Astralis klar til finalen i Madrid

16x9
Astralis er i finalen i Madrid. Foto: Cooper Neill / Ritzau Scanpix

Trods et nederlag undervejs spillede verdens bedste Counter Strike-hold, Astralis, i finalen ved Blast Pro Series i Madrid.

Astralis kan vinde årets tredje titel, efter de lørdag spillede sig i finalen ved Blast Pro Series i Madrid med fire sejre i fem gruppekampe.

Efter to sejre fredag hentede de danske verdensettere også to sejre lørdag over Cloud9 og storholdet NaVI, mens finske ENCE viste sig som for stor en mundfuld.

Det er dog stadig nok til, at Astralis vinder gruppespillet og dermed skal spille finale senere lørdag mod netop overmændene fra ENCE.

- Det bliver svært. Det er jo en rematch af majorfinalen i Katowice. De har heldige mod os, men nu må vi se, hvad der sker i finalen, siger Andreas 'Xyp9x' Højsleth.

Sikker finaleplads

Astralis var allerede i finalen før den sidste kamp mod Cloud9 på Inferno, og kom hurtigt bagud med 3-0. Danskerne fik dog udlignet til 3-3, og de tog også den første føring ved 6-5.

Astralis vandt den første del af kampen med 9-6, og efter sideskiftet - så Astralis nu spillede som counter-terrorister - bevarede de danske stjerner forspringet. Trods et par nederlag var de hurtigt foran med 12-8.

Slutningen af opgøret foregik nærmest på autopilot for Astralis, og særligt 'gla1ve' strålede med flere sekvenser, hvor han skød flere modstandere på samme tid.

Astralis slog Cloud9 med 16-11 og topper dermed grundspillet med 12 point.

Tabte trods lynstart

ENCE overraskede alt og alle ved at spille sig i majorfinalen tilbage i marts, og viste sig også som en svær modstander for Astralis, da de to mødtes på Dust2.

ENCE kom foran med 1-0, men Astralis fik hurtigst udlignet. I tredje runde tog Emil 'Magisk' Reif sagen i egen hånd i tredje runde, hvor han fra den samme position på B-sitet skød fire ENCE-spillere indenfor få sekunder.

Og det blev starten på en overlegen stime af danskerne, der endte med at vinde syv runder i træk, før Nicolai 'device' Reedtz i niende runde blev skudt som den sidste Astralis-spiller til en 7-2-reducering til ENCE.

Det blev også 7-3, inden Astralis endnu engang vandt i en runde, hvor ENCE valgte at spare og gemme sig, så tiden nåede at løbe ud.

Herfra gjorde ENCE rent bord frem til sideskiftet ved at reducere kampen 8-7, og i den første runde med Astralis på terroristsiden fik finnerne også udlignet til 8-8.

Det finske hold kom faktisk foran med hele 15-8, inden Astralis vågnede op igen. Verdensetterne kom helt op på 13-15, inden ENCE lukkede kampen med en sejr på 16-13.

Vandt tæt topkamp

I dagens første kamp mødte Astralis storholdet NaVi, og her lykkedes det med nød og næppe at vende en svær start til sejr på Dust2 efter en stor fejl i sidste runde af ukrainerne.

Efter en stilling på 2-2 efter fire runder tog det ukrainske hold nemlig over, og først da Astralis endte med at være tre mod en i 22. runde, lykkedes det at udligne kampen til 11-11.

Herfra bølgede kampen frem og tilbage, og runden efter bragte Astralis sig foran, hvor det ligge akkurat lykkedes Andreas 'Xyp9x' Højsleth at desarmere bomben, før tiden løb ud. NaVi udlignede dog hurtigt, og da Astralis i runden efter tog en sparerunde, bragte ukrainerne sig tilbage i front med 13-12.

Endnu engang fik danskerne svaret tilbage, og med to suveræne runder, særligt af Device, kom Astralis foran med 14-13.

I den sidste runde kom 'electronic' til at skyde sin holdkammerat og NaVi's største stjerne, 'S1mple', gennem muren, og derfra var det intet problem for Astralis at udnytte forvirringen til at sikre en sejr på 16-13.

Stilling efter gruppespillet

  1. ENCE, 12 point
  2. Astralis, 12 point
  3. NiP, 9 point
  4. NaVi, 6 point
  5. Giants, 3 point
  6. Cloud9, 3 point

Ved Blast Pro Series får vinderen en præmiecheck på godt 800.000 kroner, mens andenpladsen kan stikke over 300.000 kroner i lommen.