Straf: Grøn trøje revet af Rojas

Rojas lukkede Cavendish inde i spurt og det kostede den grønne trøje

Den spanske sprinter Jose Joaquin Rojas fik efter 5. etape overrakt den grønne trøje. Men han kommer ikke til at køre i den på 6. etape. Spanieren er nemlig blevet frataget de point han fik på onsdagens indlagte pointspurt, og dermed overtager Philippe Gilbert den grønne trøje.

Både Rojas og Boonen bliver straffet, fordi de lukkede Cavendish inde i spurten.

"Efter at have gennemset spurten har løbs-juryen besluttet, at Jose Joaquin Rojas og Tom Boonen bliver diskvalificeret fra den indlagte pointspurt," siger Jean-Francois Pescheux fra Tour-ledelsen.

"Begge ryttere blokerede Cavendish, da de kørte op på indersiden. Derfor mister de begge deres point.

Rasende Rojas
Jose Joaquin Rojas var rasende, da han fik beskeden om, at han ikke længere får lov til at køre i den grønne trøje.

"Og det her er det bedste løb i verden? Godt jeg kom her! Diskvalificeret fordi de bedre kan lide, ja, bedre kan lide Gilbert", skrev den spanske mester på sin Twitter-profil.

Se spurten i klippet - og se stillingen i spurt-konkurrencen under "resultater" i menuen til højre.