Platini takker af som UEFA-boss med ren samvittighed

16x9
Michel Platini gik på talerstolen forud for UEFA's præsidentvalg. Foto: ARIS MESSINIS / Scanpix Denmark

Michel Platini holdt en tale forud for præsidentvalget i UEFA, og her bedyrede han endnu en gang sin uskyld.

Michel Platini, den karantæneramte præsident i Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), takkede onsdag af med at sige, at han har ren samvittighed.

Franskmanden fik for et par dage siden tilladelse af den etiske komité i det Internationale fodboldforbund (FIFA) til at holde en tale på den ekstraordinære UEFA-kongres, hvor en ny UEFA-præsident skal vælges.

- Jeg vil bare slå fast, at jeg står her med ren samvittighed, siger Platini til de delegerede på kongressen i den græske hovedstad, Athen.

- Jeg er helt sikker på og overbevist om, at jeg ikke har begået den mindste fejl i den sag, som er rejst mod mig, og jeg kommer til at fortsætte kampen for at blive renvasket, lyder det fra Platini.

Både Platini og den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter blev idømt karantæner efter en mistænkelig udbetaling på to millioner schweizerfranc i 2011.

Dette skulle være betaling for arbejde, franskmanden havde udført for FIFA omkring årtusindskiftet.

Platini er udelukket fra alle fodboldrelaterede aktiviteter i fire år. Sagen har været behandlet hos den internationale sportsdomstol (CAS).

UEFA-præsidenter gennem tiden
1954
22. juni
Ebbe Schwartz
Her overrækker Ebbe Schwartz pokalen til AGF's anfører, Aage Rou Jensen, efter AGF havde vundet pokalturneringen i 1957 Aage Sørensen / Scanpix
Valgt ind: 22. juni 1954
Stoppede: 17. juli 1962
Nationalitet: Danmark
 
1962
17. juli
Gustav Wiederkehr
Valgt ind: 17. juli 1962
Stoppede: 7. juli 1972
Nationalitet: Schweiz
1973
15. marts
Artemio Franchi
Artemio Franchi i midten. Wikimedia.
Valgt ind: 15. marts 1973
Stoppede: 12. august 1983
Nationalitet: Italien
1983
12. august
Jacques Georges
Jacques Georges. Wikimedia.
Valgt ind: 12. august 1983
Stoppede: 19. april 1990
Nationalitet: Frankrig
1990
19. april
Lennart Johansson
Lennart Johansson. DENIS BALIBOUSE / Scanpix Danmark
Valgt ind: 19. april 1990
Stoppede: 26. januar 2007
Nationalitet: Sverige
2007
26. januar
Michel Platini
Michel Platini. RUBEN SPRICH / Scanpix Denmark
Valgt ind: 26. januar 2007
Stoppede: 8. oktober 2015
Nationalitet: Frankrig
2016
14. september
Aleksander Ceferin
Aleksander Ceferin ved UEFA's kongres i Athen 2016. ARIS MESSINIS / Scanpix Denmark
Valgt ind: 14. september 2016
Stoppede: Skal sidde som UEFA-præsident frem til marts 2019
Nationalitet: Slovenien