Dagen derpå efter U21-nederlag: Det føles som tømmermænd

16x9
Her er Christian Nørgaard i nærkamp med Marco Benassi under premierekampen ved U21-EM i Polen. Foto: JANEK SKARZYNSKI / Scanpix Denmark

Christian Nørgaard havde svært ved at sove efter Danmarks åbningsnederlag ved U21-EM til Italien.

Det danske U21-landshold i fodbold har kort tid til at rejse sig efter søndagens 0-2-nederlag til Italien i den første kamp ved EM.

Allerede onsdag aften skal danskerne op mod endnu en stor fodboldnation i skikkelse af Tyskland, men mandag eftermiddag var søndagens nederlag stadig ikke helt ude af kroppen hos midtbanespilleren Christian Nørgaard.

decms://bfc8a584658e23203256561c55a84144bb9a7595

- Det er en tung fornemmelse, det føles lidt som tømmermænd. Den er lidt hård, siger Nørgaard på spillernes hotel i Krakow.

- Jeg havde svært ved at sove oven på skuffelsen efter en sen kamp. Vi ærgrer os rigtigt meget, selv om vi vidste, hvor svær den her pulje er.

- Vi vidste, at et nederlag i første kamp ville være mere eller mindre katastrofalt for os i forhold til at kunne gå videre. Det er selvfølgelig tungt, siger Brøndby-spilleren.

På grund af turneringens format er Danmark formentlig tvunget til at slå både Tyskland og Tjekkiet i de to sidste gruppekampe for at have en chance for at kunne avancere til semifinalerne. Selv to sejre kan vise sig ikke at være nok.

I planlægningen frem mod de to kampe skal U21-landsholdet bruge søndagens nederlag konstruktivt.

http://imbo2.tv2.dk/users/editorial/images/cce0d1b7-10df-46f8-af9f-c60e6b9628db

Særligt forsvaret fungerede godt, og spillerne havde en fornemmelse af, at de godt kunne matche det Serie A-dominerede modstanderhold.

- Man må ikke hænge for meget med hovedet over at tabe 0-2 til Italien, selv om det var en kamp, vi godt kunne have fået noget med fra.

- Man kunne godt se forskellen på Superligaen og Serie A i de momenter, hvor det blev afgjort. Men det skal ikke være en undskyldning, for vi vidste godt, at det var vores kollektiv, der skulle hjælpe os.

- Det gjorde det også langt hen ad vejen, men de individuelle kvaliteter vandt på en dag, hvor kollektivet godt kunne have fået noget ud af det, siger Christian Nørgaard.

decms://fd35ae467a78e8565f4b5abbfd641ebc78598d63

Italien bragte sig foran 1-0 efter 53 minutter og lukkede kampen med 2-0-målet fem minutter før tid.

U21-landstræner Niels Frederiksen har genset kampen på video, og han mener ligesom Nørgaard, at der er gode momenter at tage med til Tyskland-kampen.

- Jeg synes, at spillerne gjorde alt, hvad de kunne. Kollektivt og individuelt var vi gode.

- For mig er det halv sejr, at vi trods alt spillede med i kampen indtil det 86. minut. Indtil da havde vi mulighed for at få et okay resultat med os fra den kamp, siger Niels Frederiksen.