Sisto på landsholdet: Sådan et pressemøde har du aldrig set før!

Pione Sisto er blevet udtaget til det danske U/21-landsholds tur til Tyrkiet i januar.

Efterårets spiller i Superligaen 2014, der er født i Sudan, men flyttede med forældrene til Danmark som to måneder gammel, er på nippet til at blive dansk statsborger, og derfor skal U/21-landstræner Jess Thorup sikre sig den 19-årige guldfugl som en del af landsholdets fremtid.

Under pressemødet fik man alligevel mulighed for at se, hvor Pione Sisto egentlig kommer fra.

Hans forældre stillede nemlig an med et lille show midt i seancen, som gik med sang, dans og en finale, hvor Sisto blev smurt ind i hvidt pulver.

Ord er egentlig overflødige - se det enestående klip fra pressemødet over artiklen.