- Hareide har spillerne til noget stort

16x9
Åge Hareide i samtale med Riza Durmisi. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Åge Hareide har et spændende landshold - der mangler bare spændende resultater.

Et landshold med et stort, men også uforløst potentiale, når vi fremkalder de hidtidige resultater i VM-kvalifikationen. Forventede sejre på eget græs over Armenien (1-0) og Kasakhstan (4-1), nederlag i Polen (2-3) og så den smertelige nedtur mod Montenegro på Østerbro (0-1).

Hareide har været landstræner i et år med 10 kampe. Det er svært at bedømme, om han er en god træner. For som han selv siger: “En landstræner bliver bedømt udelukkende på resultaterne”. 

Han er i den rolle for at skabe et vinderhold - et hold, der kommer til slutrunder. Så simpelt er det i en verden, hvor farverne er sort og hvid uanset, hvad de involverede ellers siger. Han fastslår det selv: Resultater.

Sepp Piontek blev betragtet som en god træner, en af de bedste nogensinde. Men han vandt aldrig noget! Han skabte en næsten mirakuløs ændring af holdningen til og alvoren omkring det danske landshold. Han havde et unikt spillermateriale - det skal med, uden at pille noget fra hans indflydelse på og betydning for midt 80ernes dynamithold. Men han vandt ikke noget.

Richard Møller Nielsen fik løftet pokaler i 1992 (EM) og 1995 (Kings Cup), men blev af mange aldrig betragtet som en god landstræner. Hvorfor ikke? Han skabte resultater, som ingen anden.

Morten Olsen er blevet kaldt den “største” efter 16 år som landsholdsansvarlig med slutrunder i 2002, 2004, 2010, 2012, men ind imellem var der de store skuffelser omkring 2006 og 2014.

Hareide skal altså præstere, hvilket han er fuldt ud enig i. Det er hans eget udtryk: “Tålmodighed er ikke så brugt i landsholdsfodbold, det handler om at vinde kampe - de rigtige kampe”.

Jeg synes han har et spændende landshold. Et landshold med en fornuftig gennemsnitsalder og med mange som spiller fast i større klubber. Og har en væsentlig rolle i de klubber. 

Kasper Schmeichel er vel i top 5 blandt europæiske målmænd netop nu med stor indflydelse på Leicesters mesterskab i sidste sæson, og deres genopstandelse i 2017 - ikke mindst i Champions League. Hans værd for landsholdet er betydelig - dels med hans redninger, men ligeså meget med hans engagement. Han har det Hareide efterlyser - den nødvendige og smittende vildskab. Han har vinderinstinktet. I mine øjne den bedste landsholdsmålmand siden farmand.

Simon Kjær har udviklet sig fra en international duelspiller med mange klubforløb og 66 landskampe til en moden anfører med et særligt instinkt i sit output. Han er en kriger - også noget Hareide efterlyser, og selvom han har kontrakt med tyrkiske Fenerbache til sommeren 2019, så er det sandsynligt, at Kjær kommer til en større klub, måske i Premier League inden længe. Han har en god alder (28 år i dag), han har erfaring efter ophold i Palermo, Wolfsburg, AS Roma, Lille og Fenerbache - prissat til ca. 100 millioner kroner. 

Riza Durmisi er under konstant udvikling fra nyankommet til klasse i Betis Sevilla, hvor roserne står i buketter. Hans offensiv er respekteret, hans defensiv er i klar bedring. Og bundniveauet er højt, hvilket understreges af hans absolut faste plads i det spanske. Han er blot 23 år, og har haft betydning på venstre backen siden Nicolai Boilesen blev skadet. 

Andreas Christensen er et af de største forsvarstalenter i Europa netop nu. Kan iøvrigt også præstere på den kontrollerende midtbane, men i det centrale forsvar er han lysende trods sine blot 20 år. Udlejet til Borussia Mönchengladbach på andet år, men stadig ejet af Chelsea indtil 2020. Hvis ikke Antonio Conte (og Roman Abramovich) vil gøre brug af ham, står andre store europæiske klubber klar. Denne elegante, lidt person-ydmyge boldspiller med en forbavsende ro og overblik kan blive landsholdets forsvarsgeneral i en hel fodboldgeneration.

Hareide råder desuden over Jannik Vestergård, 24 år og fast i Gladbach og Mathias “Zanka” Jørgensen, 26 år og på vej mod sit andet klubskifte ude i Europa og teknisk stærke Andreas Bjelland (venstrebenet, ikke uvæsentligt), når vi snakker centerforsvaret. 

Balancen på midtbanen blander rutine, talent, vildskab og klasse personificeret i William Kvist (31 år og 68 landskampe), Thomas Delaney (25 år) med et yderligere lift i Werder Bremen og Christian Eriksen (25 år, 66 landskampe og langt over 100 kampe for Tottenham). Kvist som ledertypen, der ikke behøver anførerbind, men sørger for balance på og udenfor banen også med sit intellekt, Delaney det samme, men med den særlige dedikation, der påvirker andre og Eriksen, en af de mest begavede distributører landsholdet har haft siden Michael Laudrup. Jeg vil også nævne Lasse Schøne, der i min optik spiller sit livs bedste netop nu, og har det samme som Eriksen - de kan se spillets udvikling lidt før det sker. Og ved hvad de vil og skal.

Og så er der de forreste og kantspillerne, hvor Hareide også råder over noget spændende. De to med hollandsk succes, Kasper Dolberg og Nicolai Jørgensen, som desværre ikke er med i Rumænien. 19-årige Dolberg, der har potentiale til noget meget stort på grund af sit allround talent, sin evne til at afslutte klinisk, og Nicolai Jørgensen, der måske nok mangler sit egentlige landsholdsgennembrud, men som har taget Feyenoord og hollandsk fodbold med storm. 

De to måtte melde fra til VM-kampen i Cluj med skader, formentlig hårdt presset af deres respektive klubber, der mødes i en slags mesterskabskamp i Æresdivisionen 2. april. Feyenoord er på vej mod noget meget stort - klubben har ikke været hollandsk mester siden 1999, og kun vundet guld tre gange de seneste 30 år. Nicolai Jørgensen bliver for sin betydning som topscorer legendegjort, hvis Rotterdam-klubben vinder. Derfor var det vigtigt for Feyenoord (og Nicolai Jørgensen), at han droppede ud af den danske landsholdslejr før tid.

Angrebsmæssigt er der også tilsvarende klasse over Andreas Cornelius, der er kommet imponerende tilbage efter det mislykkede ophold i Cardiff og den lange skadespause hen over foråret og sommeren 2015. Han har udviklet sit spil til det mere alsidige, men har fysik, vildskab (der var den igen) på sin måde og evnen til at time sine placeringer og afslutninger. 

Det var bare lidt mere end en håndfuld af de spændende spillere, Hareide råder over. Der er en interessant bruttoliste med spillere på vej med U-21 alderen, så overblikket viser et rigtig godt materiale. Nu skal der bare præsteres resultatmæssigt. Det kan begynde i Rumænien.

Et nederlag vil skabe debat. For det kan ikke undgåes, at et tab vil sætte fokus på landstræneren op til sommerens “optionsmøde” med de DBU-ansvarlige. Det kan godt være sidstnævnte har besluttet sig - og det kan også godt være de synes sagen forleden omkring det reelle indhold af Hareides kontrakt var “overkilled”, som det er sagt, men hvorfor den unødvendige støj? Den slags fylder for meget i forhold til det egentlige. Det her var elefanten i glasbutikken. Nu skal det være landsholdet i udstillingsvinduet. Spillerne er til det - på papiret.