Når lyden af styrt skaber både væmmelse og begejstring

Paris-Roubaix er modbydeligt, brutalt og vidunderligt. TV 2 SPORT har fulgt tre danskeres forberedelse til årets største endagsløb.

- Hører du lyden bag dig. Lyden af styrt. Så ved du med det samme, at der er opstået et lille hul, og så længe det ikke går ud over dig… så er det meget godt.

Se videoen i toppen og læg mærke til Matti Breschels smil, imens han siger ovenstående ord. Det indrammer en del af den mentalitet, som rytterne tager med sig ind i Paris-Roubaix. Der vises ingen nåde, og næsten alle kneb gælder. Det er ’survival of the fittest’.

Matti Breschel går ikke og ønsker for sine konkurrenter, at de styrter. Men styrt er en del af Paris-Roubaix, og når de sker, gælder det om ikke selv at være en del af dem. Og hvis man ikke er en del af dem, kan man få en fordel. Det er ligeså enkelt, som det er brutalt.

Sammen med fotograf Mads Feldberg har jeg været i Belgien og Frankrig i løbet af ugen for at finde svar på, hvad der gør Paris-Roubaix til noget helt særligt i cykelsporten. Hvad i alverden er det, der får cykelryttere til at risikere deres helbred for at køre først over målstregen på velodromen i Roubaix? Næsten alle der forsøger, vil fejle med deres projekt, og alligevel virker det til, at de elsker det.

Jeg når nok aldrig helt ind til forståelsen uden at køre løbet selv. Men jeg kan prøve at forstå det ved at lytte til rytternes historier om Paris-Roubaix. Det har jeg gjort i denne uge ved at følge tre af de otte danskere, som skal køre Paris-Roubaix i år.

Matti Breschel, der kørte Paris-Roubaix første gang i 2005, og i alt har kørt løbet ni gange.

Mads Pedersen, som har vundet junior-udgaven af Paris-Roubaix, og har kørt den rigtige udgave af løbet to gange.

Kasper Asgreen, som aldrig har kørt Paris-Roubaix, og først prøvede at køre på pavéerne i Frankrig på en træningstur for et par uger siden.

De har forskellige historier alle tre, men fælles for dem alle er, at de nærer en stor fascination for Paris-Roubaix. En betagelse, der er startet med, at de har set det i TV og tænkt, at det skulle de prøve en dag.

Matti Breschel kender løbet bedre nogen anden aktiv dansk rytter. Han har en tradition om at se Jørgen Leths ”En forårsdag i helvede” hvert år, inden han skal køre løbet selv. Den verdenskendte film om Paris-Roubaix. Når han ser filmen, lever han sig ind i den. Han kan se sig selv i rollerne, og han kan mærke løbet fra 1976 i sin egen krop. Udover billedkvaliteten er der nemlig ikke noget, der har ændret sig, mener Breschel.

Løbet er i dag, som den var dengang i 1976. Kernen er den samme. Brutaliteten, storheden og viljen til at vinde for enhver pris lever videre fra generation til generation i cykelsporten, og når man hører debutanten Kasper Asgreen tale om Paris-Roubaix, er der ikke noget, der tyder på, at det ophører lige foreløbigt.

De fleste optagelser er i hus. Vi mangler bare den helt store finale søndag. Ligesom rytterne kan vi ikke skrive et manus over løbet på forhånd, men når det er slut, sætter vi det sammen til en mini-serie på TV 2 PLAY.

Klippet over teksten her er en lille appetitvækker til serien.

God fornøjelse med Paris-Roubaix til alle. Vi ses på TV 2 kl. 10.10.