Første bjergetape: Ekspert håber på angreb fra Valgren

Løbets første kategori et-stigning venter forude, når rytterne skal ud på 5. etape i Paris-Nice.

165 svære kilometer venter forude, når rytterne står klar ved startstregen på 5. etape.

Løbets første kategori et-stigning, Col de Lagarde-d'Apt, begynder sin opstigning efter omkring 60 kilometer, hvor rytterne har passeret en stejl kategori to-stigning få kilometer inden. Efter en hård enkeltstart kunne meget tyde på, at en udbrud kunne få lov til at slippe afsted.

  • Længde: 165 kilometer
  • Type: Bjergetape
  • Se med på TV2 og TV 2 PLAY fra: Torsdag klokken 15.25.

Hvad er det for en etape, og hvad bliver afgørende?

Nu kommer vi rigtigt ind og skal køre deciderede bjerge. Det har vi ikke gjort hidtil i løbet. Det bliver meget spændende at se, hvilke ryttere vi skal have i aktion, siger TV 2 SPORTs cykelekspert Chris Anker Sørensen.

- Jeg tror, at det bliver en udbrudsetape og dermed svært for sprinterholdene at kontrollere. Derudover bliver det en hård finale, som er meget lumsk.

Der venter en svær etape, når rytterne skal ud på 165 kilometer.
Der venter en svær etape, når rytterne skal ud på 165 kilometer. Foto: www.paris-nice.fr/fr

Hvilke typer skal vi holde øje med?

- Jeg håber, at vi får Valgren med i udbrud, da det er en etape, der passer godt til ham, siger Chris Anker Sørensen.

- AG2R er et andet hold, som også skal ud og søge noget på denne etape. De har mange dygtige ryttere, som de kan finde på at sende i udbrud. Jeg tror, at der er omkring 20 mand, som får lov til at køre afsted, og så får vi en slagkraftig finale.

Luis Leon Sanchez fører stadig i klassementet efter enkeltstarten.
Luis Leon Sanchez fører stadig i klassementet efter enkeltstarten. Foto: TV 2 SPORT

Luis Leon Sanchez er stadig i den gule trøje efter enkeltstarten, hvor han har 15 sekunder til Wout Poels og 26 sekunder til Julian Alaphilippe på tredjepladsen.

Jakob Fuglsang sluttede som bedste dansker på enkeltstarten, da han fik en 17.-plads. Det betyder, at han nu er nummer 37 i klassementet, 2.44 minutter efter Luis Leon Sanzhez. 

Michael Valgren er dog bedste dansker på en 34.-plads.

Herunder kan du se alle etaperne i dette års Paris-Nice.

Etaperne i Paris-Nice 2018

1. etape - 134,5 km

Fra Chatou til Meudon Foto: www.paris-nice.fr

2. etape - 187,5 km

Fra Orsonville til Vienzon Foto: www.paris-nice.fr

3. etape - 210 km

Fra Bourges til Chatel-Guyon Foto: www.paris-nice.fr

4. etape - 18,4 km

Fra La Foullouse til Saint-Etienne Foto: www.paris-nice.fr

5. etape - 165 km

Fra Balon-de-Provence til Sisteron Foto: www.paris-nice.fr

6. etape - 198 km

Fra Sisteron til Vence Foto: www.paris-nice.fr

7. etape - 175 km

Fra Nice til Valdeblore la Colmiane Foto: www.paris-nice.fr

8. etape - 110 km

Fra Nice til Nice Foto: www.paris-nice.fr