Kampen om de sidste pladser til Tour de France 2019 - del 3

16x9
Yvonne Ofredo i et af mange udbrud, Wanty deltog i under årets Tour de France Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix

Klumme: I fire klummer vil jeg forsøge at give mit bud på, hvilke fire hold, der ender med at komme med til Tour de France på de yderste mandater.

I løbet af december gennemgår vi de 18 World Tour-hold i 18 forskellige podcasts. Men der er også sket meget i det, man kan kalde international cyklings anden division, og det vil jeg kigge nærmere på i fire klummer. Her er tredje del - som primært handler om Wanty Group Gobert og Israel cycling Acadamy

Den belgiske bejler

Touren starter i Belgien, hvilket godt kunne tale i favør for, at der skulle findes plads til et belgisk mandskab. De seneste to sæsoner, har belgiske Wanty-Group Gobert fået et wild card til Tour de France. Vil de gøre det igen i år? De er i hvert fald et af de hold, der kan kandidere til at komme med. Tretten sejre i 2018 og ufattelig mange løbsdage var medvirkende til, at de lå ret højt op på holdranglisten. Derudover har de leveret, det man kunne forvente i de seneste to udgaver af Touren: Masser af kilometer i udbrud.

Guillaume Martin er i etapeløbssammenhæng deres mest interessante navn. Han har flere fine placeringer igennem sæsonen. I Touren blev han 21 samlet og 3 i ungdomskonkurrencen. Derudover er han franskmand, hvilket gør ham til et ret interessant navn i Tour de France-arrangørernes øjne.

Dion Smith er ligeledes skiftet væk, han er sprinter der aldrig vinder, så større tab er det heller ikke.

Chris Anker om Dion Smith

De har mistet Guillaume van Keirsbulck, der var udråbt som en ny Tom Bonnen. Det virker dog efterhånden ret usandsynligt, at profetien går i opfyldelse. Hvis han stoppede sin karriere i dag, ville han højest sandsynligt blive husket for sin dødssejler på Tour de France etapen til Vittel i 2017.

Dion Smith er ligeledes skiftet væk, han er sprinteren, der aldrig vinder, så et større tab er det heller ikke. Ind er kommet Luc Vliegen og Aime de Gendt. Begge to er dygtige ryttere, men nok ikke tungen på vægtskålen.

Er det nok at have klatretalentet Martin samt Timothy Dupont, Boris Vallée og Andrea Pasqualon, som kan blande sig i top ti i spurterne?

Det kan godt blive svært for dem at komme igennem nåleøjet til 2019’s Tour de France. Starten i hjemlandet Belgien taler dog i deres favør.

Turen går til Israel.

Israel Cycling Acadamy fik i år netop en invitation som følge af tilhørsforhold. Deres debut skyldes nok primært, at der var start i Jerusalem. Israel ligger ikke jord til etaper i hverken Touren, Giroen eller Vueltaen i 2019. Dermed må de køre sig til en invitation. Og det er måske ikke helt urealistisk. For de har handlet godt ind forud for sæsonen.

Connor Dunne er kommet til, som ud over at være høj også er irsk mester. Det sammme er Matthias Brandle, som er vanvittig dygtig til enkeltstarter. Han kan snildt køre på podiet i mindre etapeløb, der afgøres på enkeltstarten.

Det er i hvert fald sidste udkald for ham, hvis han skal vise, at han har andet at byde ind med end promenadehår.

Chris Anker om Ricardo Minali

De har også hentet Tom Van Asbroeck og David Cimolai. Sidstnævnte har tidligere vundet etaper i Paris-Nice og Catalonien Rundt, og han har en ottendeplads i Milano-San Remo. I år er det blandt andet blevet til en femteplads til EM. Så det er altså en ganske habil cykelrytter, de har fået fat i her.

De har også hentet en anden italiener - Riccardo Minali . Han er blevet til overs hos Astana. Synes han er blevet blæst op til mere end har kunne bære. Det er i hvert fald sidste udkald for ham, hvis han skal vise, at han har andet at byde ind med end promenadehår.

Ben Hermans, Ruben Plaza, Guillaume Boivin og August Jensen er fortsat at finde på holdet. De er alle tre ryttere, der kan vinde sejre i Grand Tour-sammenhæng, hvis alt flasker sig.

Det er et godt hold, som sagtens kunne begå sig i Tour de France. Tror dog mere på dem, som Giro-deltagere fremfor Tour de France-deltagere. De har hentet et par italienske ryttere ind, som Giro-arrangørerne helt sikkert gerne vil have med. Hvis Prudhomme (chefen for ASO) skal vælge mellem Barquil og Cimolai, ved jeg godt, hvilken vej pilen peger.

Og så har de også hentet Nicki Sørensen til som sportsdirektør. Det kan du læse mere om her.

Disse to hold er dog ikke de eneste bejlere, læs om de resterende mulige og umulige bejlere i fjerde og sidste del.