Troels Bech efter Hradecky-salg: Jagter ny målmand

16x9

Fredag kom det frem, at Brøndbys målmand Lukas Hradecky skifter til tyske Eintracht Frankfurt.

Tidligere på sommeren købte Brøndby Frederik Rønnow i AC Horsens, og han er udset til at være ny førstemålmand i Brøndby. Det slår sportsdirektør i Brøndby Troels Bech fast overfor TV 2 SPORT.

- Frederik Rønnow skal være førstemålmand i Brøndby IF i fremtiden. Og så skal vi sikre os, at vi giver ham en hård konkurrence.

Men selvom man har Hradeckys efterfølger på plads, så går Brøndby nu på jagt efter en ny målmand.

- I Andreas Hansen har vi allerede en talentfuld, ung målmand, der kan give Rønnow konkurrence. Men vi er også interesseret i at have en tredjemålmand i truppen, så vi både i træning og i kamp kan sikre os størst mulig konkurrence.

Dermed åbner Troels Bech op for, at der skal en ny keeper til Brøndby hurtigst muligt.

- Det er meget sandsynligt, at der kommer en målmand mere i løbet af transfervinduet, siger sportsdirektøren til TV 2 SPORT. 

Lukas Hradecky skiftede i 2013 fra Esbjerg til Brøndby på en fri transfer.

Herunder kan du få det store overblik over alle Superligaens handler indtil nu - Da Hradecky ikke har skrevet under endnu er han ikke på listen endnu.

Superligaens store transferoverblik