Podcast: Tæt på Fuglsangs Paris-Nice

Rolf Sørensen og Rasmus Staghøj går tæt på det franske etapeløb Paris-Nice i denne udgave af TV 2 SPORTs cykelpodcast.
Det blev ikke til nogen samlet sejr i Paris-Nice for Jakob Fuglsang. Faktisk næsten tværtimod.
Den danske klassementsrytter sluttede på en beskeden 15.plads og kørte kun i top 10 på en enkelt etape.
Men hvad lærte løbet os om danskeren og de øvrige ryttere i feltet?
De spørgsmål forsøger cykelekspert Rolf Sørensen og cykelkommentator og journalist Rasmus Staghøj, at gøre dig klogere på i denne udgave af TV 2 SPORTs cykelpodcast.
Vært er Christoffer Bagge.
Du kan finde podcasten via iTunes og SoundCloud ved at søge på 'TV 2 Cykling'. Du kan også finde podcasten lige her.