Valgrens store drømme fik medvind i Østerilds gader

Michael Valgren har i år haft succes med sejrene i Omloop Het Niewusblad og Amstel Gold Race. Han giver her sit bud på, hvorfor det sker netop nu.

Du kan se dokumentaren 'Michael Valgren - det fortryllende forår' lørdag klokken 18.25 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Fra en bjergside i fyrstedømmet Monaco står Michael Valgren og kigger ned på den glamourøse havnepromenade.

Fra havnen, hvor lystyachterne ligger side om side, er der 1.900 kilometer til de små veje i Østerild i Thy, hvor den 26-årige rytter startede med at køre på cykel. Kontrasten fås næsten ikke større.

Michael Valgren har dog gjort sig fortjent til den smukke udsigt. I foråret har han nemlig leveret store præstationer i form af sejre i klassikerne Omloop Het Nieuwsblad og Amstel Gold Race, imens det blev til en fjerdeplads i monumentet Flandern Rundt. Det er sejre, som han har svært ved at sætte ord på.

- Følelsen af at vinde er så svær at beskrive. Det er derfor, man elsker at vinde, og derfor man ser, at folk bliver ærgerrige. Vinderfølelsen er ubeskrivelig. Jeg kan ikke sige med ord, hvordan det føles at vinde. Det er bare fantastisk. Nogle gange, når man bliver nummer fem, kan jeg blive sindssygt glad, men at vinde er bare ubeskriveligt, siger Michael Valgren til TV 2 SPORT.

Det lå dog ikke ligefrem i kortene, at den 26-årige cykelrytter skulle vinde store klassikere og bosætte sig i Monaco, da han for første gang satte sig op på en racercykel.

Michael Valgren

  • Alder: 26 år (7. febuar 1992)
  • Hold: Astana Pro team
  • Højde og vægt: 179 cm og 71 kg
  • Sejre i år: Amstel Gold Race, Omloop Het Nieuwsblad
  • Tidligere hold: Glud & Marstrand, CULT Energy og Tinkoff
 

- Jeg har spillet meget fodbold og håndbold som lille. I fodbold blev jeg vraget på et tidspunkt til FC Midtjyllands talenthold, og så blev jeg lidt en bitter ung mand, hvor jeg tænkte, at det var da træls. Jeg var bedre end de andre, synes jeg. Så måtte jeg finde en sport, hvor man var lidt mere for sig selv. Der passede det med, at det var det år, hvor Michael Rasmussen kørte stærkt i Tour de France, og jeg havde en onkel, der havde en racercykel.

- Det var sjovt at ligge og køre rundt om Østerild og Hundstrup og lege Tour de France. Sådan startede vi egentlig, og så fik jeg smag for at komme ud på cyklen og få vind i håret. Det var sjovt at køre stærkt, synes jeg. Så jeg droppede egentlig bare fodbolden. Jeg kom ind i Thy Cykle Ring, og de tog sig godt af mig, og så er det bare gået over stok og sten derfra, fortæller Michael Valgren.

Den lille bakke i Østerild blev lavet om til Alpe d'Huez, og opløbet på den berømte avenue Champs Élysées blev lavet om til vejen ind mod hjembyen.

På et eller andet tidspunkt kommer der modstand. Og det gjorde der også for Michael

Michael Skelde, tidligere sportsdirektør

De første mange år cyklede Michael Valgren, fordi at det var sjovt. Han fik en masse nye kammerater ude til de forskellige cykelløb, han kørte som ung. Da han blev junior og senere senior, begyndte konkurrencen at blive mere alvorlig.

- Jeg tror, at jeg var sent udviklet, og da jeg så begyndte at vokse, kom der også nogle resultater. Det blev selvfølgelig endnu sjovere, fordi så begyndte man at komme på podiet. Man fik nogle flere og større pokaler. Det var en fed følelse, siger han.

Blev hentet til Glud & Marstrand som stort talent

Det var den tidligere cykelrytter Michael Skelde, der opdagede Michael Valgren og hentede ham til Glud & Marstrand som kontinentalrytter i 2011, hvor Skelde var sportsdirektør.

Han var i gang med at opbygge et hold, der skulle bestå af unge ryttere, der havde stort potentiale.

Michael Valgrens hold som senior

  • 2011: Glud & Marstrans - LRØ Rådgivning
  • 2012: Glud & Marstrand - LRO
  • 2013: Team Cult Energy
  • 2014: Tinkoff - Saxo
  • 2015: Tinkoff - Saxo
  • 2016: Tinkoff
  • 2017: Astana Pro Team
  • 2018: Astana Pro Team

- Michael Valgren var et af de største juniortalenter, der var på det tidspunkt. Vi havde et udviklingshold og havde ambitionen om at blive Danmarks bedste talenthold og senere verdens bedste talenthold. Der passede Michael perfekt ind i den fremtidsvision og idéerne, vi havde med cykelholdet, forklarer Michael Skelde.

- Mit første møde med Michael var faktisk, at vi tog ud og cyklede en tur sammen. Jeg har altid brugt det, hvis jeg havde tid og overskud til det. Han boede på det tidspunkt nede i Vejle, og jeg fik et godt billede af ham. Han var en dreng, der var selvstændig, og som havde mod på at køre ud og cykle, men også mod på at lære. Jeg følte efter mit første møde med Michael, at hvis vi fik skolet ham, så havde han talentet og kapaciteten til at nå rigtig langt.

Michael Skelde forklarer, at de hele tiden har holdt øje med de bedste juniorryttere og har haft et samarbejde med Danmarks Cykle Union, som har ansvaret for de ungdomslandshold.

Sammen med sin kone, Christa Skelde, som også var med inde over cykelholdet, tog de en snak med de ryttere, som de fandt interessante. Her stak Michael Valgren især ud.

- Jeg synes, at han passede rigtig godt ind i det, som vi stod for, og den tilgang, som vi havde. Menneskeligt passede han rigtig godt ind, da det var en ung dreng, som vi kunne arbejde med. Han var en ung knejt, som havde masser af talent og ikke altid var så struktureret i sin træning.

- Når jeg tænker tilbage på det, så tror jeg, at han har haft meget nemt ved det og har ikke været vant til at ofre alt igennem sine drenge- eller juniorår. Tingene er kommet til ham forholdsvist nemt, og det er tit dræbende for en cykelrytter, fordi at på et eller andet tidspunkt kommer modstanden. Og det gjorde den også for Michael. Der kom også modstand, da han ligepludselig blev seniorrytter, siger Michael Skelde.

Michael Valgren ved siden af Rasmus Quaade inden VM på dansk grund i 2011.
Michael Valgren ved siden af Rasmus Quaade inden VM på dansk grund i 2011. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Michael Valgren kørte kun 15 løb i sit første år for Glud & Marstrand, hvor tre af dem var nationale og internationale mesterskaber. Årets bedste resultat kom i Sparekassen Himmerland-løbet, hvor det blev til en fjerdeplads. Alligevel fortæller den nu 26-årig dansker, at det år fik stor betydning for karrieren.

- Skelde har givet mig mulighederne for at nå hertil, hvor jeg er i dag. Skelde havde et super, super professionelt hold, som kørte de bedste løb, som vi kunne komme til at køre som kontinentalrytter, siger Valgren.

- Jeg kan huske, at det første år, jeg kørte der, fik jeg næsten ingen løb. Og jeg havde det sådan lidt, at det var sgu da træls. Men han gjorde det med en mening, da han ikke ville kaste mig ud alle de store 1.1-løb, som det hedder, til at starte med. Det ville slå mig ihjel. Det var det, at han var skidegod til. Han var god til at pleje de unge talenter, som kunne blive til noget. Han har haft meget stor betydning for min karriere.

Karrierens første store sejr kom i 2012

Efter et resultatmæssigt stille år kom karrierens første store sejr året efter. Michael Valgren havde i starten af år 2012 kørt flere små hollandske løb, Normandiet Rundt og ungdomsudgaven af Flandern Rundt. I sidstnævnte var Valgren blevet nummer 44, og forventningerne var måske ikke skruet i vejret inden U23-udgaven af Liége-Bastogne-Liége.

Den unge danske rytter havde dog en fordel, da han stod klar ved startstregen i Liége. Vejret var lige, som han ville have det, og det var en af årsagerne til, at han kunne tage en sejr.

- Jeg kan stadig huske, hvordan han gjorde det, og hvordan han kørte alene hjem fra toppen af Saint-Nicholas-stigningen. Det var helt fantastisk, og han gjorde præcist det, vi havde sagt til ham. Det var så flot, som det overhovedet kunne være, forklarer Michael Skelde.

- Det vakte kæmpe opsigt, da han vandt Liége-Bastogne-Liége som U23-rytter første gang. Jeg synes, at det var super, super flot. Michael viste, at han havde næse for at tage chancen og tage chancen på de rigtige tidspunkter. Alle kontaktede os efterfølgende - både Michael og jeg. Jeg fik taget en snak med Michael om, at jeg synes, at han skulle blive et år mere.

Resultat af U23 Liége-Bastogne-Liége i 2013

  1. Michael Valgren
  2. Nathan Brown
  3. Jasper Stuyven
  4. Martijn Tusveld
  5. Dylan Teuns
  6. Edward Theuns
  7. Romain Guillemois
  8. Tiesj Benoot
  9. Loic Vliegen
  10. Gerry Druyts

Og det besluttede Valgren sig for at gøre. Det betød, at han i 2013 fik lov til at køre endnu flere og større løb. U23-udgaven af Liége-Bastogne-Liége var igen på danskerens program, og som forsvarende mester havde han alle øjne hvilende på sig.

- Han arbejdede målrettet hen mod at genvinde det cykelløb, og så kørte han ud og gjorde det. Der tænkte jeg, at ’the sky is the limit' for den her unge dreng. Han var så stærk psykisk, ikke bare fysisk, men også psykisk, at han kunne vinde igen og modbevise alle, der tvivlede på ham, siger Michael Skelde.

- Han angreb lidt senere end første gang, men fandt snittet og kørte alene hjem igen. Der tænkte man bare bare ’wow! Ham her kommer til at vinde noget rigtig stort en dag.’ Man skal sætte det op imod, at han kørte imod de bedste ligesindede på det tidspunkt. 

Sejrene åbnede Michael Valgrens øjne for, at han kunne blive professionel. Efter den flotte sejr var han klar til at tage springet.

- Den første sejr kom lidt ud af det blå. Dengang var man virkelig ustabil. Den ene uge kunne jeg vinde Liége-Bastogne-Liége, den anden kunne jeg blive sat i GP Herning. Skelde spurgte mig også, hvordan jeg kunne svinge så meget. Han sagde, at det var noget, jeg skulle arbejde med, og det prøvede vi så.

- Da jeg både vandt Liége og Fleche du Sud i 2013, tænkte jeg, at nu var muligheden der for at blive professionel. Der begyndte jeg at drømme om at tage skridtet op, forklarer Valgren.

Fra bopælen i Monaco må Michael Valgren i dag erkende, at samarbejdet med Michael og Christa Skelde blev afgørende for hans karriere. De gjorde ham klar til en professionel karriere.

- Jeg vil sige, at havde jeg ikke kørt på Glud & Marstrand med Michael Skelde som sportsdirektør, så tror jeg ikke, at jeg var kommet hertil, hvor jeg er i dag. Havde jeg eksempelvis kørt på Concordia det år, i stedet for at køre for Glud & Marstrand, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne have fået samme pleje, som jeg fik ved Michael og Christa, siger Valgren.

Michael Valgren kørte på Tinkoff-holdet fra 2014 til og med 2016.
Michael Valgren kørte på Tinkoff-holdet fra 2014 til og med 2016. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Fik en professionel kontrakt hos Tinkoff

Michael Valgren blev professionel i 2014, hvor han fik en kontrakt med Tinkoff-Saxo, der var ledet af Bjarne Riis. Her blev han hurtigt kastet for løverne, da han både kørte Tour Down Under i januar og Dubai Tour i februar.

Danskeren måtte dog hurtigt indse, at det var begrænset, hvad han fik af egne chancer, da fokus var på holdets store spanske stjerne, Alberto Contador.

- Jeg synes egentlig ikke, at jeg blev låst. Jeg vil sige, at jeg var vildt glad for at arbejde under Alberto. Det er der ikke mange, der har fået lov til. Jeg synes, at jeg har været priviligeret. Alberto var jo måske en af verdens bedste etapeløbsryttere i Grand Tours, forklarer Valgren.

Michael Valgren havde tre år på Tinkoff-holdet, hvor Alberto Contador var kaptajn.
Michael Valgren havde tre år på Tinkoff-holdet, hvor Alberto Contador var kaptajn. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

- At køre for ham og komme med til Dauphine i mit første år hos Tinkoff har virkelig givet mig hår på brystet. At sidde i felterne og få en masse vind på snuden har kun gjort mig stærkere.

Men selvom danskeren kørte de fleste løb i hjælperytterens rolle, så fortæller han, at han har fået noget godt ud af det. Det har gjort ham stærkere.

- Det er ikke noget, jeg fortryder. Dengang kunne man måske godt tænke, at det kunne være fedt at få lov til at køre de lidt mindre løb og dermed få sine egne chancer. Men det med at køre imod de bedste rykker også bare ens niveau. Jeg har stort set næsten kun kørt World Tour-løb, siden jeg blev professionel. Jeg har næsten kun kørt de store løb, som har været hårde, men det har også givet pote.

Det har været hårdt i starten. Jeg har hele tiden sagt til Sissel, at det bare var noget, vi skulle ned og prøve

Michael Valgren om flytningen til Monaco

- Det har været hårdt, fordi at man kører cykelløb for at vinde. Og jeg havde jo nærmest tre sæsoner, hvor jeg ikke vandt nogle cykelløb. Jeg vandt selvfølgelig Danmark Rundt, og det skal man ikke kimse af. Da jeg endelig fik chancen, så greb jeg den også. Det tror jeg, at mange har respekt for og har lagt mærke til, siger Valgren.

Andenpladsen i Amstel var et kæmpe resultat

I år 2016 havde Michael Valgren fundet sin plads på Tinkoff-holdet, og danskeren var begyndt at køre godt i klassikerne. 

Danskeren var derfor blevet udvalgt til at køre Amstel Gold Race, hvor han året forinden havde fået en 22.-plads. Valgren var til start på et Tinkoff-hold, hvor Roman Kreuziger var kaptajnen, men hvor ryttere som Robert Kiserlovski og Yuri Trofimov også havde fået plads.

Det var dog Michael Valgren, som endte med at sidde helt fremme i finalen, hvor han dog måtte se sig slået af italienske Enrica Gasparotto, der slog danskeren i en spurt. Præstationen gav dog Tinkoff-rytteren et tydeligt preg på, at der var noget større i vente.

- Det betød alt. Det var der, hvor jeg fandt ud af, at jeg også kunne være med, hvor det var sjovt. Folk fik øjnene op for mig og tænkte: ’Den unge gut fra Thy kan altså godt køre på cykel og køre med de bedste. Ham skal vi altså have fat i, for han er kun 23.’ Det var et kæmpe resultat for mig.

Den daværende 23-årige dansker stod også i den situation, at han skulle bevise noget, da han skulle på jagt efter en ny arbejdsgiver. Tinkoffs ekstatiske holdejer, Oleg Tinkov, havde nemlig offentliggjort, at han trak sit sponsorat, og at det dermed ville lukke.

Michael Valgren efter sejren i Post Danmark Rundt, som han vandt i både 2014 og 2016.
Michael Valgren efter sejren i Post Danmark Rundt, som han vandt i både 2014 og 2016. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Derfor kom sejren belejligt for Valgren.

- Jeg vil godt sige, at det var en form for gennembrud. Det var det helt sikkert. Det var der, hvor folk fik øjnene op for mig. Jeg blev interessant for mange hold i kontraktforhandlingerne, da Tinkoff lukkede, og jeg skulle ud og finde et nyt hold. 

Michael Skelde fulgte løbet hjemmefra, og han kunne se, at potentialet var ved at blive forløst.

- Jeg kan huske, at jeg snakkede med André Steensen (Valgrens tidligere træner, red.) efterfølgende, og det, der var rigtig godt i forholdet i mellem de to, var, at André hjalp ham med at tale ham igennem mulige scenarier. Det tror jeg, at Michael har haft rigtig godt af. Han har haft én at spare med, som selv har prøvet mange af tingene, men som ikke havde prøvet det på det niveau, som Michael var på.

Han er afsinding skarp. Når man giver ham en lillefinger eller en åbning i en finale, så forsøger han altid at tage den.
Jeg synes, at han generelt set er så god til at opfange de afgørende momenter. Der er så få i feltet, der måske godt ved, hvornår de skal angribe, men som ikke gør det. Der må man bare sige, at Valgren har det dræberinstinkt, som ikke ret mange har. Det er jeg simpelthen så dybt imponeret af.

Har fundet balancen hos Astana

Den 1. august 2016 kunne Michael Valgren offentliggøre, at han skiftede til Astana, hvor han tog Jesper Hansen med sig. Her blev de to danskere holdkammerater med Jakob Fuglsang, der i forvejen var på holdet.

Danskeren havde lidt problemer med sin nye træner hos Astana i starten, hvor han gik sine egne veje i stedet for at følge trænerens råd.

- Det første år hos Astana lyttede jeg meget til mig selv, da jeg ikke helt stolede på min nye træner. Det har ændret sig nu, men jeg laver stadigvæk også fejl. Der er også nogle dage, hvor jeg træner for meget. Det gør jeg helt sikkert. Det er det med, at man jo er et vanedyr, og man gør lidt det, man er vant til. Når man så er usikker på sig selv, så går man lidt tilbage til det, man plejede at gøre.

- Det er så der, hvor jeg er blevet meget bedre til også at ringe til Rune (Larsen, træner, red.) og snakke med ham om, hvordan jeg har det. Også bare snakke med Sissel (Valgrens forlovede, red.) om, hvordan jeg har det. 

- Har du usikkerhed omkring dig, der nager?

- Det har den gjort. Det gør den meget, meget sjældent nu. I år har jeg været helt vild god til det, hvis jeg skal rose mig selv. Jeg er meget mere i balance, som Lars Bak vil sige det. Det kan jeg mærke. Når jeg står op hver morgen, så er jeg meget mere glad og trives.

Michael Valgren besejrede tjekkiske Romain Kreuziger i Amstel Gold Race.
Michael Valgren besejrede tjekkiske Romain Kreuziger i Amstel Gold Race. Foto: Marcel Van Hoorn / Ritzau Scanpix

- Jeg er måske bare blevet ældre, har fået det bedre med min forlovede, og mine kammerater er der altid, selvom jeg ikke er hjemme ved dem hver weekend. Min familie støtter mig, og det tror jeg virkelig er godt for mig. Jeg har aldrig været i tvivl om det, men nu er jeg virkelig meget sjældent i Danmark, og man begynder at lide lidt afsavn, men man ved bare, at de er der under alle omstændigheder, og det er virkelig rart.

Da Michael Valgren skiftede til Astana, betød det samtidig også, at han flyttede adresse til Monaco, hvor han efter sejrene i foråret nu kan finde roen. Valgren havde i Tinkoff-tiden boet flere år i Italien, hvor han måske ikke fandt sig helt tilrette.

Selvom der nu er næsten 2.000 kilometer fra fyrstedømmet hjem til mor og far i Østerild, så føler Valgren sig faktisk hjemme, selvom det krævede tilvænning.

- Det har været hårdt i starten. Jeg har hele tiden sagt til Sissel, at det bare var noget, vi skulle ned og prøve og var sådan et lille eventyr, men vi har også bare fået mange andre bekendtskaber hernede. Da jeg boede i Danmark, havde jeg også mange andre ting, vi skulle se til, fordi at så var jeg stadig meget afsted, men havde også mulighed for at se min familie og venner, og så gjorde jeg det jo.

Michael Valgren sammen med sin forlovede Sissel og forældrene Søren og Gitte Valgren under Tour de France i 2011.
Michael Valgren sammen med sin forlovede Sissel og forældrene Søren og Gitte Valgren under Tour de France i 2011. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

- Nu hvor jeg er hernede, har jeg nærmest kun Sissel, og vi har bare fået det så meget bedre sammen. Vi hygger os bare. Hun ved også, at når hun er hernede, så er vi sammen, og det har bare givet en kæmpe ro for os begge to. Hun kan gøre, hvad hun har lyst til, så hun ikke skal planlægge sit liv efter mig. Det er vildt dejligt, forklarer Valgren.

Det tætte familiebånd er også noget, som Michael Skelde kan nikke genkende til fra sin tid med Valgren. Han fortæller, at det er med til at gøre ham til den stærke cykelrytter, som vi har set i foråret.

- Familie og venner har altid været vigtig for Michael og der, hvor han har fundet mest energi og lyst til at cykle. Derfor tror jeg, at det var rigtig godt, at han kunne komme et sted hen, hvor han kunne snakke dansk med nogle og blive ved med at hygge sig og have det sjovt, samtidig med at han også kom til at møde nogle svære tider, siger Skelde og hentyder til Tinkoff-skiftet.

Et imponerede 2018

Michael Valgren står bjergsiden i Monaco og ser tilbage på foråret, som hele karrieren har bygget op til. Selvom danskeren inden hver sejr har proklameret, at han ville vinde, så har han svært ved at forklare, hvorfor sejrene er kommet ligepræcist i dette forår.

- Jeg ved ikke, hvorfor det lige i år er lykkedes. Jeg synes egentlig ikke, at jeg er meget bedre, end jeg var i de andre år, når man kigger på tal og watt. Jeg føler mig bare så godt tilpas. Jeg har så god en opbakning hjemmefra fra både venner og familie. De giver mig den ro, støtte og presser ikke på.

Danske ryttere som Michael Valgren og Mads Pedersen bliver hyldet internationalt efter at have kørt et flot forår. Video: Christopher Roth

- Sissel og jeg nyder bare at være i os selv i øjeblikket. Om det er den nye træner, eller om det er fordi, at man får lov til at være kaptajn, eller har en god sportsdirektør i Lars Michaelsen, eller hvad det er. Det ved jeg ikke. Det er svært at sige, men det er måske en kombination af det hele, siger Michael Valgren.

Valgren har ikke toppet endnu

Michael Skelde tror ikke, at dette forår er det sidste, vi har set til Michael Valgren. Men hvis han skal fortsætte med at vinde, så kræver det, at han arbejder på samme måde, som han har gjort hidtil.

- Man vinder ikke noget, hvis man ikke tør tabe. Når man stiller op som en af favoritter nu, så skal man turde tabe, hvis man vil vinde, siger Valgrens tidligere sportsdirektør.

- Jeg kan sagtens se, at han kan vinde Flandern Rundt og Liége-Bastogne-Liége i fremtiden. Nu har han vundet Amstel og kørt i toppen i Flandern, så jeg tror på, at de løb ligger godt til ham.

Jeg tror ikke, at han har vundet sin sidste klassiker. Jeg håber da også, at han kommer til at vinde en etape i Tour de France, men jeg tror egentlig også, at det er den type rytter, han er. Det kunne også være fantastisk, hvis han kommer til at køre i den gule trøje på et tidspunkt.
Det kræver bare, at han er på det rigtige hold. Så længe han har en kaptajn på et hold, som kører for at vinde Tour de France, så vil der ikke være plads til Michael i de roller. Så skal han tage de chancer og de muligheder, han har.

Selvom Michael Valgren nu har hentet to sejre og en fjerdeplads i Flandern Rundt i det forrygende forår, så tror han langt fra, at det fulde potentiale er nået. Han mener, at der er meget mere i vente.

- Jeg tror helt sikkert, at når man først har fået hul på bylden, og selvtilliden er i orden, så kommer det hele nemmere. Dermed ikke sagt at man ikke skal træne hårdt og være seriøs. Jeg er måske også bare begyndt at gå mindre op i, hvad andre tænker om mig. Det gør jeg stadigvæk, men der er andre ting også. Det kan også være, at jeg bare er blevet et år ældre og klog.

Har vi set toppen af, hvad du kan præstere?

- Det håber jeg ikke. Jeg håber da, at jeg kan blive ved med at udvikle mig. Jeg er trods alt kun lige blevet 26, så forhåbentlig har jeg seks-syv år på topniveau. Det vil jeg da håbe, siger Michael Valgren, imens han skuer ned over Monaco.