Froome mister førertrøjen til Fuglsangs holdkammerat

En lidende Jakob Fuglsang mistede masser af tid på første bjergetape i Pyrenæerne, som blev vundet af Romain Bardet.

Se alt fra Tour de France på TV 2 PLAY

Fabio Aru er ny mand i den gule trøje. Chris Froome gik død til sidste på en stejl stigning, hvor Aru lige præcis hentede nok til at overtage førertøjen med seks sekunder.

Romain Bardet vandt etapen foran Fabio Aru og er nummer tre i klassementet. 25 sekunder efter Aru.

Jakob Fuglsang var plaget af sine to brud i armen og kunne ikke sidde med favoritterne.

Danskeren mistede næsten 28 minutter, og det er ikke længere realistisk, at han kan blive en trussel i klassementet.

Den grønne trøje i udbrud

For en sjælden gangs skyld var Marcel Kittel (Quick-Step Floors) i udbrud på en bjergetape. Det havde dog ikke noget med etapesejren at gøre. I stedet var det, fordi hans konkurrent i pointkonkurrencen Michael Matthews (Team Sunweb) kørte med i udbruddet.

Den indledende spurt kom før bjergene, og dermed var det ingen problem for begge at spurte om pointene.

Udover Kittel og Matthews var den britiske mester i både enkeltstart og linjeløb, Stephen Cummings (Team Dimension Data), med i udbruddet. Han kørte alene fra resten af udbruddet på stigningen uden for kategori.

Da han ramte det næstsidste bjerg på etapen lignede det, at han ville blive hentet af feltet undervejs på stigningen. Men kort før opkørslen kørte Chris Froome og Fabio Aru af vejen, da de mistimede et sving.

Det skabte en ro på feltet, inden de kom tilbage til favoritgruppen, og det gav Cummings pludselig et forspring på to minutter.

Forhåbningen om en etapesejr forduftede dog hurtigt for Cummings, da Skys bjergtog igen kunne drøne ufortrødent videre. Få kilometer efter blev han også opslugt af favoritgruppen.

Angrebene fra Froomes konkurrenter lod vente på sig. Og først på de sidste 100 meter af den sidste stigning, hvor stigningsprocenten var over 20 procent, kom angrebene. Aru åbnede angrebet, men Froome kunne som en af de eneste favoritter ikke følge med.

Sådan forløb 12. Tour de France-etape
188 km til mål
Udbruddet kommer af sted
Et udbrud på 12 mand kommer væk fra feltet. Det drejer sig om:
  • Cyril Gautier (AG2R-La Mondiale)
  • Imañol Erviti (Movistar)
  • Koen De Kort (Trek-Segafredo)
  • Stefan Küng (BMC)
  • Diego Ulissi (UAE Team Emirates)
  • Stephen Cummings (Dimension Data)
  • Marcel Kittel (Quick-Step Floors)
  • Jack Bauer (Quick-Step Floors)
  • Nils Politt (Katusha-Alpecin)
  • Thomas De Gendt (Lotto-Soudal)
  • Michael Matthews (Sunweb)
  • Julien Simon (Cofidis)
178 km
Contador fanget bag togbom
Uden for tv-billederne kunne Rolf Sørensen på motorcyklen rapportere, at en stor flok ryttere bagerst i feltet var blev fanget af en togbom, der gik ned. Heriblandt Alberto Contador.
Rytterene nåede at være et minut efter feltet, inden de kunne køre videre igen.
119 km
Matthews slår Kittel
Marcel Kittel og Michael Matthews i udbrud kæmpede om point til den grønne trøje. Den vandt Matthews med Kittel lige efter.
35 km
Fuglsang bliver sat
En lidende Jakob Fuglsang er så plaget af sine to brud i venstre arm, at han må slippe favoritterne på stigningen uden for kategori.
33 km
Cummings kører fra udbruddet
Udbruddet bliver fuldstændig splittet op ad stigningen uden for kategori. Stephen Cummings kører alene væk fra Thomas De Gendt.
30 km
Barguil tager tager bjergpoint
Warren Barguil kom ikke med i dagens udbrud, men kort før toppen på stigningen uden for kategori angriber han feltet og tager 10 point i bjergkonkurrencen. Dermed udbygger han sin føring.
13,9 km
Froome og Aru misser et sving
Chris Froom og Fabio Aru misser fuldstændig et sving på nedkørslen fra Port de Balés. Ingen af dem styrter dog.
8,5 km
Cummings bliver indhentet
Efter at have været i udbrud hele dagen bliver Stephen Cummings indhentet som den sidste.
0 km
Bardet vinder etapen - Aru overtager førertrøjen
Romain Bardet kørte fra favoritterne, mens Chris Froome ikke havde kræfterne til at følge med. Det udnyttede Fabio Aru til at tage den gule trøje.