Lars Baks holdkammerat ude af Touren - nægtede at modtage behandling

16x9
Tim Wellens måtte forlade Tour de France undervejs på 15. etape. Foto: YOAN VALAT / Scanpix Denmark

Lotto Soudals læge er glad for, at rytterne har en holdning til, om de vil stemples som 'TUE-ryttere'.

Lotto Soudals Tim Wellens er ikke længere at finde i dette års Tour de France-felt, efter han undervejs på 15. etape stod af cyklen og satte sig ind i sportsdirektørens bil.

Hvad er en TUE?

TUE – Therapeutic Use Exemption – er en dispensation for et medicinsk præparat, der er på dopinglisten. TUE gives til udøvere, der grundet en sygdom, lidelse eller skade har behov for et præparat til medicinsk behandling, som er på Dopinglisten.

For at få en TUE skal udøveren udredes for sin sygdom eller skade, og dispensationen skal gives af ADD’s TUE-udvalg, som består af fire læger med forskellige specialer.

Kilde: Anti Doping Danmark

Forklaringen lyder på, at den 26-årige rytter skulle have problemer med allergi. Wellens kunne dog godt have været blevet handlet for det og stadig være i løbet, men det ville han ikke.

Cyclingweekly melder nemlig, at Wellens har afvist at modtage medicin. Belgieren kunne have fået en såkaldt TUE (Therapeutic Use Exemption), hvilket er en ekstra tilladelse, der giver ham lov til at få medicinen, men den nægtede han at få.

- Det er hans eget valg. Jeg tror, at han bare gerne vil være fair. Han er en fair atlet, og det takker jeg ham for, siger Lotto Soudals læge, Servaas Bingé.

Der har tidligere været snak om TUE’s i forbindelse med cykling. Chris Froome og Bradley Wiggins har begge har TUE's for at tage noget medicin, som de skal have ekstra tilladelse til, men dette bliver der i cykelsporten set ned på fra flere steder. Det er også derfor, at lægen tror, at Wellens har valgt at takke nej.

- Det er et valgt, som alle rytterne skal tage med dem selv, og vi vil ikke presse dem, siger Bingé.

Lægen fortæller, at Wellens faktisk havde det godt lørdag aften, men da han satte sig på cyklen i går, gik det galt.

- Vi tjekkede ham lørdag aften, og han havde ikke feber. Han fik en god nats søvn og havde det fint søndag morgen, og vi lod ham starte, siger Servaas Bingé.

- Men fra første minut havde han det skidt. Det er altså svært med ryttere og sygdom, da deres immunforsvar er svækket, da de presser dem selv. Først skal han komme sig, og derefter vurderer vi hans eventuelle allergier hjemme i Belgien, fortæller lægen.