Stjernens 'dobbeltgænger' løb på banen og blev hånet: - Der er kun én Zlatan!

16x9
En fan, der sikkert gør alt for at ligne Zlatan Ibrahimovic, kom helt tæt på sin helt. Foto: PETER POWELL / Scanpix Denmark

Zlatan Ibrahimovic gav ikke en baneløber nogen varm velkomst, da han kom helt tæt på sit idol.

Han havde nok forstillet sig bedre anmeldelser og modtagelse, end det blev tilfældet.

Under Manchester Uniteds storsejr på 4-1 hjemme over Leicester løb en fan nemlig på banen med ét for øje; at komme helt tæt på Zlatan Ibrahimovic. Baneløberen havde nemlig langt, sort hår sat op i en hestehale og et skæg, der stod som en kopi af den svenske superstjernes.

16x9
Zlatan og baneløberen. Foto: Carl Recine / Scanpix Denmark

Zlatan Ibrahimovic var dog iskold i mødet med 'dobbeltgængeren'.

Han satte en grinende grimasse på, lagde hånden på hans ansigt og skubbede ham væk. Baneløberen blev dog hængende, så der måtte kontrollører til at fravride hans greb på Ibrahimovic.

16x9
Baneløberen nægtede at give slip på Zlatan. Foto: PETER POWELL / Scanpix Denmark

Baneløberen blev derefter bugseret ud, og han kan formentlig se frem til både bøde og udelukkelse fra Manchester Uniteds kampe.

Men han fik også en hånlig hilsen med ud af Old Trafford fra hjemmeholdets fans.

- Der er kun én Zlatan, lød ordnede mod baneløberen.

Det er ikke første gang i sin Manchester United-tid, at Zlatan Ibrahimovic er blevet konfronteret med en dobbeltgænger. Fanen ved navn Jack Goodacre ramte de engelske forsider og blev kendt for dette billede.

Det er næppe noget overdrivelse at sige, at Goodacre har noget mere til fælles med Ibrahimovic end dagens baneløber.

Zlatan Ibrahimovic kom ikke på måltavlen i Manchester Uniteds sejr, som sendte klubben op på femtepladsen i Premier League.

Svenskeren har scoret fire mål i de første seks ligakampe.