Møder om korruption fødte tanken om EM i Norden

16x9
Daniel Agger og Marcus Berg i landskamp mellem Danmark og Sverige. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Idéen om et nordisk fodbold-EM blev født i trods med de senere års skandaler, siger DBU-formand Jesper Møller.

De nordiske fodboldledere skal om en måned mødes i København for at bygge videre på tanken om at få EM til Norden i 2024 eller 2028.

På mødet vil formændene fra fodboldforbundene i Danmark, Sverige, Norge, Finland samt Island og Færøerne vurdere, om det er realistisk for de seks lande at blive værter for EM.

Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, har fredag fået opbakning af sin bestyrelse til at gå videre med idéen, der begyndte i trods med det senere års skandaler i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

- Idéen kom sig af, at vi seks formænd er blevet småtrætte af, at hver gang vi snakker sammen, så drejer det sig om korruption, bestikkelse og ragen penge til sig.

- Så i forbindelse med møderne i Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.) og Fifa i sidste uge blev vi enige om, at vi trængte til at tale om fodbold. Det er jo det, vi brænder for, siger Jesper Møller.

- Så opstod der en slags konsensus om, at vi kunne overveje at søge EM i 2024 eller 2028. Vi var enige om, at det er den ultimative fodboldbegivenhed.

- Alene i Danmark vil det være den største idrætsbegivenhed i den tid, jeg kan huske tilbage. Ja, måske nogensinde, siger den 60-årige DBU-formand.

De seks nordiske formænd gav hinanden håndslag på at mødes i København, når de har vendt idéen med deres respektive baglande.

- DBU's bestyrelse har sagt til mig, at det lyder fornuftigt, og at jeg godt må arbejde videre med idéen, sondere mulighederne og vende tilbage til dem. Det er nok for mig, siger Jesper Møller.

DBU-formanden fortæller åbent, at der foreløbig er tale om en idé, men han mener, at det er vigtigt at melde den ud til offentligheden.

- Når man går ind for åbenhed og transparens, så må man melde ud, at det her går vi efter.

- Derfor går vi ud og siger det, og så kan I drille mig om en måned, hvis det ikke lykkes. Men så har vi i det mindste gjort noget for at sætte fodbolden på dagsordenen igen i Danmark, siger Jesper Møller.

DBU-formanden fortæller, at Island og Færøerne primært er med på "opbakningsniveau".

Den umiddelbare tanke er, at Danmark, Sverige, Norge og Finland skal stille med to stadions hver. Et EM vil sandsynligvis betyde, at der skal bygges et nyt eller udvides på et eksisterende stadion i Danmark.

- De andre lande er i samme situation som os. Går vi videre, så skal vi på et senere tidspunkt tale med regeringen og kommunerne, men så langt er vi slet ikke. Vi er kun i sonderingsfasen, siger Jesper Møller.

DBU er ikke helt uvant med at ansøge om EM. Danmark er således blandt 13 værtsnationer for EM i 2020, hvor slutrunden på grund af turneringens 60 års jubilæum er spredt ud over hele Europa.

Jesper Møller vurderer ikke, at de fire planlagte gruppekampe i København om fire år vil spænde ben for det nordiske EM-projekt.

- EM i 2020 er uden for nummer og anderledes, fordi det er et jubilæumsarrangement. Jeg oplever ikke, at det tæller med.

- Men EM i 2020 har givet os blod på tanden. Uefa har tidligere accepteret to værter, så hvorfor ikke fire, hvis man ønsker mere bæredygtighed.

- Vi har nogle gode værdier i Norden, som vi gerne vil vise frem. Det drejer sig blandt andet om trivsel, respekt, good governance og især bæredygtighed.

- Der står for mange stadions rundt omkring i Europa, som ikke bruges til noget som helst - i bedste fald bruges de som rutebilstationer - og der kan vi tilbyde noget bæredygtighed.

- Vi vil kunne udnytte de eksisterende faciliteter i vid udstrækning, forbedre dem i et vist omfang og fortsat bruge dem efter et EM, siger Jesper Møller.

Han tror ikke, at alle nordiske lande skal gøre sig forhåbninger om at blive fødte deltagere ved en EM-slutrunde i 2024 eller 2028.

- Nej, det tror jeg ikke. Men det vil være stort bare at få lov til at arrangere det, siger DBU-formanden.