Cykelsportens regelbog undergår 'markante ændringer'

Brian Nygaard hilser regelændringerne forud for den nye sæson velkomne, men vil se dem effektueret i praksis, før han tillader sig at være optimist.

Cykelsportens regelbog udsættes for større eller mindre justeringer hvert år.

Og rytterne får en del at læse op på, hvis de vil være skarpe i det reglement, som Den Internationale Cykelunion (UCI) har sat til at gælde fra 2018-sæsonen.

- Mange af regelændringerne er ret markante. Flere end normalt, mener TV 2 SPORTs cykelekspert Brian Nygaard.

Se også

- Han er dedikeret og loyal i en grad, man ikke finder i mange andre lande

- Der er mange interesser at pleje, så der er nogle af ændringerne, der er mere for UCI’s skyld og andre, der tilgodeser holdene. Det er lidt en give-and-take-situation, siger han.

Blandt regelændringerne, som cyclingweekly.com har opsummeret i 11 punkter, er en række indskærpelser.

Du kan se de fem vigtigste ændringer i bunden af denne artikel.

Færre ryttere er 'en skam'

Den mest omfattende og omdiskuterede af indskærpelserne går på antallet af ryttere.

Fra næste sæson skal hvert mandskab i de tre Grand Tours - Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a Espana - barbere holdene ned med én enkelt mand, så de kommer til at bestå af otte ryttere. I endagsløb og kortere etapeløb må feltet fremover ikke tælle mere end 176 ryttere i alt – syv pr hold.

- Vi har jo hørt den med, at de vil reducere antallet af ryttere for noget tid siden - det er ikke en ny ting. Men det blev stadig introduceret relativt sent i forhold til holdenes planlægning, så der er mange hold, der har flere ryttere, end de skal bruge, og det har betydet noget for ryttermarkedet.

Se også

Regelændring gør det sværere for danske ryttere at blive professionelle

- Der kommer effektivt færre ryttere, og det synes jeg er rigtig, rigtig synd, for der er mange unge ryttere på vej ind i sporten. Og der er rigtig mange rutinerede ryttere, som stadig har gode år i sig. Jeg synes, det er en skam, siger Brian Nygaard.

Målet er at skabe mere spænding i cykelløbene og færre styrt.

- Jeg ikke sikker på, at det kommer til at få den ønskede effekt, at vi skal få færre styrt. Jeg er ikke sikker på, at man kan opstille det på den måde, for der er mange årsager til, at der sker styrt – og ikke nødvendigvis at feltet er stort.

- Jeg er heller ikke sikker på, at det kommer til at gøre løbene mere spændende. Vi så jo Team Sky vinde Touren med otte mand. Men den del har jeg sværere ved at vurdere. Det vil vise sig, og reglen skal jo have chancen - specielt når den er vedtaget, lyder det.

Hårdere straffe til lovovertrædere

Foruden indskærpelsen af holdene har UCI skærpet straffene for overtrædelser af en række i forvejen gældende regler.

Ryttere, der modtager en såkaldt ’sticky bottle’ eller på anden vis bliver fragtet af en servicebil, vil for eksempel kunne se frem til en hårdere sanktion end tidligere.

Se også

Italiener blev smidt ud af VM efter afslørende optagelser

Ud over en højere bøde kan den skyldige risikere en måneds løbskarantæne.

- Det er fint, at UCI slår hårdere ned på ’sticky bottles’, for det synes jeg ikke hører moderne cykelsport til. Og vi har jo også set på den måde, de eksisterende regler er blevet varetaget, at der bliver slået meget hårdt ned på det, siger Brian Nygaard med Gianni Moscons diskvalifikation til VM som det seneste eksempel.

Ryttere, der kører igennem afspærringer – som det er set flere gange i Paris-Roubaix – vil desuden blive straffet hårdere, ligesom ryttere, som falder for tidsgrænsen, ikke længere kan føle sig sikre, selvom de sidder i store grupper.

I tidligere tilfælde har løbsjuryen ladet rytterne slippe for repressalier, hvis de var mange nok, men fremover vil sprintere for eksempel kunne forvente at blive frataget point i pointklassementet.

Se også

Efter vild etape: Over 90 ryttere misser tidsgrænsen med 23 minutter

Venter med optimismen

Brian Nygaard hilser overordnet set UCI’s ændringer velkomne.

Men han vil se dem håndhævet, før han glæder sig for meget.

- Jeg er først optimistisk, når jeg ser, hvordan reglerne bliver anvendt af korpset. For en ting er, hvordan de står i UCI-lovgivningen, noget andet er, hvordan kommissærerne anvender reglerne. Regler er, som de er. Men det er kommissærerne, der skal administrere dem, ligesom domstolene administrerer lovene.

- Problemet med alle disse regler – og det er jeg bare nødt til at sige – er, som vi har set i år, at kommissærerne bestemt ikke har brilleret i anvendelsen af dem, siger Brian Nygaard.

Se også

Sagan smidt ud af Touren for hændelse på etape - og han er langt fra den første

- En ting er selve reglerne, noget andet er, hvordan de bliver anvendt, og det har jeg ikke været imponeret over. Der har været nogle episoder, som har været helt håbløse fra kommissærernes vedkommende, siger han med henvisning til Peter Sagans Tour de France-udelukkelse.

- Så jeg håber, at der med reglerne følger en opstramning, og en - hvad skal vi sige - lidt mere troværdig dømmekraft fra kommissærkorpset.

2018-sæsonen åbner med Tour Down Under til januar.

Cykelsportens vigtigste regelændringer

Færre ryttere i feltet

Der må fremover max være 176 ryttere i feltet til cykelløb. I endagsløb og kortere etapeløb må der derfor kun være syv mand pr hold, mens hvert hold må stille med otte mand til Grand Tours.

Hårdere straf for 'sticky bottles'

Der kommer til at være hårdere straffe til ryttere, der holder fat i biler undervejs i løb – de såkaldte ’sticky bottles’. Ud over større bøder kan de skyldige nu også blive straffet med op til en måneds karantæne.

Hårdere straf for at misse tidsgrænsen

Der vil fremover være hårdere straffe til den gruppe ryttere, der slutter uden for tidsgrænsen. Før i tiden har rytterne undgået straf, hvis de var tilstrækkeligt mange i samme gruppe – men nu kan rytterne blive straffet i klassementerne. Den grønne trøje kan for eksempel miste alle sine point.

Tre-kilometer-reglen justeres

Reglerne for ryttere, der vil kompenseres via tre-kilometer-reglen, er blevet justeret. Rytterne skal nu selv være opmærksomme på at kontakte en kommissær efter løbet. De skal desuden bevise, at de har været involveret i en ’hændelse’ (incident, red.) i modsætning til en ’ulykke’ (accident, red.), som tilfældet var før. En ’ulykke’ beskrives som: "(…) enhver begivenhed uafhængig af rytterens fysiske kapacitet (fald, mekanisk problem, punktering) og hans vilje til at forblive hos rytterne, i hvis selskab han kørte i hændelsesøjeblikket."

Falsk positive ryttere skal kompenseres

Ryttere, der bliver testet positive, men senere frifundet, skal have kompensationer. Det skal nu indgå i rytterkontrakterne, at arbejdsgiveren skal kompensere dem, hvis de bliver fyret på baggrund af en positiv dopingprøve, som senere viser sig at være negativ.