Spillerne skraldgrinede under taktikmødet: Da kampen sluttede, trillede tårerne, og det hele var forbi

16x9
Stefan Schmidt (tv.) og Rasmus Marvits (anden fra venstre) sidder slukøret i omklædningsrummet under Lyngby Stadion den 2. december 2001. Klubben er gået konkurs. Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix Nordfoto

I dag er det 15 år siden, at Lyngby FC spillede sin dengang sidste kamp som professionelt fodboldhold. Efter et halvt år med kaos gik klubben konkurs.

- Jeg begyndte allerede at sidde og savne dem der. Jeg kunne slet ikke holde det ud. Så kiggede jeg op på Poul, der stod med røde øjne, og alle de her mennesker, som bare betød noget i ens liv, og lige pludselig væltede tårerne bare ud af hovedet på mig. Jeg tænkte bare: ‘Hvad fanden foregår der?’

Den 26-årige midtbanespiller Stefan Schmidt sad i omklædningsrummet under Lyngby Stadion den 2. december 2001.

Klokken var lidt over syv om aftenen. Han sad med tomhed i kroppen sammen med sine holdkammerater, som han havde været igennem så meget sammen med. Han havde spillet 2-2 mod Brøndby, og han havde spillet sin sidste kamp for Lyngby FC. Det havde hans holdkammerater også.

Efter et halvt års kaos var Lyngby gået konkurs.

- Når jeg tænker tilbage på hele min fodboldkarriere, så er den oplevelse med den fodboldkamp mega, mega fed, fordi jeg var i noget, som egentlig var dårligt, men jeg var der sammen med nogle mennesker, som jeg holdt af.

En tro på noget stort

Stefan Schmidt i sommeren 2001 efter sit skifte til Lyngby FC fra Farum
Stefan Schmidt i sommeren 2001 efter sit skifte til Lyngby FC fra Farum Foto: LISELOTTE SABROE / Scanpix Danmark

I 2001 var Stefan Schmidt skiftet fra 1.divisionsklubben Farum Boldklub til Lyngby FC fra landets bedste række i sommerpausen. Schmidt håbede på, at han under træner Poul Hansen kunne udvikle sit fodboldspil yderligere.

Før ham havde flere spillere blomstret efter et skifte til Lyngby, og det var der en helt særlig årsag til, husker holdets daværende anfører, Martin Birn til TV 2 SPORT.

- Lyngby har altid haft, og havde også dengang, et utroligt sundt hierarki, hvor der ikke var langt fra top til bund. Selvfølgelig var der en anfører, og nogle nøglespillere, men der var slet ikke den samme opdeling i truppen, som man ser andre steder, lyder det fra Martin Birn.

- Vi skal i Champions League, og det skal gå stærkt, og det anser jeg for muligt, for Lyngby har et fabelagtigt potentiale og Superligaens bedste træner

Lyngbys daværende formand Jørn Terkelsen til bold.dk i 2001.

En af årsagerne til det stærke sammenhold var, at mange af spillerne havde spillet sammen som både juniorer og ynglinge. De kendte hinanden på godt og ondt, og hver vinter tog holdet til Gran Canaria i de kedelige januar-uger for at ryste truppen sammen. Forsvarsspilleren Rasmus Marvits havde spillet en stor del af sin ungdom i Lyngby og var blevet rykket op sammen med mange andre af sine holdkammerater i førsteholdstruppen i løbet af de seneste år. Han glædede sig til at tage hul på sæsonen i sommeren 2001.

- Stemningen i truppen var super god, da vi kommer tilbage efter sommerferien i sommeren 2001. Der var en tro på, at vi virkelig kunne levere et godt resultat, men lige pludselig kom de her ting om en mulig konkurs frem i medierne, husker Rasmus Marvits, da TV 2 SPORT taler med ham 15 år efter den skæbnesvangre 2001/2002-sæson.

Snakken om Lyngbys økonomiske problemer havde været i medierne et par gange op til sæsonstarten, og det var velkendt, at Lyngby ikke havde særlig mange penge til rådighed.

Tidslinje: Lyngbys konkurs i 2001

- Februar: Jørn Terkelsen skyder penge i Lyngby og bliver ny formand
- August: Første konkrete rygter om fusion mellem Farum og Lyngby
- Oktober: Fusionsplaner med AC Ballerup. Går senere i vasken
- 28. november: Generalforsamling i Lyngby. Stemmer nej til mulig Farum-fusion
- 29. november: Klubben vil nu gå konkurs. Spillerne bestemmer at spille en sidste kamp.
- 2. december: Lyngbys spillere tager afsked med klubben i en kamp mod Brøndby i Superligaen
- 3. december: Spillerne indgiver en officiel konkursbegegæring
- 18. december: Lyngby går officielt konkurs.

Men efter Farums missede oprykning til Superligaen fra 1. division blev snakken om den dårlige økonomi i Lyngby forstærket. Flere medier pegede på, at Farum gerne ville fusionere med den traditionsrige fodboldklub fra Lyngby, og at Lyngby måske var nødt til at gøre det.

- For mig var det lidt specielt. Jeg var ny i klubben, da de her rygter om konkurs begyndte at køre. Men jeg kunne godt lide at være i klubben, og jeg synes, at det var nogle gode mennesker, som var der. Jeg havde det rigtig godt derude og begyndte også at spille godt, husker Stefan Schmidt, der blev kåret som “Årets Spiller i Lyngby” i den sæson.

Konkurs havde heller ikke været et tema på direktionsgangen.

Lyngbys daværende direktør Peter Packness, følte inden sæsonstart, at den økonomiske situation i klubben var, som den plejede at være. Ikke god. Men heller ikke katastrofal.

- Da sæsonen startede 1.juli, vidste vi godt, at vi var presset, og at der skulle nogle penge på bordet for at få det hele til at hænge sammen. Det var lykkedes før, så vi var indstillet på at sælge spillere og skaffe lidt penge til driften, ligesom alle andre klubber gjorde. Det havde vi gjort med succes førhen. Men det er klart, at der skulle penge til, og uden transfers, så hang økonomien ikke sammen, fortæller den tidligere direktør til TV 2 SPORT.

Peter Packness kom til at gå et hårdt efterår i møde som direktør i Lyngby FC
Peter Packness kom til at gå et hårdt efterår i møde som direktør i Lyngby FC Foto: ANNETT BRUHN / Scanpix Danmark

I Superligaen blev de første kampe overstået ganske pænt for Lyngby-mandskabet.

2-2 mod Vejle, 2-0 over Esbjerg, 0-0 mod Silkeborg og en sejr på 1-0 over Brøndby på et mål af svenskeren Tobias Grahn. Lyngby lå nummer tre i Superligaen med otte point og var som det eneste hold ubesejret.

Sejren over Brøndby skulle senere vise sig at blive den sidste for Lyngby i Superligaen i 2001/2002-sæsonen.

Dagen efter 1-0-sejren kunne Ekstra Bladet i artiklen “Farum sluger Lyngby” fortælle, at formanden Jørn Terkelsen var langt med planerne om en fusion med Farum Boldklub.  En fusion, der var nødvendig, fordi Lyngby akut manglede penge, skrev avisen.

Artiklen blev startskuddet til en lang nedtur for den traditionsrige klub, og formand Jørn Terkelsen, der et halvt år forinden havde købt en stor del af aktierne i klubben.

En ny ‘Don’ i byen

Jørn Terkelsen overtog i februar 2001 aktiemarioteten i Lyngby
Jørn Terkelsen overtog i februar 2001 aktiemarioteten i Lyngby Foto: MOGENS FLINDT / Scanpix Danmark

Ingen kommentar fra Terkelsen

TV 2 SPORT har været i kontakt med Jørn Terkelsen. Han har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

At Lyngby manglede penge havde været et tema gennem flere år.

- Økonomien i Lyngby har altid været stram. Det var den, da jeg kom til klubben som direktør i 1997. Vi klarede os ofte fra måned til måned. Det var jo rimelig hemmeligt for alle, men sådan var det. fortæller Lyngbys daværende direktør Peter Packness.

I løbet af det sidste halvår af 2001 blev det mere og mere klart for alle både i og uden for klubben, at det stod rigtig slemt til, og pressens skriverier gjorde ikke situationen nemmere i Lyngby, mener den tidligere direktør.

- Da pressen begyndte at skrive om Farum og smide konkurs i overskriften, så skal man ikke være professor for at regne ud, at alle investorer og alle sponsorer ville slå bak. De andre klubber ville ikke længere købe vores spillere, fordi de ventede på, at tiden løb ud for os, så de kunne få spillerne gratis.

I begyndelsen af september 2001 og med over to måneders forsinkelse afleverede Lyngby et årsregnskab, der var fyldt med røde tal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lyngby havde et underskud på lige under 6 millioner kroner på driften, og egenkapitalen var skrumpet fra 7,9 millioner kroner i 1999 til 1,7 millioner pr. 31/12 2000.

Kort sagt pegede alt på, at pengene i løbet af de første ni måneder af 2001 var sluppet op.

Revisionsselskabet Deloitte & Touche var heller ikke imponeret over Lyngbys regnskab og skrev, at "regnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat."

For Jørn Terkelsen må regnskabet på mange måder have været en ubehagelig omgang. Den tidligere Lyngby-spiller havde i februar 2001 købt 72 procent af alle aktierne i klubben og havde store visioner med sit ejerskab.

- Vi skal i Champions League, og det skal gå stærkt, og det anser jeg for muligt, for Lyngby har et fabelagtigt potentiale og Superligaens bedste træner, lød det fra Jørn Terkelsen til bold.dk, da han havde købt klubben.

Terkelsen blev beskrevet af bold.dk som Superligaens nye “Don” opkaldt efter Flemming Østergaard fra FCK, der gik under navnet Don Ø.

Han havde tjent sine penge på at importere vin og spiritus, og hans største force var ifølge ham selv, at han forsøgte at gøre tingene anderledes. Rasmus Marvits husker også Terkelsens indtog i klubben:

- Jørn Terkelsen kom ind med en masse penge, og det så ud til, at nu skulle vi det helt store. Men når man nu har fået det hele på afstand, så kan man jo godt se, at de store armbevægelser, som Jørn havde, og de store ambitioner, aldrig ville komme til at indfri.

Hvis Lyngby gik konkurs, stod Terkelsen til at miste mange af sine investerede penge.

Han havde købt Lyngby FC for cirka 10 millioner kroner, derudover hentede han for egen regning flere prominente spillere til klubben for sine egne penge. Herunder den hårdtsparkende sydafrikaner Bradley August.

Men snart blev Terkelsens investeringer afløst af afviklinger.

Farum-fusionens død

- For mig var det kaos. Så fik vi nogle beskeder den ene dag, så fik vi en ny den anden dag, husker Stefan Schmidt om situationen i Lyngby i efteråret 2001.

Bare to dage efter Ekstra Bladets artikel om en mulig fusion mellem Farum Boldklub og Lyngby døde projektet - for første gang.

Farum BK’s bestyrelsesformand og borgmester i Farum, Peter Brixtofte, fastslog efter et møde med Farum Boldklubs amatørformand, at en overbygningsaftale á la den, der skabte FC København oven på B 1903 og KB, ikke var mulig. Økonomien i Lyngby hang ikke sammen, konstaterede Peter Brixtofte i en udtalelse ifølge Information.

På det tidspunkt havde vrede Lyngby-fans og amatørerne i klubben dog givet markant udtryk for, at man ikke ønskede en fusion med Farum.

Fusioner er for kujoner lød det fra flere Lyngby-fans i løbet af efteråret.
Fusioner er for kujoner lød det fra flere Lyngby-fans i løbet af efteråret. Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix Nordfoto

Den missede fusion med Farum tvang Lyngby til at tænke i nye baner.  Eller rettere gamle baner.

Den tidligere formand i klubben, Hans Bjerg-Pedersen, blev ifølge ham selv hevet ind som forhandlingsleder i den rednings- og oprydningsproces, der nu skulle i gang. Hans Bjerg-Pedersen gjorde det med det samme klart, at økonomien ikke var god.

- Der er et hul på små 20 millioner kroner, som vi skal have lukket. Det kan kun ske ved besparelser, nedskæringer og spillersalg. Men jeg tror på en fremtid, fordi der ikke bliver ændret (skåret ned) på Superligaen før om et par år, og fordi vi er ret gode til at udvikle spillere og fodboldhold. Det er det med at drive forretning, vi ikke har kunnet, sagde Bjerg-Pedersen med syrlig selvironi til Information efter den missede fusion med Farum, mens han konstaterede, hvor alvorlig situationen var for Lyngby.

- Alle kreditorer har fået deres penge, men problemerne lurer forude, for der vil ikke være penge til spillerlønninger den første –uden penge udefra. Vi skal umiddelbart ud og finde tre-fire millioner kroner.

Jeg har aldrig oplevet så ekstremt et sammenhold, som jeg gjorde i Lyngby

Stefan Schmidt, tidligere Lyngby-spiller

Anfører Martin Birn, der var ude med en knæskade i efteråret, forsøgte efter bedste evne at holde spillerne løbende orienteret om situationen i klubben, hvilket ikke var helt let.

- Uvished er det værste, der findes i livet, så i truppen brugte vi rigtig meget tid på at snakke. Vi brugte faktisk den samme eller måske mere tid på at snakke om, hvad der skete med klubben.

Men til trods for, at spillerne blev holdt opdateret i forhold til den økonomiske situation, så var usikkerheden uholdbar.

- Det var hele tiden den der uvished, om man var købt eller solgt, der var frustrerende, og det fjernede fokus fra det, som det gjaldt om, at vinde nogle kampe, fortæller Rasmus Marvits.

Spillet på banen begyndte at lide under snakken om en mulig konkurs. Fra sejren over Brøndby i august og frem til konkursen spillede Lyngby 14 kampe. Ingen af dem blev vundet. Martin Birn mener, at mange af de dårlige resultater skyldes netop det øget fokus på alt det uden for banen.

- En af kvaliteterne i Lyngby var, at i modgang, der var vi sgu stærke, men al den uro, der var uden for banen smittede af på banen, og når der var en anelse modgang på banen, og vi kom bagud, så havde vi svært ved at komme tilbage. Det havde tidligere været en af vores forcer. Vi kunne bare ikke finde kræfterne i de måneder.

Selvom spillet på banen og økonomien i klubben var imod spillerne, rykkede de om muligt bare endnu tættere sammen i den svære tid.

- Lidt i trods, så havde vi en del byture i den periode. Vi skulle lige skide det hele et stykke og vise, at vi stod sammen. Det var meget det menneskelige, der lige pludselig stod frem.

- Sådan som jeg husker det, så blev der snakket rigtig meget, men også om dybe ting. Jeg har aldrig oplevet så ekstremt et sammenhold, som jeg gjorde i Lyngby, fortæller Stefan Schmidt.

Forvirrede englændere

Stefan Schmidt jubler efter at have scoret til 1-0 for Lyngby mod Superligaen. Kort forinden havde han været på vej til Hull City - troede den engelske klub.
Stefan Schmidt jubler efter at have scoret til 1-0 for Lyngby mod Superligaen. Kort forinden havde han været på vej til Hull City - troede den engelske klub. Foto: PALLE HEDEMANN / Scanpix Nordfoto

Den dårlige økonomi betød, at der skulle tænkes i andre baner i Lyngby, og for Stefan Schmidt førte det til, at han i en meget kort periode fik nyt græs under fødderne.

- Der var alle mulige bolde i luften, og det virkede lidt som om, at man i desperation prøvede at finde alle mulige løsninger for at redde denne her klub, husker Stefan Schmidt, der selv kom til at mærke de kreative løsninger på egen krop.

I midten af oktober kom det frem, at Lyngby skulle til at samarbejde med den østengelske klub Hull City, der dengang spillede i den engelske 3. division. Stefan Schmidt og holdkammeraten Mikkel Bo Jensen blev sendt afsted til den engelske klub, men også her løb tingene hurtigt af sporet.

- Mikkel Bo Jensen og jeg fik besked på, at vi skulle til Hull City og træne. Efter en Superligakamp mødtes vi på et hotel i England, hvor der var en engelsk agent, der havde udvalgt mig og Mikkel til at tage til Hull.

- Så kommer vi ind på hotellet og tror, at vi skal være der et par dage, og det skulle være noget samarbejde, og så lige pludselig dukker pressen op og spørger, hvordan vi har det med at skulle debutere i weekenden. Der var sågar nogle, der troede, at jeg var tysk ungdomsspiller. Det var sådan nogle underlige ting, der skete. Vi ringede til Poul (Hansen, Red.) for at høre, hvad der skete, men Poul vidste ikke, hvad der skete.

Hull City forstod heller ikke, hvad der skete.

Til BT sagde klubbens formand, Adam Pearson, at de ikke ville have mere med Jørn Terkelsen og Lyngby at gøre, efter Stefan Schmidt og Mikkel Bo Jensen var taget hjem til Lyngby igen efter bare en enkelt træning i den engelske klub.

Det havde været Hull Citys opfattelse, at de to spillere var blevet sendt til klubben for at forsøge at spille sig til en kontrakt, mens Lyngby ifølge BT var interesseret i at vise den fremadstormende engelske klub med Premier League-drømme, at Lyngby var værd at investere i.

Hull City-løsningen var da heller ikke den eneste plan, Lyngby havde for at redde sig. Der blev arbejdet på at få kommunen til at investere i et nyt stadion til Superligaklubben, noget som byrådet dog afviste.

Med Lyngby Kommunes nej til at investere mere i byens kriseramte fodboldklub var mulighederne for overlevelse få.

Farum-fusionen var officielt skudt ned allerede i august, og Hull Citys millioner var ude af billedet.

Dermed var der reelt kun et håb tilbage for Lyngby. En fusion med AC Ballerup, der spillede i Danmarksserien.

En pistol for panden

Fusionsplanerne med AC Ballerup var langt lettere at sluge for både fans og Lyngbys medlemmer, men som Ekstra Bladet skrev den 26. oktober, så var det med ”en pistol for panden”, at de stemmeberettigede Lyngby-medlemmer skulle sige ja eller nej til en sammenlægning med AC Ballerup.

Lyngby var ved at løbe tør for muligheder og redningsprojekter.

Formand Jørn Terkelsen var derfor også tydeligt glad, da de stemmeberettigede i klubben stemte for en fusion med AC Ballerup om aftenen den 25. oktober 2001.

175 sagde ja. 36 nej. 11 undlod at stemme.

- Det har gennem otte år været bevist, at det økonomisk er umuligt at drive fodbold i Lyngby. Det er godt, at vi nu kan arbejde videre med at færdigforhandle detaljerne. Vi er enige om drejebogen, smilede Jørn Terkelsen ifølge Ekstra Bladet, mens han dog gjorde det klart overfor mediet, hvad konsekvenserne ville blive, hvis også dette redningsforsøg gik galt.

- Det er nemt at sige, at pistolen var for panden af medlemmerne. Men realiteterne var bare, at alternativet havde været konkurs.

Håbet om en redning levede igen for Lyngby.

Men lige omkring 10 dage efter, at Lyngby syntes reddet, opstod der nye problemer.

Økonomien hang simpelthen ikke sammen i den nye fusion, og AC Ballerup hverken ville eller kunne investere det, der skulle til for at holde fusionen i live. Endnu en fusion var død for Lyngby. Endnu en mulighed udtømt.

Jørn Terkelsens spådom om konkurs så ud til at blive til virkelighed.

Men bestyrelsesformanden havde et sidste skud i revolveren: Et nyt forsøg med en Farum-fusion.

Han indkaldte medlemmerne til en ny generalforsamling. Det var alt eller intet for Lyngby FC, hvis klubben skulle reddes fra en konkurs.

Peter Brixtofte og Farum Boldklub var angiveligt klar i kulissen til at overtage fra AC Ballerup.
Peter Brixtofte og Farum Boldklub var angiveligt klar i kulissen til at overtage fra AC Ballerup. Foto: TV 2 SPORT

Håbet om et mirakel

Den 28. november var medlemmerne af Lyngby Boldklub for anden gang på en måned mødt op til en ekstraordinær generalforsamling. Endnu en gang med en pistol for panden. Konkurs eller fusion med Farum Boldklub.

Om der overhovedet var konkrete planer med Farum, tvivler flere af de kilder, TV 2 SPORT har været i kontakt med, her 15 år efter på. Jørn Terkelsen søgte da også kun om formelt at få mandat til at udforske Farum-fusionen en sidste gang.

- Jeg har ikke indtryk af, at der lå noget konkret ude i fremtiden, fortæller Rasmus Marvits.

Vi var nogle stykker, der gik ud og fik en gravøl - eller to eller tre. Men vi sad bare helt forstenet.

Martin Birn, tidligere Lyngby-spiller

Forud for afstemningen blev fronterne trukket op.

Amatørerne i Lyngby ville ikke være med til en fusion med Farum, mens Jørn Terkelsen talte for en fusion. Det var populært sagt skæbnens time i Lyngby, og hele atmosfæren emmede af det, husker Martin Birn.

- Det var en frygtelig aften. Jeg troede og håbede på et mirakel. At der ville komme en eller anden med en pose penge. Det kan godt være, at det var en naiv tro, men jeg havde bare så meget kærlighed til klubben.

Ifølge den daværende direktør, Peter Packness, så kunne man tydeligt mærke, hvad der var på spil.

- Stemningen var dårlig. Enten hed det Farum, eller også hed det konkurs, og ingenting var positiv, så der var absolut en dårlig stemning, fortæller Peter Packness, der bliver bakket op af Rasmus Marvits.

- Der var selvfølgelig noget anspændthed og noget spænding i forhold til, om det ville blive et ja eller et nej, husker Marvits, der ligesom ledelsen var klar over afstemningens vigtighed.

- Den var vores sidste håb. Efter den var der ingen udvej, konstaterer Rasmus Marvits, der vurderer, at der ikke var enighed i spillertruppen om, hvad man skulle stemme til generalforsamlingen, men at flertallet af spillerne stemte for en fusion med Farum.

Peter Packness var splittet i forhold til, om klubben skulle gå den ene eller anden vej. Han havde dog en fornemmelse af, hvad der ville blive udfaldet af generalforsamlingen.

- Min fornemmelse inden generalforsamlingen var, at det ville ende med et nej til fusionsplanerne med Farum. Alle jungletrommer rundt om klubberne sagde, at vi var Lyngby, og så måtte vi tage konsekvensen.

Direktørens fornemmelse for jungletrommer viste sig at være rigtig. 124 medlemmer var imod Jørn Terkelsens forslag, mens 103 stemte for. Dermed var konkursen uundgåelig.

- Set i bakspejlet var det ud fra en klubåndsholdning fint nok, at klubben gik konkurs, men ud fra en økonomisk betragtning, og så havde jeg virkelig ondt af Jørn Terkelsen, der havde lagt mange penge i klubben. Og det har jeg stadigvæk.

Jørn Terkelsen drog konsekvensen af afstemningen med det samme. Han ville ikke længere dække underskuddet i klubben fra måned til måned, som han havde gjort hidtil.

Lyngby ville gå konkurs.

- For os alle var det en spand iskold vand i ansigtet. Jeg husker tydeligt, hvordan vi forlod mødet den aften. Vi var nogle stykker, der gik ud og fik en gravøl - eller to eller tre. Men vi sad bare helt forstenet. Der blev ikke sagt noget, og folk sad bare og stirrede ud i luften. Det var frygteligt, fortæller Martin Birn, der egentlig var ligeglad med, om det var blevet en fusion med Farum, AC Ballerup eller noget tredje. Så længe den kunne have reddet klubben.

Spillerne var klar over, at der ikke ville komme flere penge fra Lyngby, og det var derfor op til dem at indgive en konkurserklæring, fortæller Peter Packness, der selv var påvirket af situationens alvor.

- Jeg var nedtrykt og ked af det efter nej’et til Farum Boldklub. Ikke fordi det blev et nej, men jeg vidste jo godt, at det betød konkurs. Spillerne var jo tvunget til at indgive deres konkursbegæring, for ellers kunne de ikke få deres penge fra lønmodtagernes garantifond.

- Det var en uholdbar situation. Der lå ikke noget i ude i fremtiden, der indikerede, at vi skulle kunne redde det her. En fusion med en af naboklubberne kunne måske have reddet det, men da et flertal stemte imod forslaget om en fusion, så var der ikke noget at gøre. Vi kunne ikke leve videre med, at vi ikke kunne få vores løn, og så måtte vi indgive konkurs, fortæller Rasmus Marvits.

Med en ny vished om, hvad fremtiden ville bringe var det op til spillerne at beslutte, hvornår de ville erklære klubben konkurs. Lyngby skulle møde Brøndby den 2. december på Lyngby Stadion. En sidste kamp i den blå trøje mod et af topholdene i Danmark. Den kamp skulle være den sidste, blev spillerne enige om. Dagen efter ville de indgive konkursbegæring.

- Vi ville gerne slutte ordentligt af. Så derfor besluttede vi at spille kamp mod Brøndby, fortæller Rasmus Marvits.

Stjernekasterne brændte ud i Lyngby

Lyngby-fans havde taget stjernekastere med på stadion for at sige farvel til Lyngbys bedste fodboldhold.
Lyngby-fans havde taget stjernekastere med på stadion for at sige farvel til Lyngbys bedste fodboldhold. Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix Danmark

- Jeg tror, at der hvor konkursen rammer os alle sammen, er den sidste kamp, husker Stefan Schmidt.

Sammen med resten af Lyngby-spillerne skulle han den 2. december klokken 17 spille den foreløbig sidste Superligakamp i den blå trøje. Schmidt var langtfra den eneste i truppen, der kunne mærke kampens specielle atmosfære.

- Det var meget følelsesladet. Jeg havde været der i to år som junior, to år som ynglinge og så fem år som senior. Det er mange år og mange timer og så skulle lukke det på den måde. Det er der jo ingen, der ønsker, når man har været en del af en klub i så mange år, lyder det fra Rasmus Marvits, der skulle komme til at få en hovedrolle i kampen.

Træner Poul Hansen samlede sine tropper til taktikmøde forud for kampen mod Brøndby den søndag. Et taktikmøde, der blev noget anderledes end de ellers lidt seriøse og fokuserede af slagsen.

- Vi sad og skraldgrinede. Det var Poul, når han er bedst. Han tog så meget pis på Brøndby og deres spillere, og han forsøgte at snakke dem ned. Den ene var langsommere end den anden, fortæller Martin Birn.

Selvom taktikmødet var anderledes, så var Lyngbyspillerne dog mere fokuserede end længe, da de forlod mødet og gjorde sig klar til kamp.

- Jeg kunne se i øjnene på samtlige spillere, at folk havde noget, som de skulle ud og bevise. Folk var tændte, kommer det fra Martin Birn.

I vinterens mørke var 2.396 tilskuere officielt mødt op på Lyngby Stadion. Officielt.

For Rasmus Marvits har tidligere, overfor Tipsbladet, gættet på, at der var mødt mindst 5000 mennesker op.

Der var stor opbakning til Lyngby til kampen mod Brøndby. Hvor stor er den dag i dag fortsat en smule usikkert.
Der var stor opbakning til Lyngby til kampen mod Brøndby. Hvor stor er den dag i dag fortsat en smule usikkert. Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix Nordfoto

Om det var 2.396 eller omkring de 5000 tilskuere, der var mødt op i decembers kulde og mørke, må stå hen i det uvisse. En ting er dog sikkert; De tilskuere, der var med den aften, fik lukket Lyngby FC ned på en af de smukkeste måder, man kunne forestille sig. Da spillerne kom ud af spillertunnellen, blev de mødt af et hav af stjernekastere i vintermørket. Både Lyngby- og Brøndby-fans havde i respekt tændt for det lille stykke fyrværkeri, der på mange måder var symbolsk for Lyngby FC.

Klubben havde i løbet af årene fået flere unge talenter til at sprudle, gjort dem til stjerner i Danmark og i nogle tilfælde også i udlandet.

På banen fik Lyngby-spillerne den bedst mulige start på kampen.

Efter fem minutter helflugtede sydafrikaneren med det hårde spark, Bradley August, bolden ind bag Mogens Krogh i Brøndby-målet. Kort før pausen blev tingene endnu lysere i decembermørket for Lyngby, da Stefan Schmidt opsnappede en mislykket clearing fra Brøndbys Dan Anton Johansen efter et Lyngby-hjørnespark. Schmidt sendte bolden ind i feltet, og her kom Rasmus Marvits først på bolden.

- Det er nok en af de kampe, som jeg tænker mest tilbage på. Vi førte 2-0 ved pausen, og jeg havde scoret et super mål på hovedet mod Mogens Krogh lige inden pausen. Det er klart, det er noget specielt, og noget som vi vil tænke tilbage på.

I det øjeblik, hvor Rasmus Marvits havde scoret, kunne man med al tydelighed se, hvor speciel kampen var for Lyngby-spillerne.

Forsvarsspilleren smed sin trøje og spurtede ud mod tilskuerne på Lyngby-stadion, mens han blev jagtet af sine euforiske holdkammerater. Lyngby var på vej mod deres første sejr siden august, hvor de som beskrevet tidligere, havde slået Brøndby med 1-0 på Brøndby Stadion.

Men ligesom med økonomien holdt Lyngby ikke hele vejen.

I anden halvleg scorede anfører Martin Birn selvmål, og Mads Jørgensen fik udlignet til 2-2, der også blev kampens resultat.

Lyngby-spillerne var klar over, at det var slut. Sammen gik de ud mod publikum, og kastede deres trøjer ud til fansene, der ligesom alle andre i klubben havde været igennem en hård periode.

Anfører Martin Birn kaster sin svedtrøje ud til Lyngby-fansene.
Anfører Martin Birn kaster sin svedtrøje ud til Lyngby-fansene. Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix Nordfoto

I omklædningsrummet var stemningen trykket, og virkeligheden ramte især Stefan Schmidt.

- Da jeg sad i omklædningsrummet og kiggede rundt på alle de her mennesker, som jeg havde været igennem alt det her med på godt og ondt, så kunne jeg bare mærke, at det her betød noget.

Stefan Schmidt med våde øjne i Lyngby-omklædningsrummet efter 2-2 kampen mod Brøndby.
Stefan Schmidt med våde øjne i Lyngby-omklædningsrummet efter 2-2 kampen mod Brøndby. Foto: HENRIK OLE JENSEN / Scanpix Nordfoto

Rasmus Marvits reagerede ikke på samme måde som sin holdkammerat, men han lægger ikke skjul på, at hele kampen gjorde stort indtryk på ham.

- Jeg tog det rimelig roligt. Jeg synes bare, at det var ærgerligt at skulle lukke en klub, som man var så glad for. Det var ligesom at slukke på en kontakt, og så blev alt jo bare revet væk fra hinanden og i atomer.

Farvel-øl i omklædningsrummet. Lyngby-spillerne skulle dog få set meget mere til hinanden i de kommende år.
Farvel-øl i omklædningsrummet. Lyngby-spillerne skulle dog få set meget mere til hinanden i de kommende år. Foto: HENRIK OLE JENSEN / Scanpix Nordfoto

Savnet

Dagen efter kampen mod Brøndby indgav spillerne deres konkursbegæring mod Lyngby. Og i løbet af de næste uger skiftede flere af dem til andre klubber.

Rasmus Marvits og flere andre spillere skiftede til Farum, mens Stefan Schmidt tog til AaB. For Schmidt havde det halve år i Lyngby dog gjort et så stort indtryk, at han havde svært ved at slippe minderne om Lyngby.

- Jeg troede, at det ville gå lettere. Jeg skiftede til AaB, der var en større klub end Lyngby. Jeg fik en bedre løn, men jeg savnede Lyngby og hele det fællesskab mere, end jeg ville erkende på det tidspunkt. I mine tanker søgte jeg hele tiden tilbage og målte AaB med Lyngby, især i forhold til det sociale. Jeg havde svært ved at give slip på Lyngby og bevæge mig videre. Der gik faktisk en lang periode i AaB, hvor jeg ikke helt sådan menneskeligt var tilfreds. Jeg var heller ikke helt glad. Det var først, da vi fik Søren Kusk, at jeg følte mig som en del af AaB.

- Der var mennesker, der rykkede tættere sammen og stod sammen, der var sådan et gammeldags sammenhold, som jeg kan huske, fra da jeg spillede ungdomsfodbold i Holbæk. Der var sindssygt godt kammeratskab i den klub. Så man kom på kort tid til at holde rigtig meget af de her mennesker. Det var meget følelsesladet i forhold til, hvad jeg ellers har prøvet med fodbold. Specielt kammeratskabet var vigtigt for mig. Det var en hård tid, men der skete også en masse gode ting.

Imens spillerne begyndte at kigge efter nye klubber, forsøgte Peter Packness fortsat at redde klubben fra konkurs. At beholde spillerne var udelukket, men hvis han kunne nå at skaffe pengene til deres lønninger for december, så kunne klubben køre videre med amatører og nøjes med at rykke ned i 1. division i stedet for at blive tvangsnedrykket til Danmarksserien.

18. december udløb Peter Packness frist til at skaffe pengene. Lyngby var officielt konkurs. De skulle spille det næste halve år med amatører og derefter en tur direkte ned i Danmarksserien.

- Det var ikke en sjov periode som direktør. Fra august til det lukkede, var det den værste periode i mit liv rent arbejdsmæssigt. Det var ikke sjovt at gå på arbejde, for der var hele tiden nogle problemer, som man skulle løse. Jeg havde jo ansvaret for de her mange mennesker.

- Jeg plejer at sige, at når de fem år, jeg var direktør i Lyngby, bliver gjort op, så var de første 4,5 år fantastiske. Det sidste halve år var dog rigtig, rigtig skidt.

Selvom konkursen satte en stopper for Lyngbys superligatrup, så har netop den tid sat store spor i spillerne på både godt og ondt. For selvom konkursen den gang gjorde ondt på dem, så var den også med at til skabe et helt specielt sammenhold, og den dag i dag - 15 år efter konkursen - mødes spillerne stadig.

- Jimmi Lüthje og jeg tog dengang initiativ til, at vi skulle mødes igen. Januar 2002 blev første gang, hvor vi var samlet igen. Vi havde små konkurrencer og havde det sjovt. Det er blevet en tradition, som vi har holdt fast i lige siden. Det tror jeg er helt unikt, fortæller Martin Birn.

Efter Lyngby gik konkurs, skulle der gå seks år, inden de var tilbage i Superligaen igen. I 2007 rykkede Lyngby op i landets bedste række igen. Siden har holdet rykket både op og ned fra Superligaen flere gange.