Nu er Tour-feltet nede på 171 mand

16x9

Den første halvdel af årets Tour de France har krævet mange ofre i feltet, hvor ikke mindst styrt har gjort et stort indhug i antallet af ryttere.

Inden fredagens 13.etape i løbet har Quick Steps Gert Steegmans valgt at trække sig på grund af et brud på det ene håndled. Dermed er der blot 171 ryttere tilbage i Touren.

Det er den anden rytter Quick Step må undvære. Tidligere har også Tom Boonen måtte trække sig efter et styrt, og holdets kaptajn Sylvain Chavanel har haft det svært efter en tur i asfalten.

Også RadioShack-kaptajnen Andreas Klöden, Rabobanks Lars Boom og Vladimir Isaichev fra Kathusha har fredag måtte forlade løbet.