Usædvanlig fodboldkamp: Superligahold i problemer mod seriespillere

Hobro kom på en noget usædvanlig opgave, da TV 2 SPORT-programmet SportsLab testede Superliga-holdet mod et dobbelt seriehold.

Hvor stor forskel er der på professionelle fodboldspillere og amatørspillere, og hvad sker der, når et Superliga-hold møder dobbelt så mange seriespillere over en hel fodboldkamp?

Det har programmet SportsLab på TV 2 SPORT sat sig for at finde ud, og med hjælp fra Hobros Superliga-hold og et kombineret serie 3- og 4-hold fra Viborg har vi testet holdene mod hinanden.

SportsLab-vært Thomas Bilde i duel med Hobro-midtbanen Kasper Povlsen.
SportsLab-vært Thomas Bilde i duel med Hobro-midtbanen Kasper Povlsen. Foto: Dannie Rosenkrantz / Dannie Rosenkrantz

Mod seriespillernes 8-9-3-opstilling havde Hobros Superliga-spillere store vanskeligheder med at finde plads på banen, og især i starten af kampen var de i problemer. Dog var deres talent og fysik så meget bedre, at Ove Pedersens spillere langsomt spillede sig ind i kampen.

Hvis du vil vide, hvordan kampen endte kan du se højdepunkterne fra kampen i videoklippet over artiklen, ligesom du kan se hele udsendelsen på TV 2 PLAY.

SportsLab
Herunder kan du få et overblik over, hvad der ellers har været på programmet i SportsLab. Klik på billederne for at se mere.