Mathias Krigbaum taler ud om alvorlig sygdom: - Føltes som en kniv i knæet

Team Virtu Cycling-talentet Mathias Krigbaum har de seneste måneder kæmpet med en alvorlig gigtsygdom, der har påvirket cykelkarrieren.

2018 var udset til at blive året, hvor 23-årige Mathias Krigbaum for alvor skulle slå igennem på den danske cykelscene efter sit skifte til Bjarne Riis' cykelhold, Virtu Cycling.

Blot en måned inde i det nye år kørte stortalentet på sit højeste niveau hidtil i karrieren, og han følte sig flyvende på cyklen. Men med ét ændrede hverdagen sig dog drastisk over natten på en træningslejr i Sydafrika.

Hver gang, du bevæger leddet, gør det ondt. Som om nogen stikker en kniv ind i knæet

Mathias Krigbaum

Først startede smerterne i knæet, inden de bredte sig til anklen og derefter albuen. Og om morgenen var det pludselig helt galt. Mathias Krigbaum var blevet ramt af det, der siden viste sig at være gigtsygdommen ’reaktiv artrit’, der er en betændelsessygdom i leddene.

- Der havde jeg det rigtig skidt. Det var en speciel fornemmelse. Det gik fra, at jeg var i mit livs form, til at jeg dagen efter dårligt nok kunne komme ud af sengen. Jeg kunne ikke træne, og jeg kunne se det hele smuldre. Der havde jeg det rigtig skidt, og det var rigtig svært.

- Det er meget specielt. Det er ligesom hver gang, du bevæger leddet, så gør det ondt. Som om nogen stikker en kniv ind i knæet. Det er enormt smertefuldt. Den første måned kunne jeg slet ikke gå, fordi det gjorde så ondt, fortæller Mathias Krigbaum i sit første interview omkring sygdommen.

Det var den samme sygdom, der for præcis tre år siden tvang fodboldspilleren Andreas Laudrup til at stoppe karrieren i en alder af blot 24 år.

Cykeltalentet har valgt at holde det skjult indtil nu, da han har ønsket at holde det for sig selv og kun dele det med de nærmeste i familien og cykelmiljøet.

- Det har på en eller anden måde været det nemmeste for mig, så jeg ikke har fået så mange spørgsmål. Det har gået under radaren, hvis man kan sige det sådan. Der er rigtig mange, der har spurgt, og så har de fået den korte version af det. Det har været svært at fortælle om, hvorfor jeg ikke er med, når jeg rigtig gerne vil være derude sammen med de andre, siger Krigbaum.

I 2012 blev Mathias Krigbaum nummer fem ved VM på juniorernes enkeltstart.
I 2012 blev Mathias Krigbaum nummer fem ved VM på juniorernes enkeltstart. Foto: Michael Kooren / Scanpix Denmark

Missede en VM-medalje

Derfor har de fleste fået historien om, at det er en kombination af noget sygdom og overbelastning i knæet. En af dem, der har været tættest på i hele forløbet, er banelandstræner Casper Jørgensen. Han var også tæt på, da smerterne startede på træningslejren, hvor VM i banecykling i marts var det helt store mål.

- Han havde været inde i en rigtig god udvikling de seneste måneder og kørt nogle rigtig fine watt-tal. Jeg var rigtig optimistisk og glædede mig til at se, hvordan han ville præstere til et VM. Så langt nåede vi desværre aldrig, fortæller banelandstræner Casper Jørgensen.

Uden Mathias Krigbaum formåede de resterende ryttere at sikre dansk VM-sølv, da de tabte finalen til Storbritannien. For den uheldige Virtu-rytter skulle det have været starten på et stort cykelår.

- Jeg satte personlig rekord i alle de intervaller, jeg kørte, lige inden det skete. Så jeg var rigtig godt kørende og var rigtig motiveret. Jeg havde kørt en god sæson forinden. Det skulle ligesom være mit år tilbage på et nyt cykelhold.

- Jeg skulle bevise, at jeg kunne, så jeg var sindssygt godt kørende, og det var enormt frustrerende. Det var næsten det værste af det hele - at jeg havde al den energi og lyst, som bare blev holdt inde i tre måneder, fortæller Krigbaum om tiden, der er gået, siden han fik den triste besked om betændelse i leddene.

Jeg har nået at tænke, jeg aldrig kommer tilbage på cyklen

Mathias Krigbaum

'Der har været tårer og frustrationer'

I forbindelse med sygdomsforløbet, der startede på en træningslejr i Sydafrika, måtte han vente 10-15 dage i uvished, før Team Danmarks læger hurtigt sendte ham videre herhjemme, hvor det blev konstateret, at der var tale om reaktiv artrit.

- Det blev bare værre og værre, og så tænkte jeg: ”Hvad er det for noget?”. Man går og taler lidt med sig selv og siger: ”Hvad fanden er det for noget lort, du er ude i? Hvorfor sker det for mig? Hvorfor har jeg fortjent det?” Man stiller sig selv en helt masse spørgsmål om, hvorvidt det er slut, eller hvordan det ender.

Helt konkret kom der betændelse i leddene hos Mathias Krigbaum, så de hævede op, og der så 'ikke var plads til leddet'. Derfor gjorde det ondt, hver gang han gik eller bare støttede på leddene.

Men også mentalt var og er det stadig en hård kamp for cykeltalentet, der havde været vant til selv at kunne træde alle frustrationer ud i pedalerne.

- Der har været tårer i øjnene og frustrationer. Det har været en rutsjebanetur. Ligeså glad jeg var, når der var forbedring, ligeså ked af det var jeg, når det gik den anden vej igen. Jeg har været helt knækket, og der må jeg igen rose de fantastiske mennesker, der har været omkring mig.

- Man tænker både det bedste og værste. Der er gode og dårlige dage. Jeg har nået at tænke, jeg aldrig kommer tilbage på cyklen, og det ser enormt sort ud. Og så er jeg så heldig at have fantastiske sportsdirektører, trænere og en familie, der hele tiden sørger for, jeg har haft humøret højt og troet på det.

- Når jeg har været længst nede, så har de sagt, jeg nok skal komme tilbage, og de vil hjælpe mig tilbage. Det har virkelig motiveret mig at vide, jeg har haft nogle i ryggen, som har stået der, og jeg kunne ringe til. Jeg havde både et cykelhold og støtten fra landsholdet, når jeg kom tilbage. Det betyder sindssygt meget - mere end man regner med.

Var det, det, der holdt dig oppe?

- Helt klart. Uden det tror jeg ikke, jeg havde klaret det. Så havde alt set rigtig sort ud. Det er det, der ligesom har været en af de største motivationsfaktorer. At jeg også gerne ville tilbage og vise mit hold, at det var den rigtige beslutning at beholde mig.

Drømmer stort trods sygdommen

Godt tre måneder efter er han nu igen begyndt at cykle og træne uden smerte, men det er et langsomt genoptræningsforløb, der er sat i gang.

Her hjælper specielt banelandsholdets landstræner, Casper Jørgensen, og Virtu Cyclings sportsdirektør Michael Skelde den unge københavner tilbage på rette kurs, så han så vidt muligt undgår tilbagefald i sit comeback. Det er to af de mennesker, der har haft størst betydning for Mathias Krigbaum, ligesom de har udvist stor tro på ham.

Derfor tror Krigbaum også på, at det allerede bliver i 2018, at han kommer tilbage på det niveau, hvor han 'kan være tilfreds med sig selv', som han selv formulerer det.

- Jeg vil tilbage og køre et cykelløb på et godt niveau, hvor jeg også tænker, at det var et godt cykelløb for mig. Jeg vil have følelsen af, jeg er der igen. Det bliver stort og en sejr i sig selv. Det er en kæmpe drøm.

- Jeg tror på, at chancerne er store, men det er også svært, når jeg har været ude så længe. Der er rigtig meget modvind på vej tilbage med genoptræning og så videre, men jeg tror så også på, det er så meget federe, når man så er tilbage igen. Jeg tror på det, gentager Krigbaum for sig selv - og ikke mindst den mentale side i ham.

Og så har han i øvrigt et godt råd til dem, der gerne vil træne med ham i den kommende tid, hvor han kæmper for at komme tilbage: Find de gode ben frem fra tasken.

- Der er så meget frustration, ærgrelse og indebrændthed, der skal køres ud. Så det skal nok blive til noget hård træning og nogle gode cykelløb.