Kan det betale sig at snyde i cykelsporten?

16x9
Chris Froome har vundet Tour de France fire gange. Foto: CHARLES PLATIAU / Scanpix Denmark

Kan det betale sig at snyde i cykelsporten? Hvis man spørger Chris Froome, så kan det.

Økonomien fejler formentlig ingenting hos Team Sky-kaptajnen Chris Froome, der siden 2013 har vundet Tour de France fire gange, og det kommer den formentlig heller ikke til i fremtiden, selvom han nu risikerer en karantæne på op mod fire år fra dén sport, hvor han er blandt de allerstørste profiler.  

Og netop dét faktum, at han er en af de største gør, at hverken UCI eller ASO (Arrangører af Tour de France og Vuelta a Espana, red.) kan undvære ham. Det økonomiske tab for dem begge, hvis Froome bliver udelukket, er uoverskueligt. Derfor tror jeg, det ender med en symbolsk straf, så vi stadig får briten at se i næste års Tour de France. 

Hele den her historie er inspireret af en artikel, jeg læste om Stein Bagger (bedrageridømt forretningsmand, red.) og parallellen mellem erhvervslivet og professionel cykelsport.

Den 1. december 2008 sad jeg i Stein Baggers kontorstol i Charlottenlund og glædede mig vildt meget til mit første år som professionel cykelrytter. Jeg var med mit nye hold Saxo Bank/IT-factory på en netop overstået overlevelsestur med BS Christiansen (tidligere jægersoldat, red.), og nu var vi ude og se vores sponsors lokaler. Dagen inden havde vi været hos Saxo Banks lokaler ved Tuborg Havn, og nu sad jeg og legede direktør for Danmarks største IT-firma. Det viste sig, at Stein Bagger lavede præcis det samme, når han sad i stolen.

Dagen efter vågnede vi op til nyheden om, at IT-Factory var gået konkurs, og hele holdets fremtid var usikker. Det var tankerne på netop denne oplevelse, og hvor Stein Bagger befinder sig i dag, at jeg kom til at stille mig selv spørgsmålet: Kan det betale sig at snyde?

Triumfer er en cykelrytters bedste ven

Lad os sætte os i cykelskoene på en fiktiv nyprofessionel, der lige har skrevet sin første toårige kontrakt med et World Tour-hold. Han har fået chancen på højeste niveau til en løn på 30.000 euro første år og 35.000 euro andet år.

Dette fiktive eksempel er helt sikkert ikke langt fra, hvad der sker i den virkelige verden

Alex Rasmussen

Han kører første år igennem som vandbærer for stjernerne uden at sætte resultater ind på kontoen. Halvvejs inde i anden sæson indser han, at der ikke kommer end ny kontrakt på bordet. World Tour-holdene skærer i antallet af ryttere, samtidig med at der er flere og flere unge talenter, som vil give deres højre ben for en kontrakt. Han vælger at undersøge mulighederne for at snyde ved brug af præstationsfremmende midler, så han kontakter en læge, som hjælper ham med at finde den rigtige dosis med maksimal effekt og med mindst mulig risiko for en konsekvens.

Det koster ham 50.000 euro, men effekten er tydelig, og han slutter sæsonen med en topplacering i San Sebastian (endagsklassiker i august, red.) samt en enkel etapesejr i Vuelta a España og rykker dermed fra bunden af World Touren til én ud af kun 46 ryttere, som har vundet en Grand Tour-etape.

Det ændrer fremtidsscenariet gevaldigt, og nu kan han bruge sin agent til forhandle med tre-fire forskellige hold med udsigten til en toårig kontrakt på 250.000-400.000 euro.

Jeg har selv prøvet usikkerheden ved slutningen af en kontrakt adskillige gange, og jeg ved præcis hvilke signaler, man får fra sin sportsdirektør og holdejer, når de er interesseret i at forny ens kontrakt eller bare trækker tiden. Man skal huske på, at ens personlige sportsdirektør først og fremmest er interesseret i sin egen fremtidssikring - og først derefter de ryttere, han har under sig.

Den bedste måde at sikre sin fremtid på vil altid være at vinde cykelløb. Du kan være verdens bedste hjælperytter eller vandbærer, og de eneste der vil ligge mærke til det, er dit eget hold. Det vil sige, at der ikke vil være efterspørgsler på dit udbud. Når der ikke er andre hold til at presse din pris op, så har din agent meget svært ved at hjælpe dig.

Karantæneåret kan bruges til at træne ekstra hårdt og optimere sit dopingprogram

Alex Rasmussen

En manager for et cykelhold er kun interesseret i at gøre sin holdejer og sponsorer glade, og det kan som regel gøres ved to-tre essentielle stjerner, som skaber holdets profil. Hele budgettet er prioriteret mod at få de ryttere, og først derefter kommer han til at fylde resten af holdet ud. Hvis du er så heldig at have samme manager, som holdets superstjerne, er du i en fordelagtig position. Ellers kan du godt regne med, at din manager får svært ved at komme igennem på telefonen til holdejeren. 

Konsekvens - eller mangel på samme

Lad os vende tilbage til vores fiktive cykelrytter. Han har nu fået to år yderlige, og er pludselig blevet en af de ryttere, man holder øje med. Nu er 50-100.000 euro pludselig ikke mange penge for at fortsætte dopingregimet. Lad os antage at der ikke kommer nogle resultater ind det første år af den nye kontrakt på trods af midlerne, og han pludselig begynder at eksperimentere med det selv. Han bliver testet positiv i starten af året på det sidste år af kontrakten. Hans advokat får ham i første omgang frikendt af den nationale sportsdomstol, og UCI anker sagen til den internationale sportsdomstol, CAS.

Det betyder, at han kan køre resten af året ud til fuld løn, inden sagen bliver afgjort i oktober/november. Så bliver han fyret fra holdet og får en toårig karantæne med tilbagevirkende effekt, så han reelt set kun skal sidde ude i et år og måske et par måneder, inden han kan køre cykelløb igen. Selvom han nu har en dopingdom, som skader ens muligheder for at komme tilbage på et af de helt store hold, så venter der stadig en etårig kontrakt på 100.000 euro med et Italiensk Pro Kontinental-hold. Karantæneåret kan bruges til at træne ekstra hårdt og optimere sit dopingprogram, nu hvor vores fiktive ven kun skal tænke på at udfylde whereabouts (information om, hvor antidopingmyndighederne kan finde rytteren, red.).

Næste sæson starter med Giro d’Italia, og her kan han igen køre sig tilbage på World Tour-radaren med et par topplaceringer og et soloridt på kongeetapen. Det vil være nok til at komme tilbage på hans gamle kontrakt, for på trods af den blakkede fortid har alle holdene tendens til at glemme fortidens synder med tiden.

Dette fiktive eksempel er helt sikkert ikke langt fra, hvad der sker i den virkelige verden. Løsningen til dette problem er det samme som at forhindre narko misbrug i Danmark: Det eneste både regeringer og sportsorganisationer kan gøre er, at man må forsøge og holde det til et absolut minimum, og så må cykelentusiaster tage en skyklap på det ene øje og fanbrillen på det andet, og nyde hvor smuk cykelsporten trods alt stadig er.