25 år for sent fik favoritten at vide, hvordan Rolf Sørensen havde det

16x9
Rolf Sørensen vandt i 1993 sit første monument med sejren i Liège-Bastogne-Liège. Foto: MICHEL GOUVERNEUR / Ritzau Scanpix

For 25 år siden blev Rolf Sørensen den første danske vinder af et af cykelsportens fem monumenter.

Se Liège-Bastogne-Liège kl. 13.55 på TV 2 og TV 2 PLAY

Som så mange gange før var han med, da det hele skulle afgøres. Men 27-årige Rolf Sørensen havde stadig en af de helt store sejre til gode.

Vinderen af Liège-Bastogne-Liège i 1993 skulle findes blandt fire ryttere. En af dem var schweiziske Tony Rominger, der blandt sine mere end 40 sejre allerede havde vundet et af cykelsportens monumenter, Lombardiet Rundt.

Jeg prøvede altid at sætte ham af, for jeg vidste, jeg ville tabe, hvis vi kom sammen til målstregen

Tony Rominger

Rominger var udråbt som favorit, og på den sidste stigning kort før mål angreb han. Rolf Sørensen blev tvunget til at jagte ham på egen hånd.

- Da var jeg overbevist om, at det var slut, for jeg troede ikke på, jeg kunne hente Rominger. Jeg så det hele for mig: Rominger ville hente Nevens og vinde, husker Rolf Sørensen i bogen 'Netop gentagelsen er det smukke'.

Men Danmarks første sejr i et af cykelsportens fem monumenter blev alligevel en realitet for 25 år siden efter et stort comeback.

Tony Rominger vandt aldrig Liège-Bastogne-Liège. Det kunne måske have været anderledes, hvis han havde vidst, hvordan Rolf Sørensen havde det, da danskeren hentede ham på toppen af Côte d'Ans.

Cykelsportens monumenter

  • Milano-Sanremo (Italien)
  • Flandern Rundt (Belgien)
  • Paris-Roubaix (Frankrig)
  • Liège-Bastogne-Liège (Belgien)
  • Lombardiet Rundt (Italien)

Rolf mindede om Jalabert

De kendte hinanden særdeles godt, Rolf Sørensen og Tony Rominger.

I ugen før Liège-Bastogne-Liège havde de krydset klinger i etapeløbet Baskerlandet Rundt. Ud af de seks etaper vandt Rominger tre, mens Rolf Sørensen vandt to. Schweizeren vandt løbet med blot otte sekunder ned til Sørensen i klassementet. Han var den bedste etapeløbsrytter af de to, men han holdt altid øje med Rolf Sørensen.

- Jeg prøvede altid at sætte ham af, for jeg vidste, jeg ville tabe, hvis vi kom sammen til målstregen, siger Tony Rominger til TV 2 SPORT.

- Han var en virkelig dygtig cykelrytter. Han mindede mig lidt om Laurent Jalabert. Man kunne ikke rigtig slippe af med ham på stigningerne, kun på de helt store bjerge. På endagsløb og i etapeløb var han altid farlig. Når han sad i gruppen, vidste man, at han kørte kløgtigt i finalen, og at det ville være svært at slå ham.

Tony Rominger (tv) vandt aldrig sit helt store mål, Tour de France. Bedste placering var andenpladsen i 1993 efter Miguel Indurain (th).
Tony Rominger (tv) vandt aldrig sit helt store mål, Tour de France. Bedste placering var andenpladsen i 1993 efter Miguel Indurain (th). Foto: Pascal Pavani / Scanpix Danmark

Rominger lå året inden til at vinde Liège-Bastogne-Liège, indtil en defekt satte ham ud af spillet. Samme år vandt han sit første monument, Lombardiet Rundt, og sin første Grand Tour, Vuelta a España.

Det var en af tidens største ryttere, Rolf Sørensen skulle slå for at tage sejren.

- Han var en meget klog rytter. Han havde en enorm sans for momentet og en taktisk evne til at bringe sig i en favorabel situation. Han var modig. Jeg kunne rigtig godt lide ham, siger Jørgen Leth, der kommenterede Liège-Bastogne-Liège i 1993.

Reddet af legende

Løbet på over 250 kilometer har kælenavnet 'La Doyenne', den gamle dame. Det er det ældste af de fem monumenter.

Rolf Sørensen havde i 1991 kørt sig selv på podiet, samtidig med at han hjalp sin kaptajn på Ariostea-holdet, Moreno Argentin, til sejren. To år senere kørte Rolf Sørensen så på det stjernespækkede hold Carrera Jeans-Tassoni.

Milano-Sanremo-vinderen Claudio Chiappucci fra Italien var med på holdet i Liège i 1993. Det samme var irske Stephen Roche, der havde vundet både Tour de France og Giro d'Italia. Men Rolf Sørensen var kaptajn.

- Jeg var flyvende. Jeg kom fra Baskerlandet Rundt og var det bedste, jeg nogensinde har været, siger Rolf Sørensen.

Med under 100 kilometer til målstregen var den danske kaptajn dog i problemer. Han havde forinden skullet kæmpe sig tilbage til feltet efter en punktering på en stigning, og på vej op ad Haute-Levée blev der angrebet. Tony Rominger kørte væk sammen med Maurizio Fondriest, der fire dage forinden vandt Flèche Wallonne, Alex Zülle og Jan Nevens.

Et uhyggeligt udbrud havde taget form. Rolf Sørensen var ikke med, men sad et stykke tilbage med Roche.

- Jeg sidder og tøver, for jeg tænker, det er tidligt. Så kommer Roche op på siden af mig og siger: ”Så er det nu. Det er momentet.” Han peger bare på baghjulet, og så sidder jeg på hjul af ham.

Ireren slog ud kort før toppen med beskeden ”nu lukker du det hul, og så vinder du det fucking løb” til sin danske kaptajn.

- Han iscenesatte hele projektet den dag.

Rolf Sørensen kom tilbage i spillet om sejren i et usædvanligt Liège-Bastogne-Liège, hvor det afgørende angreb blev sat ind meget langt fra målstregen.

Rominger troede, den var hjemme

På La Redoute-stigning røg Alex Zülle af. Firemandsgruppen med Rominger, Fondriest, Nevens og Sørensen kom sammen til Liège med et forspring, der gav dem en finale om sejren.

Jeg havde slået ham i alle de rene spurter, vi nogensinde havde kørt

Rolf Sørensen

Rominger var den bedste opad. Fondriest var sandsynligvis hurtigst i en spurt, mens Nevens på papiret var det svageste kort i gruppen. Derfor tog han chancen med omkring fem kilometer til mål, da de tog hul på den sidste stigning, Côte d'Ans.

Der gik ikke lang tid, før Rominger satte efter. På ingen tid hentede han Nevens og blæste forbi ham i et afgørende angreb for sejren. Rolf Sørensen måtte skuffet sande, at Fondriest ikke havde mere at skyde med. Den flade finale til målstregen lå godt til ham, så Sørensen håbede, at han ville lukke hullet.

- For helvede, tænkte jeg. Nu var det op til mig selv, siger Rolf Sørensen og husker, at han i momentet så Romingers sejr for sig.

Liège-Bastogne-Liège 1993: Rolf Sørensen mistede næsten modet, da favoritten Tony Rominger angreb på Côte d'Ans. Video: Bo Bentsen

I front af løbet følte Tony Rominger sig da også mere og mere sejrssikker. Men han var offer for et lille visuelt bedrag, da blandt andet løbsdirektørens bil kørte lige bag den førende rytter.

- Jeg tænkte, den var hjemme, for jeg kunne ikke se ham. Jeg så mig tilbage, men der var biler bag mig, så jeg kunne ikke se hele vejen. Han var et eller andet sted, hvor jeg ikke kunne se ham, så jeg tænkte, at han var væk, siger Tony Rominger.

25 år for sent

Rolf Sørensen tog kampen op, og på toppen af Côte d'Ans overraskede han Rominger. Hullet var lukket.

Schweizeren kiggede på ham, men Rolf Sørensen så bare "nonchalant" ud. Endnu et visuelt bedrag, for "havde han kørt én kilometer i timen hurtigere, kunne jeg ikke køre med," fortæller Rolf Sørensen. Jagten havde tømt ham for kræfter.

- Det er 25 år for sent, jeg får det at vide, siger Tony Rominger og griner.

Liège-Bastogne-Liège 1993: På toppen af Côte d'Ans lykkes det Rolf Sørensen at lukke hullet op til Tony Rominger. Video: Bo Bentsen

Han var nemlig også selv mærket af en lang og hård dag i sadlen, samtidig med at han havde brugt mange kræfter i angrebet på Côte d'Ans.

Og da duoen nærmede sig målstregen, vidste de, hvad klokken var slået.

- Havde det været en spurt op ad bakke, havde jeg haft en chance for at slå ham, men på flad vej ville han vinde 99 ud af 100 gange, siger Tony Rominger.

- Jeg havde slået ham i alle de rene spurter, vi nogensinde havde kørt, så jeg var 90 procent sikker på, det ikke glippede, siger Rolf Sørensen.

En typisk Rolf-sejr

Han lå på hjul af Rominger i det sidste sving ind til opløbsstrækningen, rejste sig i sadlen, og da Rominger kiggede sig over venstre skulder, åbnede Sørensen.

Rominger rejste sig og forsøgte at sætte efter, men resignerede hurtigt. Rolf Sørensen var urørlig og kørte over målstregen som den første danske vinder af et monument nogensinde. Hans karrieres største sejr på det tidspunkt.

Liège-Bastogne-Liège 1993: I spurten om sejren er Rolf Sørensen fuldstændig suveræn og slår Tony Rominger. Video: Bo Bentsen

- Det var en typisk Rolf-sejr. Han skar den så præcist, som man næsten kunne drømme om, siger Jørgen Leth.

- Det var, som om Rominger havde vundet. Det var sensationelt, at Rolf kommer op og slår ham, for vi havde alle sammen stor respekt for Romingers skarphed i den situation. Vi tænkte, at han havde trukket det rigtige kort. Det kunne ikke køres rigtigere. Han havde løbet i sin hule hånd på det tidspunkt.

Rolf Sørensen vandt fire år senere sit andet og sidste monument med sejren i Flandern Rundt, som han med ekspertkasketten på kalder "teknisk sværere" end Liège-Bastogne-Liège.

Han kan dog ikke vælge, hvilken af de to sejre der er størst for ham, men for den 27-årige rytter var sejren i 1993 vigtig for de kommende år, der udover sejren i Flandern Rundt blandt andet bød på to etapesejre i Tour de France og en enkelt i Giro d'Italia.

- Det betød, at andre, men også jeg selv selv fik en enorm selvtillid med, at det kan lade sig gøre, og at det ikke bliver sidste gang. Det er det, man snakker om, når man snakker om ens karriere. Det er de største, der tæller. Dem, der sætter det hele i relief, siger Rolf Sørensen.