Årets første store løb er første styrkeprøve for Valgren og co.

16x9
Peter Sagan bliver kølet ned efter en varm etape af sidste års Tour Down Under. Mange ryttere vælger det bedre klima i Australien, fremfor at træne i det vinter,lige vejr i Europa. Foto: Brenton Edwards / Ritzau Scanpix

Der er langt fra Roubaix til Adelaide. De to ting hænger alligevel lidt sammen.

Se Tour Down Under på TV 2 SPORT

Tour Down Under starter lige om lidt. Årets første internationale løb.

For Michael Valgren og mange andre er det første styrkeprøve frem mod forårsklassikerne. For de australske ryttere er det en kærkommen lejlighed til at vise sig frem på hjemmebane. For sprinterne er der gode muligheder for at høste noget succes og bekræfte holdet i, at det skal satse på dem.

Den dag du bliver for fin til at vinde en etape i 'Fire dage ved Dunkerque', skal du finde noget andet at lave

Lars Bak

Hvis du går rundt på velodromen i Rouxbaix på sådan en grå og trist januardag, kan forårsklassikerne føles uendeligt langt væk. I hovederne på ryttere som Valgren, Sagan, van Avermaet og mange andre fylder de allerede meget. De har været på de første træningslejre, og for nogle venter de første løb lige rundt om hjørnet. Disse løb er en vigtig del af deres forberedelse.

Ordet forberedelsesløb kan godt lyde, som om man degraderer løbet en anelse. Det synes jeg dog ikke nødvendigvis, at man gør. Som min tidligere underbo i Luxembourg, Lars Bak, engang sagde på en træningstur:

Den dag du bliver for fin til at vinde en etape i 'Fire dage ved Dunkerque', skal du finde noget andet at lave.

Så selvom de store stjerner har vigtigere løb på kalenderen, vil de bestemt også gerne vinde i forberedelsesløbene. Formen er måske ikke helt så god, som når de skal toppe, men derfor kan de jo stadigvæk køre på cykel. Når de helt store stjerner ikke er på toppen, ser nogle af rytterne fra laget lige under deres snit til at shine. Dermed kan forberedelsesløbene have en bredere palet af ryttere, som kan vinde.

Sportsdirektørerne er engang imellem også mere risikovillige i deres taktik. I disse løb kan man prøve ting af, give en ung rytter chancen, prøve at køre på en anden måde i finalen. De skal ikke hjem og stå skoleret i samme grad over for holdejere og sponsorer, som hvis de lige har smidt en sejr i Flandern Rundt på gulvet. 

Hvad er den bedste måde at forberede sig til forårsklassikerne på? Skal man hærdes ved at træne i Nordeuropas kulde i vintermånederne? Skal man tage til Australien, hvor der er sommer og sol? Eller skal man tage til Sydspanien, hvor vejret er bedre, men det dog fortsat er vinter med ustadigt vejr og mulighed for éncifrede temperaturer?

Svaret er ikke entydigt. Det er i den grad noget, folk kan blive uenige om. Jeg er nok ikke den rette at spørge heller, da jeg jo aldrig har kørt brostensløbene. Den endelig dom kommer jo også først, når løbet er kørt. Hvis du har vundet, har du forberedt dig perfekt, hvis du ikke har, er der gået et eller andet galt et sted - det være sig forberedelsen eller undervejs i løbet.

Én ting er sikker: Langt de fleste ryttere foretrækker at træne i 20+ grader og solskin. Solskin er der rigeligt af i Australien. Til gengæld kan der også nogle gange være så varmt, at det næsten ikke er til at træne.

Jeg kan huske en træningstur nogle dage før Down Under. Vi var ude at køre en lang tur, hvor de sidste par timer var i 40+ grader. På vej imod hotellet i Adelaides snorlige gader var min hals mere tør end den mest tarvelig citronmåne. Vi var seks mand med på turen, to var ikke i god stand, da vi endelig ramte hotellet. Den ene, vores japanske rytter Takashi, lå og jamrede i sengen hele eftermiddagen, mens Christoffer Juul-Jensen kæmpede for at få væske i ham med en lille plastikske. Den anden, Manuele Boaro, blev tilset af en læge, fordi han havde det så skidt, at han ikke kunne drikke eller spise. Jeg - som ellers altid har brokket mig over kulde og altid efterspurgt mere varme - oplevede for en gangs skyld at måtte indrømme, at det lige var en tand for varmt.

Udover varmen er der også tidsforskellen. Hvis du bare tager derned for at køre Down Under og Cadel Ewans-løbet, er det en lang tur for otte dages cykelløb. Du bruger jo over et døgn bare på rejsen. Så har du tre-fire dage, hvor du bare skal tilvende kroppen. Det samme gør sig gældende, når du skal hjem. Det vil sige, at du mister henved 10 træningsdage alt i alt. Det lyder måske vildt, at man skal bruge så mange dage på at komme sig. Jeg har selv prøvet det, og man er fuldstændig færdig. Man er sulten på de forkerte tidspunkter, skal på toilet på de mest obskure tidspunkter, og ens tankevirksomhed er noget lig nul. Den første dag, vi skulle ud at træne, da jeg for år tilbage kørte Down Under, fik vi en ung knægt på 12-13 år med på slæb. Det var i for sig hyggeligt nok, vi var jo bare ude for at komme lidt i gang og kørte virkeligt langsomt. Vi blev dog bevidste om hvor langsomt, da vi mødte ham senere på hotellet og han sagde:

Jeg er ked af det, drenge, men jeg kan altså ikke træne med jer i morgen, for der skal jeg træne hårdt og køre intervaller.

Derfor vælger en del ryttere, heriblandt Valgren, at tage derned tidligere for at træne, inden løbet starter. Så man får maksimalt ud af den lange rejse, og samtidig slipper man for de sure måneder i Europa med dårligt vejr. Selvom den gamle garde af ryttere synes, det giver hår på brystet at træne i kulden, så får man altså mere kvalitet i træningen, når vejret er godt. Man risikerer ikke i samme grad at blive syg, og man er sikker på ikke at misse flere træningsdage i træk på grund af sne eller andet dårligt vejr.

Lynoptakt til Tour Down Under

Down Under Classic:

1,7 km rundstrækning som køres 1 time plus en omgang. Helt flad og overhovedet ikke teknisk. Super hurtig

Min favorit: Caleb Ewan, Lotto Soudal

Australia's Caleb Ewan riding for Mitchelton-Scott celebrates after winning the 77km final stage of the Tour of Britain cycle race in central London on September 9, 2018. (Photo by Glyn KIRK / AFP)
Australia's Caleb Ewan riding for Mitchelton-Scott celebrates after winning the 77km final stage of the Tour of Britain cycle race in central London on September 9, 2018. (Photo by Glyn KIRK / AFP) Foto: Glyn Kirk / Ritzau Scanpix

Første etape:

132,4 km til Port Adelaide: Småkuperet midtvejs på etapen, men ret sikker massepurt.

Min favorit: Elia Viviani, Deceuninck - Quick-Step

Anden etape:

149 km til Murray Street, Angaston. Relativt flad dag, men med lidt svær afslutning, der stiger let. Her kan spurten nemt åbnes for tidligt, som Greipel gjorde i 2014.

Min favorit: Elia Viviani, Deceuninck – Quick-Step

Quick-Step Team's Elia Viviani celebrates as he wins the 10th stage of the 73rd edition of "La Vuelta" Tour of Spain cycling race, a 177 km route from Salamanca to Bermillo de Sayago, on September 4, 2018. (Photo by MIGUEL RIOPA / AFP)
Quick-Step Team's Elia Viviani celebrates as he wins the 10th stage of the 73rd edition of "La Vuelta" Tour of Spain cycling race, a 177 km route from Salamanca to Bermillo de Sayago, on September 4, 2018. (Photo by MIGUEL RIOPA / AFP) Foto: Miguel Riopa / Ritzau Scanpix

Tredje etape:

146,2 km til Greenhill Road, Uraidla. Der køres seks omgange til sidst på en rundstrækning, der beskrives som ret hård. Kan minde lidt om Sterling-etapen, som altid sluttede med et decimeret felt.

Min favorit: Peter Sagan, Bora-Hansgrohe

Cycling - Team Bora-Hansgrohe Press Conference - UCI Road Cycling World Championships - Niederndorf, Austria - September 28, 2018 Peter Sagan during the press conference REUTERS/Heinz-Peter Bader
Cycling - Team Bora-Hansgrohe Press Conference - UCI Road Cycling World Championships - Niederndorf, Austria - September 28, 2018 Peter Sagan during the press conference REUTERS/Heinz-Peter Bader Foto: Heinz-peter Bader / Ritzau Scanpix

Fjerde etape: 

129,2 km til Campeltown. Kort inden mål skal feltet passere den hårde Corkscrew, som med sine ni procent i snit nok skal sprænge feltet. Der er en relativt let nedkørsel mod mål.

Min favorit: Daryl Impey, Michelton Scott  

Daryl Impey fejre den samlede sejr i Tour Down Under 2018
Daryl Impey fejre den samlede sejr i Tour Down Under 2018 Foto: Brenton Edwards / Ritzau Scanpix

Femte etape

149,5 km til Strathalbyn, ret sikker massespurt.

Min favorit: Caleb Ewan, Lotto Soudal

Sjette etape

151,5 km til Willunga Hill. Løbets kongeetape og sidste etape. Løbets vinder skal findes på toppen af Willunga. Richie Porte har vundet her fem gange før.

Min favorit: Richie Porte, Trek Segafredo

BMC rider Richie Porte of Australia wins Stage 5 on the fifth day of the Tour Down Under cycling race in Adelaide on January 20, 2018.  BRENTON EDWARDS / AFP
BMC rider Richie Porte of Australia wins Stage 5 on the fifth day of the Tour Down Under cycling race in Adelaide on January 20, 2018. BRENTON EDWARDS / AFP Foto: Brenton Edwards / Scanpix Denmark

Favoritter til den samlede sejr

Richie Porte, Trek Segafredo

Daryl Impey, Michelton Scott  

Rohan Dennis, Bahrain Merida

Tre unge talenter jeg glæder mig til at se

Tadej Pogarcar, Team UAE Emirates

Jasper Philipsen, Team UAE Emirates

Max Kanter, Sunweb