Skydespillets svar på skak – taktikken er altafgørende i Counter-Strike

Alt handler om taktik i Counter-Strike, og det er ofte på tegnebrættet, at holdene opnår de største fordele.

Hvorfor løber spillerne ikke bare ind og skyder hinanden?

Førstegangsseere af spillet Counter Strike har med garanti stillet sig selv det spørgsmål, når de ser, hvordan det ene hold afventer det andet, som skridt for skridt er i gang med at vinde territorium. Svaret er simpelt: Det hele handler om taktik, når to hold agerer som henholdsvis terrorister og counter-terrorister. 

TV 2 ZULU og TV 2 PLAY dækker hele BLAST Pro Series fra Royal Arena. Vi sender allerede fra fredag kl. 18.00, og følger turneringen tæt til og med den store finale lørdag aften.

Et ’execute'

Er man god til at få plantet bomben i Counter-Strike, er man godt kørende. Når man som terrorist har plantet bomben, kan man både vinde runden ved at skyde alle modstanderne, eller hvis bomben springer. En plantet bombe fungerer således som en form for ekstra holdkammerat for terroristerne.

Der er to bombesteder på alle baner, og her vil der typisk være to til tre counter-terrorister til stede. Deres forsvar skal man forsøge at bryde igennem, og dette kan gøres med et ’execute’.

Her stiller terroristerne sig klar uden for det bombested, som de har planer om at indtage. Her har de lagt en plan for, hvordan det skal foregå. Typisk er det ved hjælp af granater (smoke, flashbang, ildgranat og højeksplosiv granat). Smoken er en effektiv måde at indsnævre området, som man skal koncentrere sig om, mens flashbangs kan bruges til at blænde modstanderne, når de sætter angrebet ind. Ildgranater bruges til at forcere spillerne væk fra deres gemmesteder.

Se et eksempel på et succesfuldt ’execute’ her:

Der er to bombesteder på alle baner, og her vil der typisk være to til tre counter-terrorister til stede. Deres forsvar skal man forsøge at bryde igennem, og dette kan gøres ved et ’execute’. Video: TV 2 SPORT

Et ’fake’

Der er også muligheden for at ’fake’. Det gøres med henblik på at lokke counter-terrorister ud af position og forvirre dem. Det kan gøres på flere måder.

Man kan kaste granater og lade, som om man er i gang med et klassisk ’execute’, men i stedet for at gå ind på bombestedet vender man om og sætter kurs mod det andet bombested.

Det kan også gøres ved at lade en eller to mand angribe et bombested, mens de tre andre holdkammerater står klar til at angribe det andet bombested senere. De to spilleres tilstedeværelse og aggressivitet mod det ene bombested skal på den måde få modstanderne på det andet bombested til at rotere væk fra deres positioner. Derfor vil de være sårbare, når de tre afventende spillere sætter deres angreb ind.

I en drømmeverden får et ’fake’ alle modstanderne på et bombested til at rotere mod det andet bombested. Dette giver således fri passage for terroristerne til at plante bomben.

At ’rushe’

Mange hold kan lide at variere og styre kampens tempo. Det gøres bedst på det angribende hold som terrorister. Det kan gøres ved den ene runde at spille passivt og afventende og den anden runde at tage løbeskoene på og angribe uden hæmninger lige fra rundens start.

Det kaldes et ’rush’, hvor holdets fem mand kun har én ting i tankerne: at komme ind på et bombestedet hurtigst muligt.

Det gjorde Astralis ved Blast Pro Series-finalen i København sidste år, hvor de satte kursen mod B-bombestedet i banen Cache. Her stod SK’s ’Taco’ og ’Coldzera’, og de to brasilianere blev overmandet og bombarderet med granater og et respektløst tempo fra Astralis. Det danske hold formåede at fange dem på det forkerte ben, hvor de ikke helt havde indfundet sig på deres komfortable pladser. Et succesfuldt og effektivt rush:

Et eksempel på et vellykket Astralis-rush på B-bombestedet i banen Cache. Video: TV 2 SPORT