Cardiff-ejer: FCK’er var det største fejlkøb

16x9
Andreas Cornelius blev aldrig nogen succes i Cardiff. Foto: Matt Dunham / AP

Andreas Cornelius bliver kaldt det værste indkøb af Cardiffs ejer, Vincent Tan.

FCK-angriberen Andreas Cornelius’ ophold i walisiske Cardiff i 2013 var langt fra den succes, som han og klubben havde håbet på.

Bare 105 minutter på banen blev det til for Andreas Cornelius, inden han blev sendt tilbage til FCK.

Til trods for, at det er sket en del i Cardiff, siden Cornelius’s korte periode i klubben – de er blandt andet rykket ud af Premier League og fået transferforbud – så glemmer de ikke sådan lige den danske angriber.

Således har Cardiffs ejer Vincent Tan kaldt Andreas Cornelius for det ringe indkøb.

- De to tidligere managere (Malky Mackay og Ole Gunnar Solskjær, red.) købte så mange spillere, betalte dem alt for høj løn og kaldte det et projekt. Den værste eksempel var da vi købte en angriber fra Danmark for 10 millioner pund, som ikke engang spillede 90 minutter for os og aldrig scorede et mål. Andreas Cornelius fik også 45.000 pund om ugen, siger Vincent Tan til Wales Online.

Og netop de mange penge spiller en klar rolle for Vincent Tan, der mener, at man skal levere til den løn, som Andreas Cornelius fik.

- Da jeg spurgte manageren til det, fik jeg at vide, at det var et projekt. Til 45.000 pund om ugen. Det er en stor manager, som walisiske fans ser ud til at elske. Jeg vil aldrig have den slags managers igen. Nogle gang fatter jeg det ikke. 10 millioner pund, 45.000 om ugen, ingen mål... og manageren er stadig elsket. Måske føler fansene sig en smule snydt, lyder det fra Vincent Tan.

I januar 2014, efter cirka et halvt år i England, vendte Andreas Cornelius tilbage til FCK.