Worre: Rasmussen har 4 advarsler

"Hvis man regner antallet af skriftli­ge advarsler sammen, som Michael Ras­mussen har fået, bliver det til i alt fire. Men de kommer fra to forskellige instanser - Anti-Doping Danmark og UCI - så det fører ikke automatisk til en dopingsag".

Direktør for Danmarks Cykle Union, Jes­per Worre, løftede fredag direkte i TV 2 sløret for det præcise antal advarsler, der har ført til, at Rasmussen udelukkes fra det danske landshold i 2007 og 2008.

"Det er beklageligt, at sagen er kom­met frem her midt under Touren, men vi henvendte os faktisk til UCI før Touren. Vi har aldrig fået et svar - og så er tiden gået".

"Efter at vi første gang behandlede sagen på vores bestyrelsesmøde den 21. juni, har Rasmussen fået endnu en advarsel fra UCI - og det gør jo bare det hele endnu mere graverende", siger Worre til TV 2 Sporten.

"Jeg synes, sagen er blevet meget personlig med Jesper Worre mig her og Jesper Worre mig der", fortsætter Worre,"Man skal lige huske på, at jeg er embedsmand og som sådan ikke har stemmeret i DCU's bestyrelse. Men jeg vil da ikke afvise, at der har været konflikt mellem DCU og Michael Rasmussen tidligere".

"Men der er mange, som har udtalt sig uden at have begreb om, hvad de snakker om", siger Jesper Worre med adresse til både formanden for det svenske cykelforbund og Lars Nielsen, sportschef i Dansk Atletik Forbund.

"Sagen er, at vi i efteråret holdt et møde, hvor vi præciserede reglerne over for Michaels agent, og at det lige siden har været utroligt svært at nå Michael til out og competition prøver", siger Jesper Worre til TV 2.

"Så vi er ikke selv et sekund i tvivl om at han er gået alt for langt i forhold til at det er forsvarligt at udtage ham til landsholdet".

"Vi har nu sloges med de samme problemstillinger i otte år, og I må meget undskylde, at vi forsøger at gøre det rigtige", siger Jesper Worre, mens han endnu engang beklager den uheldige timing i forhold til offentliggørelsen af nyheden.

"Det var det, vi allermindst ville, men det var nu engang ikke os, der bregte nyheden frem", siger Jesper Worre,"Enhver dopingekspert vil give os ret i det, vi gør. Vi prøver bare at leve op til vores ansvar".