- Jeg ser ingen grund til forbud mod omdiskuteret apparat

16x9
Christian Prudhomme på talerstolen under årets Tour de France-præsentation. Foto: Yoan Valat / Ritzau Scanpix

Klumme: Prudhomme satte for alvor gang i debatten. Nu vil jeg også give mit besyv med i forhold til et eventuelt forbud af powermetere.

“Glorious uncertainty of sport”

Det var ordene fra Christian Prudhomme, da han intensiverede kampen imod powermetere. Det har længe været et tema, om powermetere skulle forbydes. Mange folk, tror jeg, har det indtryk, at de er ødelæggende for cykelløbet. 

Først og fremmest skal vi måske kigge på, hvad for en størrelse et powermeter er.

Det er en måler, der måler den effekt (watt), du yder, når du træder i pedalerne. Den hjælper dig altså ikke på nogen måde udover at give dig data - ligesom et pulsur eller et løbeur, der viser dig farten. De af jer, der løber, vil sikkert nikke genkendende til, at bare fordi du kan se på løbeuret, at du løber 15 km/t, bliver løbeturen ikke lettere. Det samme med wattmåleren.

Ja, jeg vil sågar våge den påstand, at jeg har set stueplanter i en pasodoble, der var væsentlig mere underholdende, end han har været, både på og af cyklen.

Chris Anker Sørensen om Nairo Quintana

Det gør det ikke lettere at køre med 400 watt i snit at se tallet på måleren. Det er heller ikke en teknologi, der kun er de få forundt. Alle har det. Du kan sågar selv gå ned i din lokale cykelhandler og få nøjagtig den samme wattmåler monteret på cyklen, som Sky kører med. 

Jeg har brugt powermetere i mange år, primært i træning, men også i løb. Jeg kan godt være enig med kritikerne i, at det selvfølgelig kan være et nyttigt værktøj at have, når man sidder og fører på flad vej eller på en stigning. Langt det meste handler dog om instinkt: at sidde det rigtige sted, fornemme hvordan feltet har det, have kendskab til ruten, have taktisk forståelse og meget andet.

- Når man angriber, ser alle på wattmålerne og ved med det samme, hvad der vil ske, siger Nairo Quintana.

Dette er jeg bestemt ikke enig med ham i.

Han lykkedes jo faktisk to gange i år med flotte sejre efter nogle fede angreb, henholdsvis i Schweiz Rundt og i Tour de France. Her så vi lidt af den Quintana, som jeg har savnet. De sidste mange år har han virket som en slagen mand, som bare har været anonym i feltet. Ja, jeg vil sågar våge den påstand, at jeg har set stueplanter i en pasodoble, der var væsentlig mere underholdende, end han har været, både på og af cyklen.  

Jeg har jo selv kørt med powermeter i mange år, og dét - krydret med, at man lærer sin krop bedre og bedre at kende - gjorde, at jeg til sidst kunne køre intervaller stort set uden at kigge og stadigvæk holde de rigtige watt. Hvis man fjerner powermeteret fra Froome, vil han jo ikke bare begynde at spurte fuldt ud den første kilometer. Han kender sin krop og ved godt, hvordan man økonomiserer med kræfterne. Det gør alle cykelryttere på det niveau.

Mit holdning er kort og klar. Hvis man fjerner powermeterne, vil det ikke ændre en dyt

Chris Anker Sørensen

Den måde, Sky kører på, er jo ikke ny i moderne cykelsport. Banésto og Indurain kørte på nøjagtigt samme måde. Det hold, der ligger til at vinde, vil selvfølgelig altid kontrollere tingene. Når det hold så er Sky, som har de bedste ryttere, er det klart, at det er svært at angribe. Egan Bernal er jo en mand, som kan køre lige op med de bedste, når han fører. Wattmåler eller ej, så er det altså svært at angribe. 

Moderne cykling er nu engang voldsomt tæt. Det skyldes bedre træning og mere lige forhold, da sporten er blevet renere.

Folk kører med, hvad de har, og når man sidder og kæmper for at holde hjul, er det altså svært at angribe. Et virkelig godt eksempel på dette er 15. etape af Tour de France 2017. Her angreb Ag2r på en nedkørsel. Pludselig punkterede Froome. Han fik skiftet hjul, men var et pænt stykke efter. Der havde de ham virkelig nede i sækken, hvor han kæmpede for at lukke hullet. Bardet sad tilbage med én hjælper, der var ved at have brugt tanken op. Hvis Bardet havde angrebet dér, havde han nok vundet Touren. Så jeg tænker, at hvis han havde haft benene, ville han have gjort det.

På trods af alle hjælpemidlerne er det stadigvæk benene og instinkt, der afgør cykelløb. Derfor glæder det mig også, at vi har fået nogle meget kuperede etaper med små veje og mange stigninger ind i årets Tour de France. De kan virkelig skabe spændende cykelløb. For I skal endelig ikke tage det her skriv som en ultimativ kærlighedserklæring til Sky.

Jeg elsker underholdende cykelløb, og jeg elsker modige angreb. Jeg ærgrer mig over, når en etape bliver lidt for kontrolleret. Som alle andre hold er Sky med til at skabe alle de tre ovenstående ting, og det i væsentlig større grad end så mange andre. Derudover synes jeg også, det er den bedste mand, der skal vinde cykelløb, manden der har de bedste ben, har været den klogeste rent taktisk og haft evnen til at læse løbet bedst.

Mit holdning er kort og klar. Hvis man fjerner powermeterne, vil det ikke ændre en dyt.