Valgrens SMS-dagbog: Skøn flyvetur - bedste selskab med Bak

16x9
Michael Valgren. Foto: TV 2 SPORT

Gennem Tour de France skriver den danske Astana-rytter Michael Valgren og TV 2 SPORTs reporter Rasmus Staghøj sammen om alting og ingenting.

23-07-2017  11:38
Rasmus Staghøj
Paris! Er I kommet hertil?
Vi er ved at sætte studie op, og vi har champagne på køl til, når I kommer over stregen. Vi står det samme sted som sidste år. 100 meter før målstregen.
Michael Valgren
Yo! Vi er lige landet! Har haft en skøn flyvetur. Bedste selskab med Bak. Glæder mig til pagne ️️
Optur! Vi ses på Champs-Élysées!
Kan jeg få en maknum også?
Det kan du tro
21-07-2017  19:31
Rasmus Staghøj
Hørte du også jubelskriget fra Norge? De er slet ikke til at skyde igennem nu. Hvordan gik dagen for dig?
Michael Valgren
Han er sgu god EBH! Synes det er fuldt fortjent!
Han er bomstærk! Og han kørte virkelig smart i finalen. Tænk, at hans seneste sejr i Touren er helt tilbage i 2011
Tænk at vinde en Tour sejr. Hvis en dansker ikke snart vinder igen, kan TV 2 da ikke blive ved med at have tv-seere?? De tænker vel allerede nu, at Froome alligevel vinder Touren de næste mange år
Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at vores seertal har været rigtigt gode. Og det er på et år, hvor vi for første gang har sendt alle etaperne fra start til slut. Men hvis en dansker vinder en etape, så stiger det. Eller hvis Fuglsang ligger til i klassementet. Næste år.
Jeg har godt hørt den med Froome og hans dominans fra et par stykker. Og han er godt nok imponerende stærkt - og har et stærkt hold. Men synes du ikke også, at konkurrencen har været tættere i år?
Jo, det er meget tættere! Touren er også bare hård! Man vinder ikke bare Touren eller en etape. Bare det at gennemføre er svært! 15-20 % udgår jo!
Der er en grund til, at man kalde det verdens hårdeste cykelløb. I er sgu nogle hårde bananer, I cykelryttere!
Jeg er også træt. Var især meget træt mentalt i dag. Og havde desværre ikke ben til at ramme hugget!
20-07-2017  21.11
Rasmus Staghøj
Du gjorde, hvad du kunne for at komme i mixed zone i dag. Kommer du forbi i morgen i stedet for?
Michael Valgren
Ja og nej! Haha!
Er træt lige nu - sådan at jeg ikke rigtig magter 230 km træt!
Men nu spiser jeg slik. Min mor og far gav mig 200 gram bland selv slik i Düsseldorf, som jeg har gemt indtil nu. Kørte et år for Glud&Marstrand LRØ, og der vandt Sebastian Lander DM, og min svoger André Steensen blev 3 og jeg 4. Og dagen før det løb spiste vi røv meget bland selv slik. Så lige siden har det været DM-slik. Så i aften er der DM-slik- så jeg forhåbentlig er klar til i morgen!
Jamen det lyder jo som en sikker vinderopskrift!
Jeg kan i øvrigt godt huske det DM. Jeg var der. Det var i Hammel, det blæste og regnede helt vildt, og der var ikke ret mange, der gennemførte. Sjældent har jeg set en mand stå og ryste så meget af kulde, som Andre Steensen, da han stod på podiet. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke lige kan huske din 4. Plads. Sorry!
Jep, præcis! Det var er sindssygt løb. Der slog jeg Chris Anker i spurten om 4. pladsen! Hahahaha
Gjorde du!? Og så endda på hans hjemmebane!
Han er dog blevet hurtigere siden. Så vi jo til DM i Rønde! ;-) - bare spørg Martin Mortensen om det!
Vi har naturligvis snakket meget om det DM i Rønde under kommenteringen! Når Chris kan slå Martin 'Musse' Mortensen i spurt, så fortjener det at blive nævnt
Enig!! Har man egentlig Tour-kuller som kommentator??
Helt vildt! Vi har lige kørt i bil i fire timer, og der bliver efterhånden sagt de mest mærkelige ting. Endnu mere mærkeligt end det vi nogle gange siger under kommenteringen.
Føler med jer!
19-07-2017  22:02
Rasmus Staghøj
Hov! Jeg har forsømt SMS-dagbogen. Undskyld Er jeg gået glip af noget spændende?
Michael Valgren
Jeg er lidt travlt optaget lige pt. Så kan kun svare en gang. Anyway! Nej, ikke det store. Fabio havde ikke den bedste dag, men han var glad for vores arbejde! Jeg er træt nu, meget træt! Synes i dag var led!! Ikke noget for mig. Blev dog efter første stigning angrebet af en bi. Det gjorde mega nas. Men jeg klatrede ret fint i dag, og deraf kommer navnet M. Brumbass, som jeg fik af min tidligere holdkammerat Kasper Linde. Burde ikke kunne flyve, men kan godt lidt! Håber du hygger dig! God nat
Når du nu kun kunne sende én besked, så var det en god besked. Jeg så, det blev bemærket flere steder, at du klatrede ganske fornuftigt i dag. Held og lykke i morgen. Husk, at det er sidste bjergetape!
20-07-2017 
Var sgu lidt presset der i går, havde ikke meget strøm tilbage og kender du det, når stik kontakten ikke er ved sengen, og der kun er én på værelset?? Hvis jeg en dag skal drive et hotel, skal der være stikkontakter overalt og stikdåser.. det er så nederen. + fik akupunktur i ansigtet og hænderne, så skulle være lidt afslappet, så havde ikke lyst til at skrive for meget. ️️ Sidste dag i alperne! Bliver godt at få den krydset af og forhåbentlig har vi kongeben i dag. Det er der i hvert fald nogle, der tror, siden at det her til morgen kun var Fabio og jeg, der blev vækket af dopingkontrollen. Så jeg må have vækket noget interesse i går. ;-) :D
Om jeg kender det!? Det er nærmest hvert andet hotel, vi overnatter på, som ikke har en stikkontakt ved sengen. Vi åbner et hotel sammen, hvor der er stikkontakter ved sengen og wifi, der virker. Uden en kode der hedder 2636dsnskxxj332hotelsels33
Held og lykke i dag. Der er ikke så meget plads på Izoard, så vi må ikke være der. Vi sidder i Serre Chevalier. Jeg kommer med andre ord ikke i mixed zone, så hvis vi skal mødes i mixed zone, så vent lige til i morgen!
Fuck, har jo lovet det mixed zone! Så må det blive i morgen!!!
Du er ved at løbe tør for etaper! Men i morgen er heller ikke noget dårligt bud!
17-07-2017  19:55
Rasmus Staghøj
Jeg skulle hilse fra Fuglsang og Loulou. Hvordan er hviledagen gået?
Michael Valgren
Hey Rasmus! Tak for det! Hviledagen var lækker. Fik sagt farvel til mor Gitte og min far. De ser 3 etaper mere, men ude på ruten, og så tøffer de ellers hjemad. Og ellers fik jeg slappet godt af, så alt var som det skulle være🤘🤘
16-07-2017  21.48
Rasmus Staghøj
Jeg fik ikke set slutningen af etapen, fordi jeg er fløjet til Zürich for at tage hjem og besøge Fuglsang i morgen til interview. Hvem vandt!?
Michael Valgren
Du må hilse pappa F. Øhh, det gjorde Bauke vist. Så det ikke. Hang lidt på den sidste stigning.
Haha, jeg har trods alt læst om afslutningen, så jeg læste godt, at Mollema tog sejren. Gik det godt for jer som hold?
Ja, altså Aru alene til sidst. Men det er jo, hvad folk ved, men derudover var vi ved hans side til at give læ, dunke og diverse.
Du kan jo trods alt heller ikke udvikle dig til bjergrytter over natten, bare fordi Fuglsang og Cataldo er ude.
Men sådan på en skala fra 1-10, hvor 8 er det højeste, hvor træt er du så på det her tidspunkt i Touren?
Nej, og kunne læse man skulle være under de magiske 68 kg, og det er jeg altså ikke!
Haha, Bjarne Riis' teori?
Ja, læste lige om den! ️ Årh, Rasmus. Altså, jeg er træt i hovedet.. meget træt. Synes benene er gode, men de andre kører flot!! Der er højt niveau - Touren du ved! 🤞
Altså, jeg har aldrig kørt Touren. Eller nogle andre cykelløb for den sags skyld. Men jeg kan godt se og høre, at Touren køres på et andet niveau end andre løb.
Nyd hviledagen i morgen! Jeg hilser Fuglsang!
Og Loulou også tak! Vi snakkes!
Will do!
16-07-2017  20.06
Rasmus Staghøj
Respekt for at kigge indad. Hvad gik der galt til sidst?
Michael Valgren
Ja, altså det kom måske ud forkert. Men altså, jeg mener ikke, det er skidt for os at miste den. Self. var det ærgerligt, at vi tabte så meget. Jeg gør mit bedste, og det er ikke godt nok, og så skal man hakkes ned pga. det. Så derfor er attituden ikke altid i top + det var på engelsk, så derfor kan det nok også nemt misforstås!!
Jeg forstår. Det hele sker også med høj puls lige efter målstregen. Brian har under kommenteringen fortalt, hvordan bølgerne kan gå højt i bussen lige efter etaperne, indtil pulsen er nede og rytterne har mulighed for at danne sig et fornuftigt overblik.
Astana får en del hug for ikke at have et godt hold rundt om Aru, efter Fuglsang og Cataldo er ude. Hvad siger du til det?
Altså, vi sidder jo ikke så mange i finalerne, nej, så vi er ikke Sky-stærke. Men jeg ved, at hver mand kæmper. Så det er selvfølgelig svært, men Fabio er røv stærk og er tilbage i angrebsmode!
Som neutral betragter glæder vi os over, at det hele stadig er åbent. Fordel til Sky, men klassementet er stadig pivåbent i toppen. Vi kunne ikke ønske os det bedre!
14-07-2017  20:22
Rasmus Staghøj
Så gik den ikke længere for Fuglsang. Øv! Men han så godt nok også ud til at have det hårdt. Skal du så sove alene på værelset nu?
Michael Valgren
Det ved jeg faktisk ikke hvad der skal ske nu. Det håber jeg
Har du nået at snakke lidt med ham?
Nej har ikke set ham
Han har nok travlt med at komme hjem til sin lille datter
Nå, men får I egentlig noget godt at spise på Astana?
Håber han kan få privat jet og komme hurtigst mulig hjem til hende! Det fortjener han. Det er her, jeg skal sige ja. Men... ja, det gør vi
Haha! Jeg fornemmer, at du holder noget tilbage her. Har I jeres egen kok med?
Ja, det har vi. Altså jeg klager ikke. Mere vil jeg ikke kommentere på den sag. Desværre haha
Haha Vi lever i store dele af Touren på tankstationer, så du har ikke noget at misunde os lige på den front
Jo, lidt? De har vel magnum på de fleste stationer - det har jeg ikke fået endnu!! Kunne faktisk godt snart spise noget is!!!
Ja, okay, du har ret. Vi har fået et par Magnum undervejs. Eller Maknum, som det retmæssigt hedder Jeg ved faktisk ikke, om Jørgen har fået Maknum endnu, for jeg kører ikke i bil med ham i år. Chris, Brian og mig derimod...
Præcis Tillykke med dagen forresten
Tak! Mine søde kollegaer har sunget for mig, og jeg har fået en bog med Paw Patrol. Det er en lang historie, men det har noget med Chris Anker at gøre
13-07-2017  20:33
Rasmus Staghøj
Uff! Endnu en dramatisk dag. Er der blandede følelser hos dig i dag? Fuglsang i tovene og Aru i gult.
Michael Valgren
Ja, der er mixed emotions!
Hvordan har Fuglsang det?
Har ikke rigtig set ham endnu efter en lang transfer og massage! Så ham kun kort, 2 min inden jeg gik til maden - men tror da ikke, han har det for godt!
Ok. Men var der egentlig mere i vejen med ham end albuen og håndleddet? Var han også kold i dag?
Jeg ved det ikke Rasmus. Tror det var en kombination af alt.
Fair nok. Jeg beder også om meget. Jeg ved det godt Lad os se på det positive for jer i stedet for. Fabio Aru i gult!
Nej, det gør du egentlig ikke. Jeg ved det bare ikke. Så vil ikke fylde dig med noget løgn Ja, det har jeg aldrig prøvet før. Det skal nok blive spændende nok!️️
Jeg vil helst ikke fyldes med løgn, så det er bedre, du svarer, at du ikke ved det Med Fuglsang i knæ og Cataldo ude, så skal du vel til at hjælpe til i bjergene nu?
Ja, det kunne godt se sådan ud... Men så skal der nok ske mirakler henover natten. Vi må se. Skal nok fyre den af, indtil jeg springer i luften
Rolf mente, at du så godt ud, da han rapporterede ude fra motorcyklen. I morgen skal Chris ud på motorcyklen. Han er meget spændt. Men jeg er decideret utryg ved situationen, for Chris er ikke i bilen hos os lige nu. Han skal til start, og jeg skal til mål. Når teamet bliver brudt, så bliver jeg utryg
Når Rolf siger, jeg så godt ud, må det jo passe!! Skal Anker ud og agere ekspert?? Spændende! Ville jeg gerne høre du har Nygaard, han har tjek på det!
Il Biondo tager ikke fejl! Og det gør Nygaard heller ikke. Han fortæller de bedste historier, når der er lidt stilstand i løbet. Det handler både om vin, slotte og røverhistorier fra Tour-livet
12-07-2017  19:33
Rasmus Staghøj
Av for en etape! Har du set noget til Fuglsang efter etapen? Vi nåede at høre, at den første scanning ikke viste nogle nogle brud.
Michael Valgren
Nej, har jeg ikke. Krydser fingre 🤞🤞🤞🤞
Du må lige opdatere os, når du har nyt! Du er vores kilde. Ikke en særlig hemmelig kilde. Hvordan skete styrtet egenlig? Der var ingen billeder af Fuglsang. Kun af Cataldo.
Tror I fik nyheden før mig. Har lige læst det på TV2. Jeg ved det faktisk ikke. Det er ofte ret kaotisk i feedzonen. Vi sad alle i venstre side, og man tager altid feedbag i højre side. Så jeg glider langsomt tilbage og vil så tage de resterende feedbags, fordi jeg kan godt regne ud, når alle vores ryttere er i front og venstre side, vil halvdelen nok kun få. Så jeg får nuppet nogle ekstra feedbags og 1 kilometer senere er der styrt. Jeg ser kun Dario og ikke Jakob. Hører dog i radion, at der var noget galt ned Jakob.
Jeg har også lige fået nyheden om de to brud. Øv! Rigtig meget øv! Hvad er din vurdering; kan han gennemføre i morgen med de to brud?
Hov, hvad er det? Du har fået en bøde og en tidsstraf i dag. Hvad er det for?
Ja, det håber jeg, og det tror jeg også. Det er vist værst, når han bremser. Men som man siger: "if you break you lose" ik??
Hands off the breaks
Men den bøde der
Det var noget pjat! Havde cykelskift, eftersom min cykel gik i stykker, så fik jeg jo bare lidt læ af bilen.
Dit klassement er fuldstændig ødelagt nu!
Jeg må ud og angribe!
Af sted!
11-07-2017  19:41
Rasmus Staghøj
Jeg hørte Fuglsang sige, at det var den nemmeste etape i dette års Tour de France. Er det også sådan, du har det?
Michael Valgren
Det var en dejlig etape, det kan vi godt blive enige om. Men super hurtige de sidste 40 km. De blev kørt på små 45 min
Og så var det ikke meget du fik set til Lars Bak. Det gjorde vi andre til gengæld. Han sad i front hele dagen og viste sine nye solbriller frem
Vi fik heldigvis lige rundet tingene af i den neutrale. Ja, Lars havde hurtig-brillen på har dog set pænere...
Har du set, at Bouhanni slog en Quickstep-rytter? Han har kun fået en bøde og en tidsstraf!
Ja, så det link du tweetede. Bouhanni skulle bare smides ud og ha' en karantæne på flere år. Han lærer det aldrig ellers. Er ikke fan. Han kørte også decideret ud af sin bane for st blokke Sabatini inden sidste sving. Total ulirens!
Det er helt vildt! Specielt også når Sagan blev smidt ud. Chris og Brian er helt enige med dig. "Han skal bare smides ud."
Altså det har ikke noget med cykling at gøre lige, så snart du fjerner hænderne fra styret... så synes det er en mild straf.. og 200 schweizerfranc... peanuts!
Du er skarp! Jeg kan li' det. Hvordan er hans ry i feltet egentlig?
Det er ikke godt. Er ikke engang sikker på at hans holdkammerater kan lide ham. Men lad det nu ligge. 🤘🤘
10-07-2017  21:02
Rasmus Staghøj
Hvordan er hviledagen gået?
Michael Valgren
Den er gået super. Fik set nogle gode buddies fra Tinkoff-tiden (Steffen og Hannah), så det var super hyggeligt. Og nu snakker jeg med fruen, som er hjemme i Monaco. Heldigvis har hun besøg af sine to søde veninder, så hun hygger sig også. Så som man siger, happy wife, happy life
Det lyder som en perfekt hviledag. Vi har kørt i bil, vasket tøj og lavet fjernsyn til de næste dage. Jørgen Leth er i topform! Nu glæder vi os til de næste dage.
De næste dage er vel bare at komme igennem uden tidstab for Aru og Fuglsang?
Hviledage er altid skønne Det er nemlig lige, hvad de næste par dage går ud på Så der skal vi bare "hygge" så meget som muligt
Så skal I lave det samme som os i kommentatorboksen
Jeg håber virkelig, at Lars Bak IKKE skal frem og føre i morgen, så kan vi lige få en sludder for en sladder
Chris har faktisk snakket en del om, at han elsker at sidde i feltet, når Bak er der, for så er der røverhistorier og fortællinger
Men mon ikke han trækker i arbejdstøjet den gode Lars Glæder mig forresten til at C.A.S skal ud på motor cyklen
Ja! Det skal han d. 14 juli. Han er spændt på det. Men han må jo desværre ikke snakke med rytterne undervejs
Men det er vel ikke et brud på reglerne, hvis du taler til ham
Spændende etape. Bastilledagen 🇫🇷 Nå jeg vil tilbage til min serie. Better Call Saul Ciao for now️
God serie! Jeg kunne bedre lide Breaking Bad, men Saul er en fed karakter. Vi skrives i morgen!
Der er heller ikke meget der slår Breaking Bad. Så skulle det da lige være Rolf og Ritter på Tour
Jaaa!! Præcis!
09-07-2017  19:20
Rasmus Staghøj
Armen altså! Helt vildt cykelløb i dag. Jeg ved ikke, hvor meget du har fået set efterfølgende, men det var en virkelig dramatisk sidste halvdel af etapen. Hvordan var fornemmelsen i Astana-bussen bagefter?
Michael Valgren
Ser ikke noget cykelløb overhovedet andet end det, jeg selv selvfølgelig er med til️ Jamen der var god stemning. Fuglen var flyvende, og Fabio var der også. Så der var ikke noget og klage over. Vi undgik de værste problemer mht. styrt osv. Desværre røg Luts ned og er godt forslået!
Jeg så godt Lutsenko komme i mål med sit tøj fuldstændig revet op. Det har været en voldsom dag med mange styrt. Jeg har lige læst, at Richie Porte har det okay efter sit styrt.
Det er jeg personligt glad for at høre. Synes det er så synd for ham! "Heldigvis" var det hans egen skyld kan man sige.
I øvrigt: Du må sige tak til din mor. Hun har leveret havregryn til Brian, Chris og mig. Det er meget sødt af hende!
Mor Gitte er altid på pletten. Tror ikke det er første gang Brian N får leveret havre🤘
Han er meget taknemmelig
Glæder du dig til hviledag i morgen?
Ja
08-07-2017  23.01
Rasmus Staghøj
Du kom i udbrud! Brugte du undskyldningen om, at du ikke kunne forstå, hvad der blev sagt i radioen?
Michael Valgren
Nej, den slap jeg for at bruge. Så den har jeg til gode. Fik fripas og det var jo "nemt", når 25% af feltet rammer hugget! Men et super lorte udbrud. Alt for mange. Så måtte gamble en del gange, og det lykkedes, og så dummede jeg mig simpelthen ved ikke at køre med på kat. 2-stigningen..
I øvrigt var det helt vildt fedt at se hele etapen i dag, fordi der var så meget gang i den på den første del af etapen. Man fik virkelig et godt indblik i, hvor svært det kan være at komme i udbrud på sådan en etape. Altså lige indtil det kæmpe udbrud kom af sted. Og det var jo alt for stort.
Jeg var lidt skuffet - men altså der sidder for mange gode bjergryttere, så kan ikke tillade mig at være skuffet! Er glad for, at jeg kæmpede og fik vist, jeg er god nok. Ja, kunne godt forestille mig, det var fedt at se, men troede du skulle snakke om mig i 2 timer? Da jeg kørte op til frontgruppen, tænkte jeg faktisk kun på dig og mig i mixed zone! men ham Direct-manden tog rub og stub.
Haha! Vi talte om dig, da du røg af sted, og derfra overtog Ritter, Rolf og Leth. De var også imponerede, da du lukkede hullet op til den forreste gruppe alene. Det var heller ikke tosset. Hvad med i morgen? Der er lovet regnvejr om eftermiddagen, og den der nedkørsel fra Mont du Chat så vild ud i Dauphiné. Det gjorde opkørslen sådan set også.
Skal vi ikke tage i morgen, i morgen? . Vil smutte til køjs, tidlig wake up i morgen.️️
Du vil ikke afsløre noget. Modtaget. Vi tager den i morgen!
07-07-2017  21:37
Rasmus Staghøj
Så! Nu er det slut med de lange, flade etaper. Bjerge! Skal Aru ud og angribe igen i morgen?
Michael Valgren
Ja, det bliver spændende, ik? Altså jeg tror det ikke. Der er relativ langt fra toppen af stigningen til mål. 12 km. falsk fladt. Har en idé om, at udbruddet måske kunne holde til mål i morgen
Det har vi faktisk lige siddet og snakket om i bilen. Chris Anker tror, at udbruddet holder hjem i morgen. Nu har Steven Cummings også siddet nede bagerst i feltet i seks dage i træk. Der må være ladet op til noget!
Skal du måske med i udbruddet?
Sjovt som Chris og jeg er enige !
Øhhhhhhhh, det ved jeg sgu ikke. Jeg vil jo rigtig gerne, men tænker vi har andre planer. Men vi må se
Af sted! Vi kan kalde det en mulig forpost til Aru. Bare gør det. Du skal ikke spørge
Jeg kan i det mindste sige, jeg ikke fatter, hvad det er de siger i radioen. Solo Italiano. Så det er faktisk en god undskyldning! Men jeg tror nu også, der er større kamp for at komme af sted i morgen end de her dage, vi lige har kørt
Haha, det er en god undskyldning. Vi lover at tale om dig i to timer i streg, hvis du kommer af sted i morgen. Vi er med helt fra neutral zone.
Så bliver jeg bare i feltet. Det kan jeg godt undvære
Haha, både Chris og Brian taler pænt om dig
De er også nogle gode gutter. Du derimod, dig kan man ikke stole på - blakket ry. Tidligere arbejdsgiver var BT, hvis jeg ikke husker helt forkert?
Nu synes jeg det her tager en drejning, jeg ikke bryder mig om!
Ej, jeg lover dig, at jeg skal gøre ALT, hvad jeg kan for at komme i mixed zone for at snakke med dig. Og hvis det sker, lover du så champagne i Paris ligesom sidste år?
Så er vi tilbage på sporet! Det er sgu en aftale. Min plan er, at Chris, Brian og jeg står med et lille studie ligesom sidste år. Du er velkommen som gæst. Du kan tage Fuglsang med, hvis han ikke lige har travlt med at komme på podiet
06-07-2017  21.09
Rasmus Staghøj
Du er blevet en dansemus, kan jeg se. Og den fanger vi selvfølgelig, så her er der en besked fra Claus Elming: "Hej Valle. Godt at høre du har tid til at tænke lidt på andet end cykling, når du sider på rammen. Hermed en officiel invitation til Vild med dans. Glæder mig til at se dig i en paso!"
Er du på?
Michael Valgren
Haha, ja det ville være mig en ære! Men mest af alt fordi det kunne være super blæret at have lidt rytme i kroppen. Fordi det har jeg ikke! Men det må være en del af 2020-planen.️
Det holder jeg dig op på! Du må kunne gøre det bedre end Jesper Skibby gjorde, da han var med.
Sagde det samme til Stærke, efter vi ikke var live længere. Er der forresten varmt i sådan en kommentatorboks? Fordi der var sgu tøvejr på rammen, kan jeg fortælle dig.
Ja, der er maje varmt i sådan en kommentatorboks, og jeg kunne ikke finde ud af at åbne vinduet i dag. Jeg er ikke sikker på, at det havde hjulpet. Men jeg kunne se ud på tilskuerne, som fik sprøjtet vand på sig af Vittel-vognen. Lige der var jeg misundelig på dem.
Hvor mange dunke drikker du på sådan en etape som i dag?
Føler med dig!! Alt for mange... inden starten 1 liter. Og så prøver jeg at drikke små 2 dunke i timen. Så det ender med 5-6 liter under cykelløbet. Derefter direkte 500ml proteinshake. Så har man ikke lyst til at drikke meget mere resten af dagen, men til aftensmaden klemmer man lige 500ml mere ned, og derefter inden man går i seng 500ml mere. Så jeg tror, det alt i alt ender på 7,5-9 liter ca.
Det er virkelig meget væske! Der er en anden ting, som i hvert fald Brian Nygaard og jeg har undret os over, nu hvor vi kommenterer starten af alle etaperne. Hvorfor er der altid en masse ryttere, som holder tissepause allerede efter et par kilometer af etapen? Altså, har I ikke tisset af?
Altså, havde alle cykelryttere en blære som min kæreste, så havde de tisset af inden. Ved ikke om det er en kvindeting, men hun kan tisse på kommando, og det tror jeg ikke, vi mænd kan. Så derfor kan vi være uheldige at skulle på potten 30 min efter depart. Måske der er nogen, der også bare synes, det er dejligt frit at tisse i naturen kontra inde i et 40 graders varmt rum på én kvadratmeter i bussen?
Haha! Den forklaring giver jeg videre til seerne i morgen.

"A BLOCK"...

... betyder at køre fuld gas

05-07-2017  07:50
Rasmus Staghøj
Det er bjergetape i dag!! Er du lige så meget oppe at køre over det, som jeg er?
Michael Valgren
Fuldstændig! Det bliver røv spændende!!!
Helt vildt! Hvad er taktikken fra jeres side?
Vi holder jo først taktik møde lige før starten - men altså Jakob og Fabio skal jo bare køre a block! ️
Det er kun 16 min. stigning. Burde ikke være et problem
Du får det til at lyde simpelt
Ingen grund til at gøre det sværere end der er ️
05-07-2017  19:32
Første Astana-sejr i Touren! Er der champagne på hotellet i aften?
Det håber jeg. Ellers bliver jeg skuffet
Aru så virkelig stærk ud! Var det planen fra begyndelsen af, at han skulle angribe der?
Altså taktikken var, at hvis de havde noget at "skyde" med, så skulle de prøve. Og Fabio skød ikke med løst krudt, kunne vi se
Det var tydeligt at se Hvad siger du til Fuglsangs kørsel i dag?
Det var ærgerligt med Jakobs tidstab. Men det var ikke lige hans eller stigning i dag. Den var en tand for eksplosiv, og dagen frem mod stigningen var for flad. Selvom der blev kørt rigtig stærkt i dag, så var det ikke "hårdt" nok i forhold til, at jeg mener, at jo hårdere det er, inden vi rammer finale stigningerne, jo bedre er det for Jakob. Jakob har et utrolig højt bund niveau, så derfor bliver han ikke dårligere på en hård etape kontra de andre.
God pointe. Det var også det, de snakkede om i studiet efter etapen. Bor du egentlig på værelse med Fuglsang?
Ja, Jakob og jeg er værelses buddies!
Monaco-banden
Den hårde kerne.
LOL
Det er en hård negl, det der!
Arbejdede på Hanstholm fiskeauktion 1,5 års tid, da jeg var senior rytter. Der blev jeg hård.
Lige så "hårde" vi er på cyklen, ligeså "tøsede" er vi, når det kommer til alkoholen. Swarovski rosé
Haha! Det må sgu være et kønt syn at se jer skåle i sådan en rød sjasker
Vi har efter tre forgæves stop hos restauranter, hvis køkken lige var lukket, fået en pizza. Chris fik en salat. Han er stadig cykelrytter, siger han
Nu skal han slappe af og nyde Tour livet med jer gutter 🤘🤘
Han cykler også stadig hver dag! Imens Brian og jeg sidder og forbereder os, nyder han solen ude på landevejene. Men jeg siger dig, at han er en fornøjelse i kommentatorboksen!
Han var også en fornøjelse at træne med!
Vi havde en umanerlig god træningslejr på Mount Etna i 2015
Det bekræfter Chris her fra bilen: "Det var der, hvor Michael viste sig som en barista. Han lavede kaffe til os hver morgen. Det var en rigtig god træningslejr, hvor vi fik trænet igennem," siger han.
Er også blevet total vild med at lave kaffe! Har købt mig en fin maskine hjemme til lejligheden, så der bliver brygget nogle kopper kaffe, kan jeg fortælle dig. Men kan ikke finde nogle ordentlige bønner, det irriterer mig lidt
Det spørger jeg lige Brian Nygaard om i morgen. Det har han helt styr på.
Jamen et sted i Monaco?? Har spurgt nogle fra Aarhus, om de ville sende, men det kunne de ikke..
Det er en svær situation. Du må tanke op, næste gang du er i Aarhus.
04-07-2016  20:11
Rasmus Staghøj
Wow, for en etape! I hvert fald afslutningen - og ikke mindst efterspillet. Hvad er din holdning - synes du, det er den rette beslutning at smide Sagan ud af Tour de France?
Michael Valgren
Der er ALTID drama i Touren!! Jeg synes, beslutningen er for hård. Efter at have set afslutningen i slowmotion synes jeg ikke, at han skal smides ud. Men det er jo ligemeget nu, beslutningen er taget, og den kan vidst ikke røres ved. Ærgerligt for Touren!
Jeg kan sige så meget, at Chris Anker sidder her ved siden af mig og er fuldstændig enig med dig. Jeg mødte også Dag Otto Lauritzen, som var "forbandet" over, at Sagan er smidt ud. Touren mister også en stor personlighed nu. Slap du og Astana egentlig nogenlunde i de styrt, der var?
Skriver lige senere skal i Aftentouren. Det er lidt mere vigtigt
Hils Søren Reedtz
03-07-2017  21.56
Rasmus Staghøj
Det så ud til, at der var nogle højdemeter i dag. Hvad siger dine tal?
Michael Valgren
Øhh, mener den sagde 2700-2800 ca. Ja, det gik op og ned hele tiden. Ok lang dag i sadlen og med god sol på. Så er Touren rigtig i gang!
Det er en del højdemeter for en etape, som ikke er en bjergetape. Fuglsang så ud til at have helt styr på det i dag. Not bad. Har du haft besøg af familien i dag?
04-07-2017  08.59
Min far og mor ser jeg jo hver dag. De ved godt, jeg ikke kan undvære dem - har sågar endda et billede af min mor på mit natbord.
Ååårrhh, du er mors dreng! ️ Hvor er det sødt. Hvad er jeres planer på etapen i dag?
Jakob melder om gode ben, så vi prøver nok at se, om han kan spurte sig til nogle bonussekunder! ;-)
Han er vist for højt oppe at flyve efter i går. Men vi fik trods alt set i Dauphine, at han også har lært at spurte :-) Solen skinner i dag. Brian og jeg sidder og forbereder os i kommentatorboksen i Vittel. Sidst Touren var her, blev det jo en dansk sejr!
Fuglen flyver højt, og det fedt! Ja det bliver svært at følge op på Nickis sejr! Ham savner jeg sgu. Han var en god gut for mig, som tog sig godt af mig, da jeg i mine unge dage flyttede til Italien mutters alene! Der var han og hans kone helt formidable!
02-07-2017  19:20
Rasmus Staghøj
Hvordan synes du, det gik i dag? Det så i hvert fald vådt ud og ret stressende og kaotisk på den sidste del af etapen.
Michael Valgren
Vi blev på cyklen, så det var det vigtigste, og vi undgik at bruge for mange kræfter sådan generelt på etapen. Så det var en godkendt dag! Det gør det altid lidt "spændende" med regnen! Vi kan ikke klage over i dag ️
Har du set det her billede fra i dag? Wauw, det er godt!
... eller det gør måske mere ondt at se på som cykelrytter?
Ja, det ser vildt ud - er overrasket over, at de ikke slår sig noget mere på den kantsten, som de rammer!!
Ja, det er faktisk ret vildt, at alle mand kom på cyklen igen. Det var ret vildt.
Hvordan vurderer du etapen i morgen? En Sagan-dag?
Uh, tror der kan være mange om buddet i morgen Sagan, Matthews, Gilbert, Benoot, Lutsenko, Van Avermaet.
Gilbert må også være ivrig, eftersom etapen begynder i hans hjemby.
dank u wel
Hov, jeg glemte nogle. Chris Anker sagde under kommenteringen i dag, at han synes, du så mere trimmet ud end nogensinde før under DM. Har han ret?
Årh, hvor er han sød - det er en stor kompliment til en rytter. Vi blev jo kontrolleret på holdet. Fedt% og vægt og der har jeg gode tal (i forhold til mine tidligere år). Startede Touren i går på 71,2 - kontra sidste år sluttede jeg 72,5 - og fedt procenten var på 5,2%, men det synes jeg lyder lidt for lavt. Men det var godt til moralen
Fedtprocent på 5,2 pct Det siger jeg videre til Chris Anker i morgen. Selv han må blive imponeret.
Men det afhænger også af, hvilken af vores doktorer der tager den. Fordi var 6,5% med den russiske doktor haha
Haha Vi siger, at den er 5,2
You get the point!
02-07-2017  23.46
Haha, er det ikke din far på RTL!? Han blev spurgt helt random af en reporter, om han havde mad i tasken. Din far forsøgte efterfølgende at få reporteren til at sige rødgrød med fløde.
Haha, det er det sgu også! Ham fisker-Søren er overalt
01-07-2017  20:19
Rasmus Staghøj
Så fik jeg også nået at interviewe dig i dag Du må lige sørge for at vinde noget, så du også kan komme på besøg i mixed zone omme bag ved podiet. Er I ellers tilfredse på Astana efter enkeltstarten?
Michael Valgren
Jeg skal gøre, hvad jeg kan!! Ja, det synes jeg, det lyder til - altså det er næsten kun Froome, som tager tid på klassementsrytterne, og det lyder, som om at folk kørte til deres bedste, så kan vi ikke forlange mere Btw. Ved godt du nyder og være til Touren, men ligefrem at styrte Elming er altså at gå over stregen. Bare fordi, du er bange for, han ville have taget din plads. Skrev lidt med ham i morges, men tror ikke, han bærer så meget nag dog
Froome kørte stærkt! Det gjorde hele Sky faktisk. I kan glæde jer over, at Richie Porte tabte en del i dag. Haha, Elming må snart lære at køre på cykel. Han styrter hele tiden! Jeg har besøgt ham på hospitalet flere gange og taget både chokolade, Tour de France-magasin og anden underholdning med til ham. Nu er han heldigvis ude i friheden igen Nå, nok om styrt - hvis man taler om dem, så sker det sikkert Har I fået et godt hotel?
Ja, Sky har fundet formen. For halvanden uge siden blev Geraint T sat op ad Tourmalet FØR mig og i dag vinder han TDF enkeltstart Ja, det er helt okay, lige ved siden af lufthavnen så det var nemt da vi ankom. 100 meters gang og bum. Havde faktisk en træls rejse hertil. Var godt på vej mod Billund, da jeg tjekkede min mail (holdt selvfølgelig ind til siden, da jeg gjorde dette), hvor jeg så, mit fly var forsinket 3 timer. Der var jeg så langt, at det ikke kunne svare sig at vende om. Så i stedet for en kort rejsedag blev den på omtrent 9-10 timer, da flyveren først kom i luften 21.00 i stedet for 17.00 som først antaget! Men anyway, nu er vi i gang, og det er fedt og dejligt!
Geraint Thomas virkede også selv overrasket over, at han kørte så stærkt i dag. Men jeg må give Rolf, at da jeg spurgte ham i går, hvem han troede, der ville vinde etapen, så svarede han Geraint Thomas. Sikke en øv-transportdag! Men nu er vi her, og vi mangler bare lidt solskin ️
Man skal ikke tage fejl af Il Biondo Solen skal nok komme frem, så bare tag det helt rolig. Du skal nok få lov til at vise dine skjorter
Il Biondo er one of a kind. Jeg lytter altid til ham. Vejrudsigten siger også regn i morgen Men solen kommer. Det gør den altid.
30-06-2017 
Rasmus Staghøj
Jeg kan se på Dario Cataldos Instagram, at I har været til kaffe og kage. Hvem besøgte I?
30-06-2017 
Michael Valgren
Jamen en af vores sportsdirektørers mor bor åbenbart tæt på os. Så på træningsturen smuttede vi lige ind til mormor-kaffe og sandkage!
30-06-2017 
Ej, hvor hyggeligt. Jeg kan huske, at du for et stykke tid siden var lidt lun på at gå efter den hvide ungdomstrøje på enkeltstarten i morgen. Er du stadig det? Der er jo Stefan Küng, Pierre Latour og Damien Howson i ungdomskategorien.
30-06-2017 
Altså, landet skulle helst ligge sådan, at jeg kører en rigtig god TT og holder mig inden for rimelig tid af ungdomsrytterne - og så derfra give dem røv tur på 3. etape, som skulle være en god finale for mig for så at tage den der. Tror også at ham Jasha Sütterlin fra Moviestar kører stærkt i morgen!
30-06-2017 
Aha, hvid ungdomstrøje på 3. Etape. Det holder jeg dig op på! Nå ja, også Jasha Sütterlin er også i den kategori. Hvem er din favorit til at vinde etapen?
30-06-2017 
Jeg vil ikke love noget, for så bliver du nok skuffet! Fyrer den af og ser hvad det rækker til! - Synes den er meget åben i morgen, men har en fidus til Skihopperen fra Lotto Jumbo.
30-06-2017 
Fornuftig indstilling. Jeg har også lige sat Primoz Roglic på mit manager-hold, så ham tror jeg også på. Tony Martin har ikke været så stærk i år som tidligere, men på hjemmebane og i topform, så er han også et godt bud.
30-06-2017 
Vi får at se i morgen!
30-06-2017 
Det gør vi. Fyr den af! Vi skrives i morgen.
29-06-2017  22:32
Rasmus Staghøj
Michael, der ligger et stort pres på dine skuldre lige nu. Og her taler jeg ikke om Tour de France, men om den SMS-dagbog, som vi to skal føre i de næste tre uger. Chris Anker Sørensen blev en mester i den disciplin, som vi udviklede sidste år. Er du klar på at tage udfordringen op? Reglerne er ret simple. Vi to skriver dagligt til hinanden. Om løbet, om maden, om taktik og måske endda om kvinder? Vi må se henad vejen, hvordan det udvikler sig. Beskederne lægges uredigeret ud på tour.tv2.dk. Jeg lægger blødt ud: Er du klar til Tour-starten?
Michael Valgren
Det er en udfordring, jeg er klar til at tage imod. Challenge accepted! Tour klar? Bliver man nogensinde det? Jeg har i hvert fald fået pakket rigeligt! Og til Touren er der altid en milliard features, folk skal have ud i offentligheden, og der er vi ryttere fremragende reklame, så derfor får man jo også lidt i hoved og røv. Men det altid i god jord hos en nærig thybo. Men for at svare på spørgsmålet med et henblik til formen og følelsen i kroppen så kan jeg kun sige ja. Ved at jeg har gjort alt, hvad der står/stod i min magt for at stå knivskarp klar til på lørdag. Så hvad mere kan jeg gøre andet end at gøre mit bedste, og så må vi se, hvad det rækker til
Du lægger skarpt ud. Det virker lovende for de næste tre ugers skriverier. Hvad er det for nogle spændende ting, som en nærig thybo har raget til sig? Og hey, er du helt fit for fight efter dine styrt i foråret?
Nyt tøj, noget recovery halløj fra diverse producenter. Oakley briller, B&O hørebøffer og højttaler - ceramic speed (ting til cyklen) så det er ren juleaften! Ja, jeg er mentalt okay, har stadig små skavanker, men ikke noget som vores Osteopat ikke kan rette op på🤘🤘 Og hvad var det vi blev enige om? 100kr pr besked? Bare lige så vi har det på det rene. Min karriere er jo kort, så der skal smedes, mens jernet er varmt!
Man skulle have været cykelrytter med alle de gaver! Nå ja, sådan en osteopat bruger I på Astana. Jeg var med Fuglsang til en osteopat, da jeg var nede og besøge ham i Monaco. Haha, så mange penge har vi slet ikke på TV 2, så begynder du jo bare at dele beskederne op
TV 2 er ikke særlig kommerciel, nej. Anyway, er du kommet dig over den lille cykeltur, og er du klar til TDF?
Jeg er ved at komme i dag oven på cykelturen fra København til Düsseldorf. Jeg nåede op på 410 km. Overraskende nok har jeg ikke ondt i kroppen i dag. Det må være fordi, vi cyklede så langsomt
Vi skrives ved i morgen