Froomes kone er højgravid: - Det er ikke godt planlagt

16x9
Chris Froome tog sønnike Kellan med på podiet i Paris i fjor. Foto: Christian Hartmann / Scanpix Denmark

Chris Froome har tænkt sig at køre videre, selvom hans kone, Michelle Froome, går i fødsel. Hun har termin den 1. august.

Rundturen i verdens største cykelløb byder på mange udfordringer undervejs, og den firedobbelte Tour de France-vinder kan han løbe ind i endnu flere af slagsen.

Heldigvis er det lykkelige omstændigheder, der gør, at Chris Froome kan få meget at se til.

Hans kone, Michelle Froome, er gravid i niende måned, og parret venter en datter. Michelle Froome har termin den 1. august, og Tour de France rammer Paris og sidste etape den 29. juli.

- Det var ikke planlagt alt for godt for at være ærlig. Men sådan er livet, og vi glæder os til, at vores datter kommer til verden, siger Chris Froome til TV 2 SPORT.

Briten kører årets Tour de France med et stort mål. Han har mulighed for at skrive sig ind i et vigtigt kapitel i historiebøgerne. Med en sejr kan han nemlig slutte sig til Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain for flest Tour de France-sejre, som de fire herrer deler med fem sejre.

Blandt andet derfor har han besluttet sig for at blive i Frankrig, selvom Michelle Froome går i fødsel.

- Det ville være meget hårdt. Også hårdt for hende. Men lad os håbe, at det ikke sker. Forhåbentlig venter hun, til efter jeg kommer hjem fra Tour de France, siger briten.

Parret har i forvejen en søn, Kellan, som er to og et halvt år.

A post shared by Chris Froome (@chrisfroome) on