Reglerne du skal kende i Tour de France

16x9
Særlige regler gælder ved afslutningen på etaperne. Foto: LIONEL BONAVENTURE / Scanpix Denmark

Få overblikket over de vigtigste regler i dette års Tour de France.

Der er mange regler at holde styr på, når verdens største cykelløb udfolder sig i det franske hele sommeren.

For hvor mange point er der på toppen af Tour-tinderne? Hvordan udregnes tidsgrænsen? Og hvordan er reglerne egentlig for defekter og styrt på de sidste tre kilometer af en etape?

TV 2 SPORT har samlet et overblik over de vigtigste og mest gængse regler fra den store bog med Tour-retningslinjer, så du kan få helt styr på detaljerne, der er med til at forme løbet. 

Regler i Tour de France

Mål og vægt på cyklen

Tyler Hamilton får tjekket sin cykel ved en Tour-etape i 2003. Foto: Joel Saget / Scanpix
En cykel må ikke være længere end 185 cm i længden og 50 cm i bredden. I forhold til hjulene på en cykel må de være mellem 75 og 55 mm i diameter.
Vægten på en cykel må ikke være mindre end 6,8 kilogram. I den vægt er ekstra tilbehør såsom cykelcomputere og drikkedunke ikke medregnet. Det vil sige, at de skal fjernes, når en cykel skal vejes.

Trøjehierarki

Den gule, grønne og prikkede trøje under sidste år Tour de France. Foto: JUAN MEDINA / Scanpix Denmark
Under etaperne skal alle ryttere, med undtagelse af verdensmesteren og de nationale mestre, køre i holdets cykeltøj, mens den førende rytter i klassementet, point-, bjerg- og undgdomskonkurrencen skal iføre sig henholdsvis den gule, grønne, prikkede og hvide trøje.
Skulle en rytter være så heldig og dygtig at have kørt sig i flere trøjer samtidig er hierarkiet for, hvilken trøje der skal køres i således:
- Den gule førertrøje
- Den grønne pointtrøje
- Den prikkede bjergtrøje
- Den hvide ungdomstrøje

Point, bjergpoint og bonussekunder

Vinderen af en flad etape får 25 point. Foto: Chris Graythen / Scanpix Denmark
Point i spurter:
Pointene der fordeles på målstregen er forskellig fra etape til etape. Her skelnes der imellem flade, mellem og hårde etaper.
På en flad dag er der 50 point til den første sprinter, der kører over målstregen. De resterende point lyder på 30, 20, 18, 16, 14, 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3 og 2 til de næste 14 ryttere.
Ryttere kan også score point på de indlagte spurter. Her er der ligeledes point til de første 15 ryttere, og de fordeler sig således: 20, 17, 15, 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1.
Der er samme antal point på spil i forbindelse med individuelle tidskørsler til de hurtigste 15.
Bjergpoint:
Stigninger uden for kategori: 25, 20, 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2 point
Kategori 1: 10, 8, 6, 4, 2, 1 point
Kategori 2: 5, 3, 2, 1 point
Kategori 3: 2, 1 point
Kategori 4: 1 point
Bonussekunder:
Med undtagelse af tidskørslerne er der bonussekunder til de første tre ryttere, der krydser målstregen. De første, der kommer i mål, får tildelt henholdsvis 10, 6 og 4 sekunder til klassementet.

Tidsgrænse

Andrew Talansky ses her med 'fejebladet' i baggrunden, som følger den sidste rytter på etapen hele vejen til mål. Foto: LIONEL BONAVENTURE / Scanpix Denmark
Tidsgrænsen er en kompliceret størrelse at udregne. Grænsen, for hvor lang tid rytterne har til at komme i mål efter dagens vinder, afhænger nemlig af flere ting og bliver kalkuleret på baggrund af:
- Etapens sværhedsgrad (Etaper kan inddeles i syv forskellige sværhedsgrader)
- Vinderens tid og løbets gennemsnitsfart
På tidskørsler er tidsgrænsen typisk vinderens tid plus 30 procent. Det kan dog variere alt efter tidskørslens type.
Under helt særlige omstændigheder kan løbsjuryen vælge at lade ryttere, der har overskredet tidsgrænsen fortsætte i løbet, hvis svære vejrforhold, blokerede veje, uheld eller andre uforudsigelige faktorer har påvirket cykelløbet.

Tre kilometers-reglen

I tilfælde af styrt inden for de sidste tre kilometer vil alle få samme tid. Foto: JEFF PACHOUD / Scanpix Denmark
Hvis en rytter styrter, punkterer eller er udsat for et mekanisk uheld inden for de sidste tre kilometer, vil rytteren, blive tildelt den samme tid som de ryttere, han befandt sig med, da uheldet skete.
Er det ikke muligt for rytteren at passere målstregen efter uheldet, får han stadig samme tid, som rytterne han befandt sig med, men vil dog blive tildelt en sidsteplads på etapen.

Hold din bane i spurten

Der bliver kæmpet om placeringen i spurterne, men det er vigtigt ikke at skifte bane, hvis man vil undgå straf. Foto: JACKY NAEGELEN / Scanpix Denmark
I spurter kan ryttere der afviger fra den linje, de har valgt, blive udsat for en straf. Det kan enten være en point- eller tidsstraf. Det afgøres af en løbsjury.

Pace og ‘sticky bottles’

Det er forbudt at lægge sig i slipstrømmen af en bil eller motorcykel for at få pace, ligesom det er forbudt at holde fast eller hænge i et køretøj for at blive trukket. Det der bliver betegnet som en 'sticky bottle'.
Løbskommisærer kan til enhver tid smide ryttere, der overtræder denne regel ud af løbet. Det blev Vincenzo Nibali blandt andet i Vuelta a España i 2015.

Behandling under løb

Alberto Contador var allerede forbi lægebilen efter første etape ved sidste års Tour de France. Foto: POOL / Scanpix Denmark
Hvis en rytter skal have behandling under etapen, må det kun foretages af den medicinske stab, der befinder sig i en hvid lægebil bag ved feltet. Her har rytteren lov til at holde fast i bilen, mens der modtages behandling.
Kræves en større behandling eller en behandling, mens der køres i bakker og bjerge, skal det foregå, mens rytteren holder stille.

Regler for hjelme

Det er vigtig for rytterne at have en hjelm på. Ellers kan det koste dem. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER / Scanpix Denmark
Under Tour de France, og cykelløb i al almindelighed, er der strenge regler for brugen af hjelm. Den må ikke tages af under konkurrence.
Hvis en rytter ikke har hjelm på, kan løbsledelsen nægte rytteren at starte løbet. Tages hjelmen af under et løb kan UCI vælge at diskvalificere eller sanktionere med en bøde på mellem 300 og 700 kroner.

Reglerne for en enkeltstartscykel

Der er krav for, hvor lang enkeltstartsbøjlen må være på cyklen. Foto: PASCAL PAVANI / Scanpix Denmark
Reglerne for en enkeltstartscykel er nogenlunde de samme som for en normal cykel. De ekstra regler gælder enkeltstartsbøjlen, som rytterne bruger til at sidde i en mere aerodynamisk position på cyklen.
Bøjlen, som er sat fast på styret, må maksimalt være 75 cm lang. Medmindre der er en fysiologisk grund (højden) til, at den skal stikke længere ud. Ryttere over 190 cm kan eksempelvis få dispensation til at bruge bøjler, der stikker 85 cm ud fra styret.