Dansk stortalent: - Den største udfordring nogensinde i mit liv

16x9
Livet som professionel cykelrytter har budt på både op- og nedture for Mads Würtz Schmidt. Men han elsker alt ved det. Foto: Bryn Lennon / Scanpix Denmark

Mads Würtz Schmidt kørte et godt Amstel Goldrace, men måtte udgå tre dage senere af Fleche Wallone. Sådan er livet som professionel. Op- og nedture.

Lejligheden i Randers er for længst sagt op. Det samme er livet, som han kender det.

Mads Würtz Schmidt har pakket kufferten og er taget på en rejse. En rejse til uprøvet land, hvor ben og hoved skal tage ham hele vejen til destinationen øverst på alverdens cykelpodier.

Lidt over fire måneder har 23-årig Würtz haft til at vænne sig til livet som professionel cykelrytter hos Team Katusha-Alpecin. Og selvom han er kommet et stykke ad vejen, så har han stadig ikke helt vænnet sig til det endnu.

- Det er virkelig den største udfordring, jeg nogensinde har været ude for i mit liv, men det motiverer mig det hele, at det er svært. Hvis det var nemt, så ville det ikke være det samme, lyder det fra Würtz Schmidt, da TV 2 SPORT fanger ham i Belgien mellem de to Ardenner-klassikere Amstel Goldrace og Fleche Wallone.

To løb, han kører for første gang. Og sådan er livet netop for tiden for det danske cykeltalent. Alt er nyt og bliver prøvet for første gang.

Hver gang jeg skal hjem til Girona, så er det klokken to om natten, og så er man jo totalt smadret i to dage.

Mads Würtz Schmidt

Siden han pakkede sagerne sammen i Danmark omkring nytår, har han nærmest ikke haft tid til at pakke dem ud igen. I tæt på tre måneder har han været på farten uden at se nære venner og familie.

Rejser, cykelløb, træning. På repeat.

- Nu er det bare weekend, efter weekend efter weekend. Det er super hårdt, man skal ikke undervurdere det. Det er ikke bare løbene, der er hårde, det er rejsedage konstant. Hver gang jeg skal hjem til Girona, så er det klokken to om natten, og så er man jo totalt smadret i to dage. Men det hele er tilvænning og noget, man skal have ind i kroppen og stille og roligt, så bliver det bedre og bedre.

For Mads Würtz Schmidt hverken kan eller skal misforstås. Han er virkelig glad for sit nye liv hos Katusha – Alpecin.

- Der er meget at vænne sig til, men jeg har det rigtig godt her, jeg får mine chancer og der er plads til mig, så jeg er rigtig tilfreds med at være en del af det hold her.

Og troen fra holdet har da også allerede været vist, da den unge dansker i sit aller første løb som professionel; Etoile de Bessèges i frankrig, fik lov at køre klassement. Han kvitterede med at vinde ungdomstrøjen og blive nummer tre samlet.

Jeg har styr på mig selv og ved, hvad jeg vil og kan og kan motivere mig selv, selvom tingene ser trælse ud

Mads Würtz Schmidt

To uger senere blev han nummer 108 i Algarve.

Det kan umiddelbart så virke svært for én, der har vundet to verdensmesterskaber og været kaptajn i næsten samtlige løb, han kørte sidste sæson, at skulle vænne sig til, at det hele ikke altid bliver serveret for ham. Men Mads Würtz Schmidt er, trods sine kun 23 år, blevet meget ældre de sidste par år. Et skidt 2014 virker som et andet årti.

- Jeg havde en rigtig skidt periode, og ligesom kørte mig selv ned. Men der er sket så meget siden da, og jeg har udviklet mig rigtig meget mentalt og er blevet mentalt stærkt, og kan hurtig hive mig selv op igen, når jeg ligesom begynder at gå og se sort på alt ting. Så det synes jeg ikke er noget, folk behøver at gå og være bekymret for længere. Jeg har styr på mig selv og ved, hvad jeg vil og kan og kan motivere mig selv, selvom tingene ser trælse ud, lyder det ret bestemt for Mads Würtz Schmidt.

Og hvis man ikke tror på hans ord, så vil han gerne have, at man lytter, når benene taler.

Før denne sæson, havde han aldrig kørt over 260 kilometer. På én uge har Mads Würtz Schmidt gennemført både Paris-Roubaix og Amstel Goldrace, som begge var over de magiske kilometer. Fordi, det er på distancen, man hærdes.

- De lange løb, det er nogen, man skal igennem. Både for sig selv mentalt, men også for ens fysik og komme ud og køre de kilometer, som man nu kører.

- Og så fik jeg lov at køre Roubaix, og jeg synes, jeg kørte et sindssygt godt løb, hvor jeg fik vist mig frem og kørte godt for mit hold. Det var et løb, jeg gerne ville gennemføre på en ordentlig måde, og selvom jeg var træt, ville jeg gerne ligge i min gruppe og tage føringer og så komme ind og være helt udkørt. Og det gjorde jeg. Så synes også en top 50 er udmærket som ny-professionel.

En placering, der faktisk gjorde Mads Würtz Schmidt til bedste dansker.

- Jeg kom ind sammen med Lars Bak, og da han begyndte at lægge an til at spurte, så blev jeg nødt til også at køre.

12 løb er kørt. Over 3800 kilometer er tilbagelagt. Og tre gange har han måtte kaste cyklen i ringen og få en ’ikke gennemført’ markering ud for sit navn.

Alt er præcis så hårdt, nyt og anderledes, som han havde håbet. Rejsen er stadig først lige startet for Mads Würtz Schmidt.

- Jeg er stadig meget ung og har mange år foran mig, så der er ikke noget pres overhovedet. Jeg får i hvert fald mine chancer, og selvom jeg ikke har benene til det, så klapper de mig på skulderen og siger, prøv at hør, du er stadig ung, så bare tag det roligt, det skal nok komme.

Mads Würtz Schmidt måtte desværre udgå af Fleche Wallone, men håber alligevel, han har vist sig så godt frem, at han måske allerede i år kan kæmpe med om plads på Vuelta a Espana-holdet hos Katusha – Alpecin.