, at efter 200 kilometer så føles den virkelig lang. Især fordi den er så stejl. Den gør simpelthen så ondt i benene, og det er på ingen måder en nem stigning, forklarer Lotto-Soudals Tim Wellens, da TV 2 SPORT beder ham om at sætte ord på Flèche Wallonnes afsluttende himmelfart.

- Jeg har kun kørt løb én gang i de belgiske Ardennere, og det var som U23-rytter, hvor jeg kørte Liege-Bastogne-Liege. Det var det værste pis nogensinde. Det var virkelig et hårdt løb og nogle vanvittigt lange stigninger, lyder analysen af Ardennerne fra Mads Würtz Schmidt.

16x9
Alejandro Valverde vinder Flèche Wallonne i 2016.Spanieren har vundet løbet i alt fire gange, hvilket er rekord, og jagter derfor sin femte triumf op ad Muur de Huy. Foto: TV 2 SPORT / TV 2 SPORT

Mur de Huy er måske nok en kort rejse mod himlen, men alle ryttere vil opleve det som en tur gennem et muskelmæssigt smertehelvede. Og kun én ting gør for alvor smerten værd at udholde: Drømmen om at blive vinder af den 80. udgave af Flèche Wallone.

- I løbet af de sidste 200 meter skal du flere gange over din smertegrænse. Det er aldrig sjovt at skulle gøre ondt på dig selv, men hvis du ved, det er for at få et godt resultat, så det er lidt mere i orden, lyder det fra Michael Albasini fra ORICA-Scott, der har kørt sig i top 10 i løbet syv gange.

Hvordan Mur de Huy tager imod rytterne i 2017-udgaven, kan du se på TV 2 fra klokken 14.15.