Verdensstjerne kommer med stor hyldest til Astralis

Danske Astralis vandt lørdag den 10. store turnering i 2018. Efter sejren i Lissabon blev holdet hyldet af en af klodens bedste spillere.

Rosenbedet bugner i en usædvanlig grad efter Astralis’ 10. store turneringssejr i år.

De danske verdensettere får endda en række meget pæne ord med på vejen af en modstander efter holdets sejr ved BLAST Pro Seriers i Lissabon.

Ukrainske Aleksandr ’s1mple’ Kostyliev, der er en af verdens absolut bedste spillere, ophæver Astralis til et historisk godt hold.

- Det er historiens bedste hold. Uden tvivl, siger ’s1mple’ til TV 2 SPORT.

- Det er verdens bedste hold. De fortjener sejren i dag. Jeg har det okay, fordi vi faktisk formåede at presse dem lidt. Vi vandt jo over dem på Overpass.

NaVi vandt finalens første map med 16-7, men derefter vandt Astralis 16-9 på Cache og 16-4 på Dust2.

Tættere end nogensinde

TV 2 SPORTs CS:GO-ekspert Niels ’rizc’ Topp betragter ’s1mple’ som den mest værdifulde spiller i hele verden. Men han er enig med ukraineren i, at Astralis som hold har en helt særlig status.

- Der er ikke noget langt modsvar. Ja, det er det bedste Counter-Strike-hold nogensinde – gennem alle versioner af spillet, siger Niels ’rizc’ Topp.

- Konkurrencen i Counter-Strike har aldrig været hårdere. Astralis er verdens bedste hold i år, og derfor er der ingen tvivl om, at Astralis er det bedste hold nogensinde.

Her er Astralis’ finaler i 2018

  1. DreamHack Masters Marseille: Vinder
  2. IEM Sydney: Nummer to
  3. ESL Pro League Season 7 Finals: Vinder
  4. ECS Season 5 Finals: Vinder
  5. ELEAGUE CS:GO Premier: Vinder
  6. DreamHack Masters Stockholm: Nummer to
  7. FACEIT Major: Vinder
  8. BLAST Pro Series Istanbul: Istanbul: Vinder
  9. IEM Chicago: Vinder
  10. ECS Season 6 Finals: Vinder
  11. ESL Pro League Odense: Vinder
  12. BLAST Pro Series Lissabon: Vinder