Chris Anker: - Jeg glæder mig over at se Astana

16x9
Jakob Fuglsang endte som nummer fire i Ruta del Sol. Foto: Roman Rios / Ritzau Scanpix

KLUMME: Selvom cykelsæsonen efterhånden har været i gang over en måned, har vi kun været i gang med appetitvækkere til, sæsonen for alvor tager fat med Paris-Nice i starten af marts.

Bevares, alle cykelryttere vil gerne vinde, men der ligger større mål og venter i baghovedet.

Jeg kørte lidt over en halv time sammen med Fuglsang og kunne virkelig mærke, han var i balance

Derfor er stjernernes indgangsvinkel til januar- og februar-løbene anderledes, end de er senere på året. De bruger løbene som finpudsning af formen og kommer måske lidt småtrætte til løbene, da de op til har haft hårde træningslejre. Mange skal måske stadigvæk tabe et kilo eller to, og det er bare et faktum, at man ikke præsterer optimalt, når man er på slankekur. Mange holder lidt igen med at tage alt for mange risici. Man ønsker ikke at styrte og dermed misse løbene i marts og april. Man går måske heller ikke helt så dybt af frygt for at blive syg. Der skal ikke så meget til, førend man presser citronen for meget og dermed bliver ramt af influenza.

Jeg kan huske Paris-Nice i 2016. På næstsidste etape droppede vores soigneur at stå med flasker og energiprodukter i forplejningen, hvilket gjorde, at jeg kørte en time uden vådt eller tørt, da alt eksploderede, og bilerne var langt efter forreste gruppe, hvor jeg sad. Jeg koldede på det grusommeste op ad sidste bjerg.

24 timer senere havde jeg feber og døjede med det to uger efter. Og ja, jeg røg så meget i minus på den konto, at jeg aldrig rigtig fandt melodien det år. Jeg ved godt, det kan lyde vildt, men cyklingen er marginalernes spil, og der skal ikke så meget til, at man mangler dem.

Astana har vist sig flot frem

Derfor kan man dog sagtens bruge disse løb til en masse som tilskuer.

De kan give mange indikationer om folks styrkeforhold. En ting, jeg særligt glæder mig over, er at se Astana. Fra sidste år at lave en omvendt Kong Midas, hvor de forvandlede guld til bly, har de i år udviklet en helt anden vindermentalitet. De har virkelig vist sig flot frem.

Mange sejre. Særligt glædeligt er det, at Magnus Cort er kommet godt fra land. For en ryttertype som ham er det vigtigt med selvtillid og at vise, holdet skal satse på ham. Efter hans styrt i sæsonforberedelserne kunne man godt have frygtet for, at han ikke ville være klar.

Jakob Fuglsang har også steppet sit allerede høje niveau en anelse op. Jovist, så har han ikke vundet, men han har haft otte top-10-resultater allerede. Sammenlignet med fem på samme tid sidste år.

Jeg mødte ham også på en træningstur under Astanas træningslejr i Calpe i januar. Han var lige ude at tage en ekstra sløjfe, så han lige fik seks timer plus og kunne springe frokosten over for kun at spise aftensmad. Jeg kørte lidt over en halv time sammen med ham og kunne virkelig mærke, han var i balance. Jeg tror, det at være blevet far, og at Astana har vist ham den kæmpe tillid, de har ved at satse på ham som holdets stjerne, har givet ham det ekstra mentale overskud, han til tider har manglet. Det, at man hviler i sig selv, gør en verden til forskel i cyklingen. Selvom det er en holdsport, er der kun én, der kan tage skylden for dårlige præstationer - og det er én selv.

Mads Pedersen og Lasse Norman Hansen høstede også selvtillid og sejre i Herald Sun Tour. Feltet var ikke verdens mest skræmmende og også et lille et af slagsen.

Men jeg ved tilfældigvis, hvilke watt der blev kørt i den spurt, Mads P. kørte, og er du gal, der var meget topfart der. Hvis han kan bygge en anelse på frem mod sine opgaver i marts, kan der sagtens komme en stor sejr på hans CV der.

Den eneste dansker, som måske ikke helt har opfyldt, hvad jeg har håbet på, er Valgren. Men jeg tror dog, det er en del af planen; han forbereder sig minutiøst frem mod forårsklassikerne. Jeg håber, vi får ham at se med fremme på udvalgte etaper af Paris-Nice. Man skal også huske på, at han i Australien kørte i svedende varmt vejr. Det er ikke lige hans metier, han trives bedst i den kulde og regn, han har været vant til fra barndomsture på fiskekutteren i Hanstholm. Ikke at han som sådan holder af at køre i regn, han er bare god til det.

Jeg husker Paris-Nice i 2015. Det var sidste etape, regn og modbydeligt koldt. Valgren var i udbrud og ofrede sig for Robert Kiserlovski med hårdt føringsarbejde ude på ruten. Da de afsluttende stigninger kom, og Robert Kiserlovski skulle følge det flotte arbejde til dørs, blev han og mange andre fra udbruddet sat, mens Valgren stik mod alle odds blev sekser på etape. 

Team Sky virker også til at være kommet fint i gang på trods af al uroen. Chris Froome virkede ikke skræmmende i Ruta del Sol, men jeg tænker også, at al virakken har påvirket ham. Til trods for han til tider kan virke som en maskine, er han jo efter alt stadigvæk et menneske. For mange af Froomes superhjælpere er det jo også med at udnytte, at kaptajn ikke er på 100 procent, til at høste personlig succes.

En anden ting, jeg i hvert fald er sikker på, vi ikke kommer til at gøre særligt længe, er at bruge Team Education First-Drapac Powered by Cannondales fulde navn.

Det er ikke lige verdens mest mundrette navn, omvendt kan man selvfølgelig fylde kommenteringen af en halvkedelig etape ud ved at sige det 20-30 gange undervejs. Jeg tænker snarere, vi kommer til at omtale dem som 'Mattis hold' - eller måske dem med de grimme trøjer. For jeg må godt nok give dem, at deres trøjer er synlige, hvilket jo har sine fordele, men ud fra et æstetisk synspunkt er det ikke så heldigt.

Omvendt har jeg da allerede bemærket, at Astana og Movistars trøjer ved første øjekast minder meget om hinanden. Jeg kom ind i afslutning på anden etape af Valenciana og tænkte lige: Astana har da lige smadret det hele med tre mand i front. Tre sekunder senere opdagede jeg dog, at den ene var Valverde og dermed Movistar-mand.

Min sidste sæson

For mit eget vedkommende er jeg i gang med mit sidste år som professionel cykelrytter.

Det er en lidt underlig tanke, at nu er det sidste gang, jeg skal på træningslejr, sidste gang jeg skal køre det løb. Omvendt har jeg da også et par gange i den seneste måned, når jeg er blevet fanget ude i snevejr på en træningstur, tænkt: Gudskelov, jeg ikke skal gøre det her så mange gange igen. Stadigvæk er det dog underligt, at det, der har fyldt mit liv så mange år, nu lakker mod enden.

Heldigvis kommer jeg dog forhåbentlig til at holde fast i cyklingen mange år frem i tiden gennem mit hverv ved TV 2. Jeg glæder mig til igen i år at skulle kommentere cykelløb - startende med Paris-Nice om et par ugers tid. Som før nævnt er Paris-Nice løbet, der i min bog for alvor skyder sæsonen i gang. Her er det første store møde mellem stjernerne efter at have kørt forskellige optaktsløb.

Og det er også her, de store stjerner bekender kulør. Slut med forberedelsesløb, nu bliver det reelle styrkeforhold vist.