Her er Tour de France-ruten i 2019

Få alle detaljer om stigninger, etapeprofiler, favoritter og andre vigtige informationer om alle 21 etaper i Tour de France 2019.

Fem gange i næste års Tour de France skal rytterne cykle i mål på toppen af en stigning.

Tour de France 2019 i tal

  • 3.460 kilometer
  • 30 stigninger i kategori HC, 1 og 2

Etaperne

  • 7 flade 
  • 5 kuperede
  • 7 bjergrige (hvoraf 5 slutter opad) 
  • 2 tidskørsler (en individuel og et holdløb)

Det står klart, efter ruten i 2019 blev offentliggjort torsdag middag.

Den første af bjergafslutningerne kommer på sjette etape på toppen af La Planche des Belles-Filles i Vogeserne.

Den næste er på 14. etape på toppen af Tourmalet, og dagen efter kommer endnu en.

De sidste to er på tredje- og næstsidste etape af løbet.

Udover bjergafslutningerne byder ruten på to tidskørsler. En 28 kilometer lang holdtidskørsel på anden etape i Belgien og en enkeltstart på 13. etape i Pau.

Løbet begynder i Bruxelles, Belgien, den 6. juli og slutter på Champs-Elysées i Paris den 28. juli.

Se en analyse af alle etaperne nederst i artiklen.