Tema: Bloddoping

16x9

Tema: Bloddoping

Det er svært at afgøre, præcis hvor meget det hjælper en sportsudøvers præstation, men noget tyder på, at man med bloddoping kan forbedre kroppens evne til at optage ilt med 7-8 procent. Det kan for svage sjæle være langt mere lokkende end at skulle bruge et helt år på at få en forbedring på skønsmæssigt en procent.

"8 procent. Det er forskellen på at udgå af en bjergetape og at vinde med fem minutter ned til den næstbedste", har Michael Ashenden, der er leder af et laboratorium under WADA (Verdens antidopingorganisationen), udtalt.

"Det er måske den bedst mulige form for doping, der findes. Steroider, væksthormon, hvad som helst. Intet giver dig den samme forbedring i præstation".

Bloddoping er bare en af mange måder man ulovligt kan øge kroppens evne til at optage ilt. Når det er så vigtigt at optage ilt, skyldes det, at musklerne skal bruge ilt for at fungere. Kroppens blod fungerer som et tog, der transporterer ilten rundt i kroppen og ud til musklerne. Det er mere præcist de røde blodlegmer i kroppen, der bærer ilten, og ved bloddoping søger man at øge antallet af vogne til det tog, der bærer ilten rundt i kroppen.

Når man foretager bloddoping, tappes en mindre mængde blod ud af kroppen. Man skiller derefter plasma fra og nedfryser det, indtil kroppen selv efter et par uger har gendannet den fjernede mængde. Så bliver blodet tøet op, og gemte røde blodlegemer føres tilbage i kroppen. På den måde kan man kunstigt øge mængden af røde blodlegemer.

Det farlige ved bloddoping er, at man skal være meget påpasselig med, hvordan man opbevarer blodet. Hvis man er for uforsigtig med opbevaringen, kan det ødelægge blodet, og hvis sportsmanden så får det tilbage i kroppen, kan det medføre døden. Den spanske cykelrytter, Jesus Manzano, der i 2004 til den spanske avis As afgav de forklaringer, som igangsatte den spanske dopingundersøgelse, havde selv en sådan oplevelse på et tidspunkt, som gjorde, at han besluttede sig for at opgive cykelsporten.

Der findes to former for bloddoping. Den ene kender vi fra blodtransfussioner. Det foregår ved, at man får tilføjet blod fra en donor, der har samme blodtype, som personen, der modtager. Det var denne type bloddoping, som Tyler Hamilton blev kendt skyldig i at have gjort brug af.

Den anden form for bloddoping er, hvor man tapper helt op til halvanden liter blod, som fryses ned. Dette sker gerne udenfor sæsonen eller i en periode, hvor sportsmanden ikke skal præstere noget specielt. Kroppen får derefter lov til at gendanne det manglende blod, og når sportsmanden så skal yde en toppræstation, bliver det tilføjet igen. Det er det, Ivan Basso fra Team CSC er mistænkt for at have gjort under dette års Giro d'Italia.

Fordelen ved den første form for bloddoping er, at sportsudøveren undgår den periode, hvor han er svækket på grund af blodmangel. Ulempen er dog, at det er relativt nemt at spore med den nye test for bloddoping. Det var den test, der fældede Tyler Hamilton. Derudover er der en klar risiko for overførsel af infektioner, smitte og allergiske reaktioner.

Fordelen ved at få tilført sit eget blod i stedet for en donors er, at det er umuligt at spore. Sportsmanden skal praktisk talt blive overrasket med nålen i armen, hvis man skal have en chance for at afsløre ham. Ulempen er, at det er nemt at blive afsløret, hvis ens blod bliver fundet, når politiet gennemfører en razzia (som i den verserende sag med den spanske læge Eufemiano Fuentes).

I cykelsporten blev bloddoping introduceret ved de Olympiske Lege i Los Angeles 1984, hvor det amerikanske cykelhold gjorde brug af denne metode til at forbedre deres resultater. Det var dog først året efter, det blev gjort ulovligt.

Da bloddoping blev gjort ulovlig, valgte mange i stedet at bruge EPO, som har den nogenlunde samme virkning. I modsætning til bloddoping, hvor blod tilføres udefra for at øge mængden af blod og dermed også antallet af røde blodlegmer, ændrer EPO derimod på fordelingen af røde og hvide blodlegmer. Det er denne fordeling, som hæmatokrit-værdien er en beskrivelse af.

Hæmatokritværdien er den procentdel af blodet, som udgøres af de røde blodlegemer. Jo højere hæmatokritværdi, man har, jo tykkere flyder blodet. Det betyder også, at det flyder langsommere til kroppens vitale organer. Ved en hæmatokritværdi over 50, bliver cykelryttere forhindret i at starte af "helbredsmæssige årsager", fordi det er for farligt. Først får man forhøjet blodtryk, som eventuelt efterfølges af en blodprop.