Som regel kan jeg ikke svare på, hvilken dag det er

16x9
Amalie Dideriksen er den eneste dansker, der har vundet VM på landevej for kvinder. Foto: Emil Hougaard / Scanpix Denmark

Klumme: Hver måned giver landets bedste cykelrytter på kvindesiden, 22-årige Amalie Dideriksen, et indblik i sin usædvanlige hverdag.

I 2018 havde jeg omkring 220 rejsedage. Jeg besøgte 13 forskellige lande, havde 46 flyvninger, 40 løbsdage på landevejen og 15 på banen.

Jeg møder ofte personer, som tænker, at jeg har utroligt meget fritid

Amalie Dideriksen

Så hvordan ser min hverdag egentlig ud, og hvor meget fritid har jeg?

Jeg kører til dagligt for et af verdens bedste cykelhold, det hollandske hold Boels-Dolmans Cycling Team. Jeg har kørt for Boels-Dolmans, siden jeg blev seniorrytter for fire år siden, og jeg er på kontrakt til og med 2020.

Vi er 12 ryttere fra seks forskellige lande, men selvom vi kører på hold sammen, behøver vi ikke at bo eller træne sammen, som man ellers ser i andre sportsgrene som eksempelvis fodbold og håndbold.

Derfor bor jeg til dagligt i Danmark, imens mine holdkammerater bor andre steder i verden, når vi ikke kører løb. Når landevejssæsonen er i gang (marts til september) fungerer det derfor sådan, at jeg flyver rundt til diverse cykelløb.

Amalie Dideriksen

... vandt som den første dansker nogensinde det professionelle VM på landevej i 2016.

Med sine blot 20-årig blev hun samtidig den næstyngste kvindelige verdensmester i historien.

Året efter blev hun færdig som gymnasieelev. Siden har hun helliget sig cykelsporten på fuld tid.

I 2017 vandt hun VM-bronze på landevej, og i 2018 fik hun både en sølv- og en bronzemedalje med sig fra VM i banecykling.

I 2018 blev hun også europamester i parløb på banen og vandt det danske mesterskab på landevej.

Amalie Dideriksen er desuden fortaler for et WorldTour-løb på dansk grund.

For hele året gælder det imidlertid, at min træning har førsteprioritet. Altid.

Kort arbejdsdag og masser af fritid?

Når jeg er hjemme i Danmark, er min hverdag styret ret stringent af mit træningsprogram, som bliver lavet af min træner, Martin Lollesgaard fra Danmarks Cykle Union.

Min daglige træning kan vare alt fra én til seks timer, og jeg træner stort set hver dag. Men engang imellem kan jeg være heldig med en hel fridag ;-)

Jeg kan som regel ikke svare på, hvilken dag på ugen det er

Amalie Dideriksen

Jeg møder ofte personer, som tænker, at når jeg så har en kort træningsdag på to timer, så har jeg utrolig meget fritid, og det har jeg jo på sin vis også.

Det er dog en sandhed med modifikationer, for når jeg har korte træningsdage, betyder det ofte, at der snart kommer lange, hårde og vigtige træningsdage, som min krop skal være klar til.

Det betyder, at en stor del af mine eftermiddage og aftener bliver brugt på at slappe af og restituere. Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg har lyst til, hvis det indebærer, at jeg kommer hjem og er helt færdig, for så falder kvaliteten og udbyttet af den efterfølgende dags træning.

Amalie Dideriksen (mf.) på træningstur med sit hold, der regnes som verdens bedste.
Amalie Dideriksen (mf.) på træningstur med sit hold, der regnes som verdens bedste. Foto: Boels-Dolmans Cycling Team

Meeeen… jeg er jo et menneske, så en gang imellem laver jeg da også ting i min fritid, hvor jeg går på kompromis med performance. Faktisk tror jeg på, at det kan være vigtigt at koble fra engang imellem og på den måde blive endnu mere klar og fokuseret til de næste træningspas i stedet for at gå kold i det hele.

At være på job 24/7

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg bare kunne sætte autopilot til. At min træning klarede sig selv, og jeg ville kunne tage af sted og først ”vågne op”, når jeg var hjemme, og træningen var klaret.

Men så ville det hele jo være for nemt, og alle ville kunne gøre det. Og hvad ville det sjove være i det?

Min træning har førsteprioritet. Altid

Amalie Dideriksen

Nogle gange, når jeg er træt og umotiveret, drømmer jeg alligevel om et 8-16-job, hvor jeg bare skal møde op og har fri, når klokken er 16, og så ikke behøver at spekulere mere på det, indtil jeg møder ind næste dag. Men som atlet er der hverken noget, der hedder 8-16 eller weekend.

Faktisk kan jeg som regel ikke svare på, hvilken dag på ugen det er. Jeg måler mere mine dage på, om det er styrketræningsdag, hviledag eller intervaldag og så videre.

Det kan til tider være en smule upraktisk. Jeg har været i situationer, hvor butikker har været lukket – det var så åbenbart søndag.

Eller det kan for eksempel være, når jeg lige har fået lagt den optimale plan omkring træning efterfulgt af behandling hos fysioterapeuten, og så rammer jeg igen ind i begrebet 'weekendlukket'. Det kan altså godt være lidt svært at holde styr på. Som cykelrytter, eller sportsudøver generelt, er jeg på job 24/7.

Kan have lyst til at stille cyklen i garagen

At være fuldtidsatlet kan til tider godt være hårdt. Specielt i de perioder, hvor tingene ikke går helt efter planen.

Følelsen af, at man må kæmpe sig gennem hver en meter, hver en tråd af et 140 kilometer langt cykelløb, er forfærdelig. Følelsen af at mangle overskuddet, at de andre er længder bedre, og man ikke kan bidrage med noget til sine holdkammerater.

Hold op, jeg synes, det er kedeligt

Amalie Dideriksen om udstrækning

Når man kommer ind i bussen efter et cykelløb efter at være endt i en sekundær gruppe (uden for radiokontakt), og ingen idé har om, hvad der er foregået i finalen, den finale man har drømt om at være en del af gennem alle de hårde vintertræninger.

Det er i de momenter, jeg har lyst til at sætte cyklen i garagen og sige: ”Det var det. At være cykelrytter var åbenbart ikke noget for mig”.

Heldigvis er tanken om at stoppe hurtigt røget ud af hovedet igen, træningen genoptaget og fokusset på det næste løb fundet.

Og når det så lykkedes, når træningen har spillet til perfektion, hovedet er det rigtige sted mentalt, og alting flasker sig, og sejren kommer – ja, det er i de momenter, hvor alle de ting, man har ofret og kæmpet sig igennem, bliver retfærdiggjort.

Som blot 20-årig blev Amalie Dideriksen verdensmester i landevejscykling.
Som blot 20-årig blev Amalie Dideriksen verdensmester i landevejscykling. Foto: IBRAHEM ALOMARI / Scanpix Denmark

Det er i de momenter, det hele giver mening. Og det er i de momenter, man får lyst, motivation og drømme om endnu mere.

Udover selve cykeltræningen og restitutionen indebærer mit ”job” også aftaler med en fysioterapeut (helst de skadesforebyggende), andre behandlinger såsom sportsmassage, udstrækning og core sessions (noget, jeg personligt nok skal blive bedre til… men hold op, jeg synes, det er kedeligt), cykelvask (nok en af de ting, jeg helst ville undgå, hvis jeg kunne – især om vinteren) og en tur til cykelmekanikeren i ny og næ.

Samtidigt giver jeg også daglige opdateringer til min træner om, hvordan min træning er gået. Jeg skriver træningsdagbog, og jeg bruger tid på diverse sociale medier. Det er nogle af de ting, man ikke lige tænker over følger med.

Blå bog

Navn: Amalie Dideriksen

Alder: 22 (24/5-1996)

Bor: Amager

Hold: Boels-Dolmans Cycling Team

Tidligere: Amager Cykle Ring

Landevejsresultater: Verdensmester i landevejscykling i 2016, bronzevinder i 2017 og danmarksmester i 2018

Baneresultater: VM-sølvvinder i omnium og bronzevinder i scratch i 2017 og sammen med Julie Leth europamester i parløb i 2018 og VM-bronzevinder i 2019

Men det gør jeg gerne, for jeg ved, at det er en del af opskriften på succes som cykelrytter.

Det næste mål

Som sportsudøver har man hele tiden et mål i horisonten.

Mit næste cykelløb og et af mine store mål er bane-VM i Pruszkow i Polen. Det er banesæsonens afslutning og absolutte højdepunkt. 5 dage med cykelløb i verdensklasse. Det hele starter den 27. februar og slutter den 3. marts.

Bare tanken om det giver mig kriller i maven

Amalie Dideriksen om bane-VM

Bare tanken om det giver mig kriller i maven - den der følelse af spænding, glæde og nervøsitet. Jeg har været til VM før, men i år bliver anderledes. I år er vi tre kvinder med i kraft af det nye parløbsprojekt, der er skabt i samarbejde mellem Team Danmark, Salling Fondene og Danmarks Cykle Union.

Derfor ved jeg ikke endnu, hvilke discipliner jeg kommer til at køre i år. Sidste år kom jeg hjem med to medaljer, bronze i scracth og sølv i omnium.

Amalie Dideriksen (tv.) blev sammen med makkeren, Julie Leth, europamester i parløb sidste år.
Amalie Dideriksen (tv.) blev sammen med makkeren, Julie Leth, europamester i parløb sidste år. Foto: Andy Buchanan / Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om, det er resultater, der bliver svære at overgå, men jeg vil gøre mit bedste og forsøge. Jeg har meget mere at fortælle om VM, mine forberedelser og forventninger, men det må vente til næste blog.

Jeg håber, I nød læsningen.

Amalie