Vuelta-vinderen glemmer sig selv: Det er holdets sejr

Se Vueltaen på TV 2 PLAY

Fabio Aru fra Astana fejede gulvtæppet væk under Tom Dumoulin på næstsidste etape i Vueltaen og indhentede de seks sekunder, han manglede i klassementet.

Dermed sikrer Aru sig sejren i Vuelta a España 2015, medmindre han udgår på søndagens sidste etape.

Selv om det ubetinget er karrierens største sejr, havde Aru kun hyldest til overs for sine holdkammerater.

- Det var helt utroligt, da jeg krydsede målstregen. Jeg havde også i dag - som på alle etaper - et fantastisk hold, nogle fantastiske holdkammerater og en meget sammentømret gruppe. De hjalp med at overvinde vanskelighederne, siger Fabio Aru til TV 2 SPORT.

- I dag startede (Alessandro, red.) Vanotti med et beskadiget haleben, han havde det hårdt, men blev alligevel ved. (Paolo, red.) Tiralongo startede med 30 sting i ansigtet. Det viser, at alle mine holdkammerater gav sig fuldt ud. Så den her sejr skyldes deres arbejde. Jeg har ikke ord til at takke dem tilstrækkeligt.

Astana-kaptajnen vinder Vuelta a España foran Joaquim Rodríguez fra Katusha og Tinkoff-Saxos Rafal Majka.

- Jeg er meget bevæget. Det har været en Vuelta præget af kampe og stress, men jeg er glad for at have fået trøjen her. Nu mangler vi kun i morgen.

I klippet herunder kan du se angrebet, der knækkede Tom Dumoulin endegyldigt.

Vuelta på alle TV 2's platforme

  • Fra 22. august til 13. september sender vi mange timers cykling fra Vuelta a España
  • Etaperne sendes på TV 2 og TV 2 SPORT - sendeplaner kan ses her
  • Når etapen er slut, og der er Nyheder kl. 18 på TV 2, fortsætter Vuelta-studiet på TV 2 SPORT
  • Det hele kan også ses på TV 2 PLAY
  • Alle etaper dækkes i fuld længde på vuelta.tv2.dk, hvor du kan følge med i livebloggen
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se resultater og stillinger, høre etaperne som radio og meget, meget mere
  • Undervejs på etaperne kan du live-quizze på fan.tv2.dk

Vuelta a España på TV 2 PLAY

  • På TV 2 PLAY kan du se Vuelta a España LIVE hvor som helst
  • Etaperne kan ses uden reklameafbrydelser
  • Se de sidste ti minutter af alle etaper on demand
  • Sådan får du TV 2 PLAY