Er du klar? Stor cykelsæson i vente på TV 2 SPORT

16x9
Magnus Cort var en af de danskere, der hentede etapesejre i 2018. Og der er igen muligheder i 2019. Foto: Stephane Mahe / Ritzau Scanpix

Igen i 2019 venter der en stor cykelsæson på TV 2 SPORT, hvor sæsonen bliver skudt i gang allerede i midten af januar.

I år 2019 vil juli igen være lig med sommerstemning og Tour de France, når det kommer til cykling og TV 2.

Men det er langt fra det eneste, som de cykelafhængige kan se frem til. Tour Down Under skyder cykelsæsonen i gang allerede i midten af januar, og i starten af februar kommer sæsonens første højdepunkt, når der bliver kørt VM i cykelcross i Bogense.

Forårets klassikere må heller ikke glemmes. I april venter flere legendariske løb, hvor Flandern Rundt lægger ud. Herefter følger brostensklassikeren Paris-Roubaix, der vanen tro er garanti for underholdning. Michael Valgren skal forsvare sin sejr i Amstel Gold Race, og det forsøg kan du også følge med i på TV 2s platforme.

I foråret venter også klassikerne Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege ligesom de to vigtige etapeløb inden Touren, Criterium Dauphine og Schweiz Rundt, er på programmet. Derudover sender TV 2 SPORT som noget nyt i 2019 Tour of Yorkshire, hvor Magnus Cort tog en etapesejr i 2018.

Der er også fokus på danske løb i denne sæson. GP Herning og Fyn Rundt vil således blive sendt, inden DM på landevej også sendes på TV 2 SPORT.

Touren kan du igen følge på TV 2 og TV 2 PLAY i juli, imens der i august er fokus på årets sidste Grand Tour, når Vuelta a España bliver kørt.

September er en måned i verdensmesterskabernes tegn, da der køres VM på landevejene i Yorkshire.

Oktober byder på fire endagsløb, mens sæsonen – som det ser ud lige nu – bliver afsluttet med EM i Cycle cross.

Herunder er den fulde liste over cykelløb på TV 2, TV 2 SPORT og TV 2 PLAY i 2019. Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer.

JANUAR

13/1-20/1: Tour Down Under

31/1-5/2: Seksdagesløb

FEBRUAR

2/2-3/2: VM Cyklecross Bogense

27/2-3/3: Bane-VM (Polen)

MARTS

10/3: GP Industria e Argianato

10/3-17/3: Paris-Nice

25/3-31/3: Catalonien Rundt

APRIL

7/4: Flandern Rundt

14/4: Paris-Roubaix

21/4: Amstel Gold Race

22/4-26/4: Tour of the Alps

24/4: Fleche Wallone

27/4: GP Herning

28/4: Liége-Bastogne-Liége

MAJ

1/5: GP Eschborn

2/5-5/5: Tour of Yorkshire

Hammer Series (3 løb i løbet af sæsonen)

JUNI

8/6-9/6: VM BMX i Belgien

9/6-19/6: Criterium du Dauphiné

15/6-23/6: Schweiz Rundt

30/6: DM Landevejscykling

JULI

6/7-28/7: Tour de France

AUGUST

3/8: Clasica San Sebastian

7/8-11/8: EM landevej

13/8-17/8: Vuelta a Burgos

18/8: Fyn Rundt

24/8-15/9: Vuelta a Espana

31/8-1/9: VM MTB i Canada

SEPTEMBER

14/9: Coppa Agostoni

15/9: Coppa Bernocchi

19/9: Coppa Sabatini

22/9-29/9: VM landevej

OKTOBER

5/10: Giro dell`Emilia

6/10: GP Beghelli

8/10: Tre Valli Varesine

13/10: Paris-Tours

NOVEMBER

3/11-4/11: EM Cyklecross, Italien