Problembarnet og duksedrengen skal støde Froome af tronen

16x9
Mikel Landa og Tom Dumoulin Foto: Scanpix

Mikel Landa kan på sine store dage sætte Froome opad, og Tom Dumoulin kan tvinge ham i en offensiv for at ikke at tabe løbet til ham på tidskørslerne.

Noget af det, der gør cykelsport fantastisk, er, at den giver os et indblik dybt ind i de største stjerners personligheder.

Når rytterne er pressede til det yderste i de sværeste løb, når de tager paraderne ned, og når skal rejse sig fra en krise, kommer vi tættere på. Vi kan se, hvad de er lavet af. Specielt i de store etapeløb er der maskefald, når tre ugers pinsler sætter sig i benene og psyken.

Der er de farverige og de indelukkede, de diplomatiske og de bramfri, de nervøse og de modige. Det, der er med til at gøre sporten så seværdig, er, at der ikke findes nogen fastlagt formel for, hvilke typer det er, der kan vinde. Udover at de selvfølgelig skal være fysiske vidundere.

Jeg ville stå klar til at give ham et gigantisk rap over hans tynde spanske naller, hvis jeg var pressechef

Lige nu ser vi omridset af den nye generation vokse sig stærk nok til at tage over, når Froome slipper sit jerngreb om Tour de France. Det kan være, at det allerede sker næste år, og det bliver ikke kedeligt.

Vi mangler stadigvæk at se, hvem af de nye udfordrere der vælger at gå ”all in” på et rigtigt attentat på Team Skys og Froomes Tour-trone. Men forhåbentligt bliver det med et bredt spektrum af verdens allerbedste, når det hele skydes i gang den 7. juli næste år.

Personligt håber jeg meget, at vi får de to mest interessante nye navne at se på startlisten: Mikel Landa og Tom Dumoulin.

De er på hver deres måde de mest oplagte kandidater i forhold til at sætte det afgørende præg på verdens største løb de kommende år. Ikke mindst fordi de er så forskellige som ryttere, som potentielle Tour de France-holdkaptajner og som personligheder i feltet. Det er godt for løbet, at det netop er de to, der banker hårdest på døren lige nu. Fordi de er så forskellige. De kan udfordre på hver sin måde. Landa kan på sine store dage sætte Froome opad, og Dumoulin kan tvinge ham i en offensiv for at ikke at tabe løbet til ham på tidskørslerne.

Mikel Landa

Mikel Landa er i etapeløbssammenhænge måske det største stjerneskud i sporten lige nu, og han er for mange et forfriskende indslag, fordi han er så utilpasset. Spørgsmålet er så, om han brænder tidligt ud, eller om han kommet for at blive. Han falder foreløbigt systematisk udenfor i en moderniseret og topstyret måde at lede rytterne på. Han melder klart ud uden at tænke på konsekvenserne. Det virker lidt, som om han finder ekstra motivation i at sætte sig på tværs i forhold til, hvad der er holdets strategi.

Det har indtil videre ikke været et lykkelig ægteskab for Landa at være en del af stort hold, der i forvejen har en kaptajn. Han vil selv. Heldigvis. Men jeg ville stå klar til at give ham et gigantisk rap over hans tynde spanske naller, hvis jeg var pressechef. Underholdningsværdien er helt sikkert større eksternt, end den er internt på de hold, Landa har været en del af.

Det bliver en udfordring for Landa at passe ordentligt ind hos Movistar, og han har allerede været i gang med at kaste grus i maskineriet ved at sende stikpiller af sted til holdets foreløbige kaptajn, Nairo Quintana. Ikke lige den bedste start for det samarbejde, hvis de overhovedet skal køre nogle af de store etapeløb sammen.

Det kan sagtens blive en akilleshæl for Landa, at han ikke kan indordne sig under Movistars forskellige dagsordner – ikke mindst hvis Quintana kommer tilbage til sit gamle niveau igen.

På Astana vandt Landa store etapesejre, men var utilfreds med at skulle have diktater i øret fra sportsdirektørbilen, og han holdt sig ikke tilbage med at lufte sin manglende evne til parere ordrer, han ikke var enig i. Jeg forestiller mig, at Landa som regel tænker: "Jeg er stærkest i dag, så jeg bestemmer." Men sådan er det ikke altid på den lange bane, og Landa får virkelig brug for at lære, hvordan han samler et hold bag sig internt. Hvis han vil helt til tops, får han brug for det.

Han har også noget, der ligner et helt andet niveau af social intelligens, der kan samle et enigt hold bag ham

Måske har en lært noget hos Team Sky, hvor han heller ikke fik indfriet sine personlige ambitioner. Hans niveau i Touren i år viste, at han er klar rent fysisk, og at et holdskifte var nødvendigt, men spørgsmålet er, om Movistar er det rette sted. Nok så vigtigt er spørgsmålet, om han er mentalt moden til at tage kaptajnrollen på sig, eller han faktisk bedst trives med at være rebellen, der stritter imod. Næste år får vi svaret, og så må vi håbe, at det bliver i Touren. Ikke at en intern nedsmeltning hos Movistar ikke vil være underholdene at se på, men det bedste scenarie for løbet vil være, at Landa bliver den, der kan gøre forskellen i bjergene og dermed vende det hele på hovedet.

Lidt hårdt kan man sige, at det dybest set er ledelsen på Movistar, der skal løse problemet, og at det er deres hovedpine at få det maksimale ud af deres nye stjerne - uden at holder flækker ned på midten i processen.

Tom Dumoulin

I den anden ende af spektret er Tom Dumoulin. Det suverænt mest interessante navn, der er kommet ud af en ellers lidt monoton generation af hollandske etapeløbshåb.

Bevares, Nico Kelderman og Bauke Mollema er begge absolut solide navne, men de har slet ikke Dumoulins klasse. Han er den perfekte etapeløbsrytter og burde på alle måder være den rytter, der lige nu får Froome til at ligge vågen om natten. Han kan køre opad med de bedste, taber ikke tid på de teknisk svære flade etaper, og vigtigst af alt er han et veritabelt monster på enkeltstartscykel.

I modsætning til Landa er han holdets mand. Loyal, sympatisk og meget eksplicit i forhold til at takke sine kolleger for deres andel i hans resultater. Han har selvfølgelig et privilegium, som Landa indtil nu ikke har haft: han bestemmer. Men udover det har han også noget, der ligner et helt andet niveau af social intelligens, der kan samle et enigt hold bag ham.

Nok så vigtigt. Dumoulin kører klogt, siger de rigtige ting, men er i modsætning til mange af sine hollandske kolleger ikke så mellemlederagtig at se og høre på. Han er en naturlig chef.

Hans Giro d’Italia sejr i år var et mesterstykke i, hvordan man perfekt håndterer angreb og kriser uden at miste overblikket. Han samlede sit hold og løftede sine kolleger op på et hidtil uset niveau, da der var brug for det. Team Sunweb er lige nu det mest sammenhængende hold ved siden af Sky i forhold til at satse på en Tour-sejr

De nye udfordrere har to forskellige temperamenter og to forskellige måder at tænke cykelløb på. Begge dele kan være med til at gøre livet svært for Team Sky og i den grad være med til at åbne Touren på en virkelig markant måde.

Ruten er til det, så der er grund til at krydse fingre for, at det to mest interessante udfordrere stempler ind og tager udfordringen op.