Er Tour de France i år mere åbent end nogensinde?

16x9
Sidste år vandt Geraint Thomas, og kunne skåle i champagne på sidste etape, men hvem kommer til at vinde i år? Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

Klumme: Mange snakker om det mest åbne Tour de France nogensinde, jeg vil gerne tilslutte mig koret.

Sidste års vinder, Geraint Thomas, er det store spørgsmålstegn, da han måtte udgå af Schweiz rundt, inden løbet for alvor kom i gang.

Han har haft en sæson, hvor han ikke har tilføjet mange pokaler til samlingen. Den eneste gang, han har været på podiet, er den samlede tredjeplads i Romandiet rundt.

Da han vandt Touren sidste år, kom han med to friske sejre i bagagen. Den samlede sejr i Dauphiné og de britiske enkelstartsmesterskaber. Sidste år vidste han også, at 2018 var året, hvis han skulle vinde Touren. Der var store spørgsmålstegn ved Froomes deltagelse, da der var tvivl, om han fik lov til at starte Touren.

Meget kan tyde på, at Geraint Thomas sidste år lavede en Bradley Wiggins, hvor han tog et år og gjorde alt 110 procent, levede på en sten, trænede hårdere end nogensinde og tilbragte store mængder tid på højdetræningslejr.

I år har han indtil for nylig forberedt sig på at skulle være hjælperytter for Froome i Touren. Dermed kan jeg godt forestille mig, han har levet lidt mindre på en sten. Nøjagtig som vi så med Wiggins efter Tour-sejren i 2012.

Nummer to, tre og fire fra sidste års Tour de France er desuden ikke med.

Dumoulin har knæproblemer efter sit styrt i Giroen, og Froome er ude efter sit voldsomme styrt under træningen i forbindelse med enkeltstarten i Dauphiné. Roglic holder lidt pause efter et hårdt og imponerende forår, hvor han gik lidt ned imod slutningen af Giroen.

Dermed er der ikke noget umiddelbart hierarki i årets Tour de France. Bevares der er to tidligere vindere med, men der er spørgsmålstegn ved Geraint Thomas og også dette års nummer to i Giroen og vinder af Tour de France i 2014, Vincenzo Nibali.

Dermed presser spørgsmålet sig på: Hvem kommer egentlig til at tage kontrol over løbet? Bliver det rent anarki uden nogen umiddelbar topfavorit? Det tror jeg dog ikke. Når alt kommet til alt, vil Team Ineos højst sandsynlig tage kontrol om løbet. Selvom der er spørgsmålstegn ved Geraint Thomas, så har de også Egan Bernal med.

De har fundet en opskrift, der virker med at udnytte deres stærke hold til at sætte så hårdt et tempo, at angreb virker som selvmord. Dog tror jeg, at mange af konkurrenter vejrer morgenluft. De ved, at Ineos er svækket, og det er lidt mere overskueligt at skulle angribe Bernal og en muligvis svækket Geraint Thomas, fremfor at skulle angribe Bernal, Froome og Geraint Thomas på fuld kraft.

Selvom Team Ineos har et uhyggeligt stærkt hold, så vi på den kuperede anden etape af Dauphiné, at de godt kunne rystes. Hvis de bliver sat under pres af Bardet og Pinots hold på lignende måde i årets Tour, i eksempelvis Massif Central, så kan det hurtig udvikle sig til en kamp mand mod mand.

Jo mere jeg kigger på årets rute, jo federe synes jeg egentlig, den er. Årets Tour de France er skræddersyet til klatrene. Bevares, en rute uden tidskørsler ville have været bedre. Men det ville også være en utopi at forestille sig et Tour de France uden disse.

Med et holdløb, hvor de kan støtte sig op af de mere tempostærke ryttere, og en kuperet enkeltstart, så bør de ryttere, som ikke bryder sig så meget om tidskørslerne, kunne minimere tidstabene. Især nu når specialister som Froome, Roglic og Dumoulin er ude af ligningen.

Selvfølgelig kan netop dette tale til Geraint Thomas´ fordel, da han er den eneste, som virkelig besidder en imponerende enkeltstart af favoritterne.

Med syv bjergetaper og fem kuperede etaper undervejs, hvoraf de fire godt kan blive dage, hvor klassementsrytterne prøver noget, er enkeltstarten mindre vigtig end ved tidligere udgaver af Tour de France.

Ryttere som Bardet, Pinot, Landa, Quintana og Fuglsang ved, at de nok ikke får en meget bedre chance end i år for at komme til tops på podiet i Paris. I baghovedet har de nok en lidt større tro på, det kan lykkes end andre år. Tro kan jo flytte bjerge, eller måske rettere i denne sammenhæng, få en rytter til at køre lidt stærkere op af netop disse.

Så jeg kan ikke forestille mig andet end god underholdning undervejs. Og med de tre monsterdage i Alperne på 18. 19. og 20. etape kommer der til at være spænding lige til slut.

Vi kan sagtens stå i en situation, hvor der stadigvæk er en håndfuld ryttere, som kan vinde Tour de France inden starten på tyvende etape.