Derfor er så mange topsprintere udgået af Tour de France

En blanding af lav tidsgrænse, høj fart og tætpakkede bjergetaper har haft stor betydning for de bedste sprintere i Tour de France.

De sidste to etaper i Alperne blev dyre for de bedste sprintere i Tour de France.

De dobbelte etapevindere i dette års løb Dylan Groenewegen og Fernando Gaviria måtte sammen med Marcel Kittel, André Greipel, Mark Cavendish udgå. Et yderst sjældent syn, mener Dimension Datas manager Rolf Aldag, som nåede at cykle Tour de France 10 gange.

- Jeg kan ikke huske, jeg har set noget lignende. Der har altid været sprintere i problemer, men på to dage har vi set en udfordring, siger han til Velonews.

Det betød, at det kun var Peter Sagan, Arnaud Démare og Alexander Kristoff, som var tilbage af topsprinterne på 13. etape. Netop de tre ryttere udgjorde også top tre på etapen, der blev afgjort i massespurt.

Årsagen til det store sprinterfald skyldes ifølge rytterne og sportsdirektør en blanding af flere faktorer:

1. Høj fart

En forholdsvis rolig første uge af løbet ændrede sig efter den første hviledag. Tre bjergetaper i træk havde Tour-arrangørerne valgt at placere. Og ifølge Trek-Segafredos hurtige rytter Jasper Stuyven blev der ikke slækket på tempoet.

- Der er en følelse af, at farten er meget høj i år, fortæller han.

Specielt på den sidste af de tre Alpe-etaper blev Team Sky tidligt sat under pres, da store navne som Steven Kruijswijk, Alejandro Valverde og Warren Barguil gik i udbrud.

Når du ser en som Greipel trække sig, er det et tegn på, at tidsgrænsen er for snæver

Brian Holm

Det betød, at Sky hele dagen var nødsaget til at sætte et hårdt tempo. Og det kostede i den anden ende for Gaviria, Greipel og Groenewegen.

- Problemet er, at Sky er så stærke. De kører deres egen hastighed, og de har stadig et helt hold med fremme, så distancen til sprinterne vokser kun. Farten er for høj for mig og en masse andre ryttere til at holde sig tæt på dem, siger John Degenkolb fra Trek-Segafredo.

2. Lav tidsgrænse

Tidsgrænsen har været et meget diskuteret emne i forbindelse med bjergetaperne. Efter den første Alpe-etape nåede eksempelvis Kittel, Cavendish og Groenewegen kun et halvt minut inden for tidsgrænsen.

Tour-arrangørerne forbarmede sig og hævede den procentmæssige tidsgrænse på den efterfølgende etape. Alligevel kostede det for både Cavendish og Kittel.

Undervejs på den sidste bjergetape blev tidsgrænsen pludselig øget fra 30 til 40 minutter, fordi en masse ryttere så ud til at misse tidsgrænsen. Inden det skete var Lotto NL-Jumbos sprinter Dylan Groenewegen stået af, og efter etapen var holdets sportsdirektør i det røde felt.

- Torsdag kæmpede jeg med organisationen og juryen og fortalte dem, at det ikke var i orden. For på den slags etaper med mere end 5000 højdemeter har man før tabt 45 minutter. Nu må man tabe 30 minutter, siger Lotto NL-Jumbos sportsdirektør Frans Maassen til Ekstra Bladet.

Quick-Step Floors' danske sportsdirektør, Brian Holm, mener, at hårdheden blev afspejlet i Greipels exit fra løbet.

- Når du ser en som Greipel trække sig - og han er ret god i bjergene - er det et tegn på, at tidsgrænsen er for snæver, siger han.

3. Tætpakket bjergprogram

Tour-arrangørerne havde besluttet at have tre bjergetaper i træk i Alperne. Især 11. etape på 108,5 kilometer med tre stejle stigninger bliver fremhævet som den værste, fordi den var intens og uden flade strækninger.

- Den var latterlig hård. Jeg har aldrig kørt sådan en etape i mit liv, siger Bahrain-Mehrida-rytteren Heinrich Haussler, som har været professionel cykelrytter siden 2005.

Det var også på 11. etape, at Kittel og Cavendish røg for tidsgrænsen. Endda langt over over tidsgrænsen. Dagen efter havde Tour-arrangørerne disket op med en ny bjergetape med tre stigninger uden for kategori. Den manglende tid til at restituere gav sprinterne problemer, mener Aldag.

- Hvis en sprinter skulle give alt i går, var der ikke noget at give af i dag, sagde Dimension Data-manageren efter Alpe d'Huez-etapen.